Sarup I
Selve anlægget er skjult i jorden, men tavlen i udkanten af parkeringspladsen på Kirkemarken viser, hvorfra man kan se ind over området.
Intro
Sarupanlæggene er Danmarks verdenskendte oldtidsminder
I bondestenalderen indførtes agerbrug og kvægavl, og i løbet af den opdyrkedes store dele af landet. Der rejstes også dysser og jættestuer overalt i landet. Her ved Sarup opførtes de store anlæg, der har givet navn til lignende mange steder i Europa: Saruppladser. På et sandet næs, der skyder sydpå, udgravedes fra 1971 en række anlæg, hvoraf det ældste og største (Sarup I) dækker et areal på omkring 9 ha. Pladsen var indhegnet af et palisadeværk, og det var hovedsagelig stolpehullerne fra dette, der var de eneste spor af pladsen. Kun i det sumpede område mod nord, hvor grundvandstanden er høj, var plankerne bevaret. Inden for palisadeværket fandt man en dobbelt række aflange gruber, og i grøften foran palisaderne lå 2261 oldsager, hvoraf 85 % er skår. Mange af disse lerskår lå ved stolpehullerne, hvor de formentlig er nedsat som ofre. Senere blev der udgravet endnu flere anlæg. Tolkningen af, hvad anlæggene har været brugt til, er usikker. Udgravningerne er dækket til, men står man ved oplysningstavlerne på Kirkemarken, kan man se anlæggets udstrækning på de stolper, der er gravet ned i marken. Litt.: Niels H. Andersen Sarup Jysk Arkæologisk Selskab Niels H. Andersen The Sarup Enclosures, Aarhus 1997