Schwarzenhornhuset
Intro
Bevidst anlagt med afstand til Storegade
DET GAMLE AUGUSTENBORG: Slægtshuset uden slægt Det såkaldte Schwarzenhornhus i Augustenborg har sin egen historie og sin mærkelige skæbne. Bag en moderne forretningsejendom ligger det skjult som et baghus og alligevel i byens midte, Storegade 43. Sit navn Schwarzenhorn fik det for mange år siden, og sådan har det heddet siden. De fleste kan ikke finde det, med mindre de er stedkendte. Og dog ligger det uberørt siden opførelsen. Grundstykket, hvorpå det er rejst, var på et par tønder land, og her lå engang kun et mindre hus, hvor Væver H. F. Hansen boede. Hans søn var teologisk kandidat, og efter at han i 1842 havde indgået ægteskab med en datter af hertugens livlæge, H. W. Henrici, virkede han som sognepræst i Tandsiet Her fik og udførte han ideen med et hus, der skulle være et slægtshus for hans efterkommere. Resultatet blev som billedet viser, en statelig bygning, der i dag står uændret i den tids byggestil med solide mure, skifertag, tre stokværk og med en prangende facade i røde mursten afbrudt af hvide konturer. Særligt bemærkes de hvide cementsøjler og fremspring på ydermurene af facaden. I midten to verandalignende stuer og på 1. og 2. salen med særprægede buer. Jo, det var et ual-' mindeligt hus, det eneste i byen i den stil. Det fortaltes, at det havde kostet 50.000 mark at opføre, en betydelig som målt med datirs øjne. Navnet Schwarzenhornhuset fik det, da præstens datter giftede sig med postdirektør baron von Schwar-senhorn og hun tog ophold i det. Hun var den længstlevende og døde først i 1948, 99 år gammel. Med hende var det også forbi mel slægten i Augustenborg. En datter al hende giftede sig med friherre Reinhard von Godin, Berlin, og han var blandt de sammensvorne i attentatet mod Hitler i 1944 og blev sammen med mange andre henrettet. Da ejendommen opførtes var det et krav fra præsten, at den skulle ligge i passende afstand fra den øvrige byggeflugtslinje. Der skulle være forhave, så huset derved kunne få et mere anstandspræget udseende. Denne "afstandstagene fra byggelinien var årsag til, at det forsvandt fra gadebilledet, idet der var plads til et varehus foran. Og så er kun at tilføje, at husets bygmester hed Grotrian og var fra Sønderborg. H.L. (Avisartikel)
Over for Apotekertorvet ligger dette meget store hus, som er opført i 1886 og renoveret i 1997. Huset er en fornem repræsentant for byggeriet fra den tyske tid. Det havde oprindeligt to dekorative træverandaer i midterpartiet, som desværre gik tabt under renoveringen. Facaden er dekoreret med pilastre, kvadrede lisener, profilerede gesimser og sålbænke.
I slutningen af 1700-tallet ejede væver Hans Friedrich Hansen et hus på grunden. Han var den eneste væver i byen og dermed økonomisk velstillet. Hans søn, Frederik Christian Hansen, læste teologi og blev sognepræst i Tandslet (1871-1893). Han giftede sig med Caroline Agnese Henrici, der var datter af livlæge Heinrich Wilhelm Henrici fra Storegade 19.
Parret fik datteren Marie Wilhelmine Auguste, der blev gift med postdirektør Wilhelm Heinrich Schmid von Schwarzenhorn, som angiveligt stammer fra den kendte tyske adelsslægt af samme navn. De blev viet af hendes far i Tandslet kirke i 1879. Måske var huset en forsinket bryllupsgave, men sikkert er det, at det blev opført som stamhus for familien.
Maries far, Frederik Christian Hansen, der betalte byggeriet, ønskede ikke, at man skulle kunne se direkte ind i stuerne fra gaden. Hun var jo præstedatter! Derfor er huset tilbagetrukket fra facadelinjen, så der opstod en ”diskretionszone” afgrænset af forhaven, der dog senere blev bebygget og inddraget af kommunen.
Wilhelm kæmpede på hertugens side under 1. slesvigske krig (1848-51) og havde gode relationer til hertugfamilien, hvilket måske skaffede ham stillingen som postdirektør.
Da Wilhelm døde, blev Marie boende i huset. Hun havde en husbestyrerinde og forskellige lejere. Hun fik ingen børn, og døde i 1948, 99 år gammel. Dermed var der sat punktum for en slægt med dybe rødder i byens øverste cirkler. Hendes farfar var væver Hansen, hendes morfar var hoflæge Henrici og hendes oldefar på moderens side var hofpræst Christian Jessen.
I dag fremstår huset næsten som oprindeligt, dog med undtagelse af forhaven, de to verandaer og de store butiksvinduer.
Huset var i nogle år brillebutik for Louis Nielsen. Senere flyttede Andelskassen ind, men i 2018 blev filialen flyttet til Sønderborg.
I 2020 blev bygningen overtaget af boligforeningen Søbo, der vil indrette huset til lejligheder. Der er flere spændende historier i Stavensbølgade på den anden side af det store kryds midt i byen. Følg Storegade mod øst.