Sct. Jørgens Hospital


Hospitalsgade 37-43.


Hospitalsgade.


Hospitalsgade 4. Sct. Jørgens Hospital.

Intro

Hospitalsgade optræder på et kort fra 1768. Gaden er dog betydelig ældre og har sit navn efter Koldings første hospital, som lå i denne gade.

Den 30. november 1558 besluttede Christian III at oprette et hospital som bolig for ældre og svage i Kolding. Byen havde tidligere haft et spedalskhedshospital: Sct. Jørgensgård, som lå i det område, hvor Sct. Jørgensgade i dag ligger, men spedalskheden var helberdt ved midten af 1500-tallet.

Sct. Jørgens Hospital, blev bygget i Hospitalsgade kort efter 1558. Hospitalet havde egen kirke og kirkegård. Kirkegårdens eksistens ophørte forholdsvist hurtigt, hvorimod hospitalskirken fortsatte med at eksistere frem til 1808.

I 1836 blev der bygget en sygehusbygning øst for hospitalet, og da sygehuset i 1880 flyttede til nye lokaler i Sct. Jørgens Gade blev sygehusbygningerne overtaget af hospitalet i 1919 og de to længer bygget sammen. Ved samme lejlighed blev hele bygningen fredet. I 1975 overtog Kolding Kommune hele bygningskomplekset. Bygningerne blev restaureret og navnet ændret til Sct. Jørgens Gård. Chr. III’s gamle hospital har lige siden fungeret som et hus for byens lokale foreninger og administreres i dag af Slotssøbadet.