Sdr. Bjert Centralskole
Luftfoto af den nye Sdr. Bjert Centralskole ca. 1959.
Billedet er fra oktober 1956 – starten af byggeriet af centralskolen. Bemærk der er frit udsyn til Agtrup Mølle.
Halvanden måned efter starten på byggeriet, den 28. november 1956, sætter det ind med kraftig storm, og to mure og den ene gavl styrter sammen.
Flaget hejses første gang på centralskolens flagstang den 30. oktober 1957.
Balloner sendes op ved Centralskolens 50-års jubilæum.
Sdr. Bjert Centralskole fortograferet fra luften i 2010.
Intro
Fra man første gang i 1938 talte om en centralskole i Sdr. Bjert til afløsning for de 3 små landsbyskoler, og til skolen stod klar, gik der næsten 20 år. Placeringen af skolen blev vedtaget med 6 stemmer mod 5.
Første gang forslaget om etablering af en centralskole i Sdr. Bjert Kommune til afløsning af sognets tre landsbyskoler blev sagt højt var på et møde mellem sogneråd, skolekommission og alle sognets lærere den 25. januar 1938. Det var året efter vedtagelsen af den nye skolelov i 1937. Men der skulle gå 20 år, inden centralskolen stod klar til at tage imod elever og lærere.
Den 9. marts 1953 møder ca. 200 beboere op på kroen til drøftelse af kommunens fremtidige skoleordning. Efter en længere debat er næsten alle enige om, at der skal opføres en centralskole midt i sognet.
Vedtaget med 6 stemmer mod 5
Efter mødet samles lærerne, skolekommissionen og sognerådet, og der er enighed om at indsende forslaget om en centralskole inden 1. april 1953 for at opnå statsstøtte. Med hensyn til centralskolens beliggenhed bliver det overladt til sognerådet at træffe bestemmelse.
Der er tre forslag til placering:
1. Stormgårds mark, vest for idrætspladsen.
2. Schultz’ mark vest for karetmager Schousboes ejendom - ud til den projekterede ny Skamlingvej og syd for Skartved Kirkesti.
3. Schultz’ mark, syd for ”Villa Veum”
I sognerådet er der flertal for det sidste forslag, men et mindretal ønsker centralskolen placeret vest for idrætspladsen - primært af følgende grunde:
1. Fordele ved at lærerne kan holde opsyn med idrætten.
2. Agtrup Skole kan bedre udnyttes til lærerboliger.
På et sognerådsmøde den 26. maj 1954 bliver det så vedtaget med 6 stemmer mod 5 at placere centralskolen på Stormgårds mark vest for idrætspladsen. Adressen hedder i dag Engløkke 5. Mindretallet på 5 ønsker centralskolen beliggende vest for Schousboes ejendom – se ovennævnte forslag 2.
Fra beslutningen om placering af en centralskole i Sdr. Bjert blev vedtaget i sognerådet, skulle gå godt to år, før skolebyggeriet bliver påbegyndt. Først den 16. oktober 1956 rykker gravemaskiner ind på Stormgårds mark og forvandler marken til en begyndende byggeplads. Men byggeriet bliver hurtigt forfulgt af uheld.
”Sdr. Bjært ny centralskole væltet af den stærke storm”. Sådan lyder overskriften i Kolding Folkeblad den 29. november 1956. Videre står der: ”Skypumpeagtige vindstød væltede skolens første etape af to gange. Med voldsom kraft trykkede vindstødene de to mure, der var oppe i bjælkehøjde, fuldstændig sammen. Senere drejede vinden en smule og det medførte, at også gavlen blæste ned.” Murermester Sørensen udtaler: Det er 4 ugers arbejde, der her er spildt. Firmaet lider tab på 10.000 kr.”
Første flaghejsning 1957
Den 30. oktober 1957 bliver Sdr. Bjert Centralskole foreløbig indviet, da øst-vestfløjen bliver taget i brug. Den dag begynder eleverne fra Agtrup Skole og Bjert-Binderup Skole i Sdr. Bjert Centralskole - 190 elever i 1.-7. årgang. Eleverne fra Agtrupskov Skole begynder året efter.
Den dag bliver også Centralskolens flag hejst for første gang. Eleverne har samlet sammen og forærer skolen det smukke flag som en markering af skolens foreløbige indvielse.
