Sct. Birgitta Kirke i Maribo
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106136)
Døbefonden i tårnværelset.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106137)
Korets glasmalerier forestiller: Den gode Hyrde i midten, Sct. Birgitta til venstre og Sct. Stanislaw til højre.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106138)
Sct. Birgitta Kirke i Maribo.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106139)
Sct. Birgitta Kirke - præsteboligen.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106140)
Sct. Birgitta Kirke - skibet.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106141)
Sct. Birgitta Kirke - Thor Langes Madonna rude i tårnrummet ved døbefonden.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106142)
Sct. Birgitta Kirke - Vor Frue.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106143)
Sct. Birgitta Kirke - Jesu Hjerte.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/106145)
Sct. Birgitta Kirke - tabernakel fra det oprindelige alter.
Intro
I Maria Gade i Maribo ligger den katolske kirke. Opført af røde sten med røde tegl i gotisk stil og med kammede gavle med munketegl.
I 1893 kom de første roearbejdere fra Polen og Letland til Danmark for at arbejde i sukkerindustrien. Disse mennesker var katolikker, men hvis de ville i kirke, var den nærmeste beliggende i København. For indsamlede midler bl.a. i Polen, købtes i 1895 grunden, hvor kirken og præsteboligen ligger i dag, og kort tid efter begyndte planlægningen og opførelsen af kirken.
Kirken stod færdig i 1897, og den 15. august blev den - under stor festivitas – indviet og navngivet,
og det mest naturlige var at opkalde den efter den hellige Sct. Birgitta, som flere hundrede år før
havde grundlagt det stort nonne- og munkekloster i byen.
Arkitekt Glahn udarbejdede tegninger og beskrivelser. Murermester Gluud fra Nakskov stod for opførelsen i røde sten med røde tegl i gotisk stil og med kammede gavle med munketegl.
Da der ikke var penge til hvælvinger, blev det indre og inventaret gennemført i romansk stil med kasseloft. Disse to stilarter forenedes i vinduerne, hvis udvendige buer er spidse og de indre buer er rundbuede.
Ved siden af kirken ligger præsteboligen.
I tårnværelset står døbefonten med kobberlåg under Thor Langes Madonna rude.
På Triumfbuens venstre side ses krucifiks og herunder tabernakel fra det oprindelige alter.
Til højre på Triumfbuen står Vor Frue - og herunder stage til lys.
I koret til venstre hænger Evighedslampen, som er fra kirkens første tid.
Korets glasmalerier forestiller: Den gode Hyrde i midten, Sct. Birgitta til venstre og Sct. Stanislaw til højre.
Andet sted (Figuren): Jesu Hjerte.