Ved den lejlighed bliver der holdt taler af sognerådsformand Peter Eeg, pastor Refshauge og førstelærer Kr. Lauritsen.
Officiel indvielse 1959
I sommeren 1959 står det samlede skolebyggeri færdigt. Mandag den 10. august 1959 bliver Sdr. Bjert Centralskole officielt indviet.
Kl. 10 samles sognerådet og indbudte gæster med børnene ved skolen, hvor der bliver budt velkommen af den fungerende sognerådsformand Johs. Straarup. Han leder festen, da Peter Eeg er sygemeldt.
Under ledelse af skoleinspektør Kr. Lauritsen siger børnene tak for skolen til sogneråd, arkitekt og håndværksmestre med flere. Festen slutter for børnene med en forfriskning.
To dage senere den 12. august begynder skoleåret for 220 elever.
Første realklasse
I august 1959 begynder også 26 elever i 1. realklasse. Hidtil havde man skullet til Kolding for at få realeksamen, men nu er der oprettet den første realklasse i skolens historie med elever fra skolerne i både Sdr. Stenderup og Sdr. Bjert.
Hermed er også mange års diskussioner om de små skolers fremtid, centralskolen og dens placering afsluttet.
I 1959 bliver der lavet en aftale mellem skolekommissionerne i Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup om, at realklassen skal være på Bjert skole. Men der er en del uoverensstemmelser mellem de to skolekommissioner med hensyn til, hvor 8.- 9. årgang skal gå i skole. Begge skoler ønsker disse årgange tilknyttet.
Der bliver oprettet et skoleforbund, som laver følgende aftale, der varer fra 1962 til 1968: 8.-9. årgang skal være på skift på skolerne. F. eks begynder 8. årgang i Stenderup i 1962 og fortsætter i 9. kl. i Stenderup året efter. Til gengæld begynder en 8. årgang i Bjert i 1963 og fortsætter i 9. i Bjert i 1964.
Det bliver aftalt i 1966, at 8.-9. årgang fra Sdr. Stenderup fremover skal gå i skole i Bjert med virkning fra 1. august 1968.
Jorden frem for villaer
Skoleforbundet mellem skolerne i Stenderup og Bjert drøfter betaling for elever fra Sdr. Stenderup. Efter forhandling enes man om at fastsætte betalingen til 1.100 kr. pr. elev pr. år.
Når Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup har udviklet sig så forskelligt, skyldes det især forskellige holdninger i de to sogneråd. I Stenderup holdt sognerådet godt fast i pengene, hvorimod sognerådet i Bjert var mere orienteret mod en fremadrettet byudvikling.
I Sdr. Stenderup prioriterede de at dyrke jorden frem for at udstykke den til parcelhuse.
I januar 1974 modtager skolenævnet i Sdr. Bjert et forslag fra skolekommissionen i Kolding Kommune - som Bjert nu er en del af efter kommunalreformen i 1970 - om at ændre skoledistrikterne. Nogle elever, som naturligt hører til skolen i Sdr. Bjert, skal ikke som hidtil starte i skolen i Bjert, men flyttes til Sdr. Stenderup Centralskole.
Det skal være en permanent ordning. Skolenævnet udtaler til skolekommissionen, at det ikke kan støtte en sådan ordning og afviser flytning af elever fra Sdr. Bjert Centralskoles distrikt. Nævnet skriver bl.a. i svarskrivelsen: ”Nævnet kan ikke acceptere, at man for at bevare en skole i et skoledistrikt så radikalt griber ind i et andet naturligt, traditionelt skoledistrikt.”
Skolekommissionens forslag skal ses i lyset af, at der er store pladsproblemer på skolen i Bjert og mangel på elever til skolen i Stenderup.
Forældrene bakker op
Mandag den 18. november 1974 er forældrene ved Sdr. Bjert Centralskole inviteret til møde om ændringerne i skoledistriktet. Mødet munder ud i en meget kraftig tilkendegivelse, hvor forældrene bakker skolenævnet op. I Kolding Folkeblad den 19. november 1974 kan man bl.a. læse: ”Flere forældre foreslog, at Sdr. Stenderup Skole blev fyldt op ad frivillighedens vej. Har højhusene i Kolding ikke interesse i Sdr. Stenderup Skole, eller kan der ikke andre steder i kommunen findes børn til skolen?”
Andre forældre mener at løbet er kørt. Skoleinspektør Olaf Rørbæk Madsen fortæller til avisen, at forslaget vil medføre en reduktion på 6 lærere på Bjert skole.
Amtet afviser klagen
Den 21. november 1974 vedtager skolekommissionen med 7 stemmer for og 4 imod, at elever bosiddende nord for Stenderupvej skal indskrives til 1. klasse på Sdr. Stenderup Skole med virkning fra august 1975.
Med 17 stemmer for og 7 imod følger byrådet den 26. november 1974 skolekommissionens indstilling.
I januar 1975 klager skolenævnet til Vejle Amt, men klagen bliver afvist. Skolenævnet konkluderer: ”Vi opfordrer forældrene til at indlede et positivt samarbejde med Sdr. Stenderup Centralskole.
Med starten på det nye skoleår i august-september 2000 blev skolefritidsordningen (SFO), som hidtil havde hørt under socialforvaltningen, lagt under skolens ledelse.
Ca. 130 børn skulle der være plads til i lokaler på skolen og i Bjerthallen, nabo til skolen, sammen med pædagoger og pædagogmedhjælpere i timer op til og efterskoletid. I den første tid havde nogle af børnene fast plads i hallen, og de øvrige børn var på skolen.
Senere blev der lavet en funktionsopdeling, hvor hvert rum fik en funktion, og børnene kunne gå til den aktivitet, de havde lyst til.
Hver barn sin klemme
For at holde styr på, hvor børnene befandt sig, havde man et klemmesystem. Børnene skulle blot huske at flytte deres klemme, når de skiftede aktivitet. Der var et træskilt med billede af en aktivitet, som børnene skulle hænge deres klemme på. Hvert barn havde en klemme med sit navn på, og hver klasse havde sin egen farve. Det var nyt for lærerne på skolen, at en pædagog deltog i undervisningen, og samarbejdet om børnenes trivsel blev påbegyndt mellem de to faggrupper.
Pædagogerne var også med i undervisningen i faguger og på liniedage. Dette var med til at skabe helhed i børnenes hverdag.
Faguger med teater
Der var mange nye tiltag. Bl.a. blev der i faguger samarbejdet omkring store teaterstykker. Det første teaterstykke foregik udendørs og handlede om en indianerstamme.
Derudover samlede hele indskolingen sig omkring opsætningen af H.C. Andersens eventyr ”Nattergalen”. Samtlige børn fra 0. til og med 3. kl. havde en rolle i eventyret, som blev vist for forældre med stor succes i Bjerthallen.
Siden SFO’ens start er der sket flere ombygninger og tilbygninger på skolen. I perioden fra april til august tilbyder SFO’en ”glidende overgang” fra børnehave til skole for dem, der skal starte i skole efter sommerferien.
1967: Da der flytter flere familier til Bjert, stiger elevtallet på skolen. Desuden bliver der flere og flere elever, der fortsætter skolegangen efter 7. klasse. Derfor bliver en skoleudvidelse hurtigt aktuel. I august 1967 tages en ny fløj med 6 klasselokaler i brug.
1977: På grund af det stærkt stigende elevtal i starten af 70’erne mangler Centralskolen alvorligt klasselokaler.
I august 1977 bliver en nye fløj med kontorer, lærerværelse, indskoling og faglokaler i kælderen indviet. Hermed er et byggeri til 2,8 millioner afsluttet og skolen udvidet med 1690 kvadratmeter.
1983: Den 1. oktober 1983 bliver endnu en tilbygning indviet. Bygningen indeholder nyt musiklokale, bibliotek og aula - i alt 550 kvm. Det var udelukkende den meget store foreningsaktivitet i Bjert, der udløste tilladelsen til at bygge aulaen, da foreningerne ikke havde andre steder end skolen til at holde møder og lave arrangementer.
2000: Overetagen ud mod Engløkke bliver renoveret, da det viser sig, der er råd og svamp i træværket. Fire små lokaler bliver lagt sammen til to store og lyse lokaler.
2005: Ny indskolingsafdeling, der også rummer SFO`en (skolefritidsordningen) bliver taget i brug.