Sarup
Sarup. I den ældre bondestenalder lå her en stor samlingsplads
Intro
En stor samlingsplads lå på det sydvestlige Fyn i den ældre bondestenalder, mellem 4000-2800 f. Kr. Den var placeret på et næs inddæmmet på to sider af åer og stejle skrænter. På den åbne side afgrænsede en 572 meter lang palisade et område på 8,5 hektarer...
En stor samlingsplads lå på det sydvestlige Fyn i den ældre bondestenalder, mellem 4000-2800 f. Kr. Den var placeret på et næs inddæmmet på to sider af åer og stejle skrænter. På den åbne side afgrænsede en 572 meter lang palisade et område på 8,5 hektarer. Ydersiden af palisaden var forstærket af to rækker aflange nedgravninger, altså fordybninger. Pladsen var i brug 30-40 år. Cirka 200 år senere opførtes en ny palisade længere inde på næsset, så det afgrænsede område var halvt så stort. I palisadernes aflange nedgravninger blev der fundet store mængder keramik, flint og knogler, blandt andet menneskeknogler.
''Religiøse ritualer ''
Selv om palisade og gruber leder tanken hen på forsvar, tyder intet på, at de blev brugt som fæstninger. Samlingspladsen var nok til religiøse træf. Arkæologerne har nemlig fundet adskillige spor af rituelle handlinger, og overraskende nok blev ritualerne foretaget ved gruberne langs palisaden og ikke på det afgrænsede område. Samlingspladserne er fra samme tid som de store jættestuer, og de blev opført tæt på dem. Måske skulle palisaden afgrænse et område, som var helligt og indviet til de døde. Menneskeknoglerne kunne tyde på, at de døde har været lagt frem her et stykke tid, før de blev lagt endeligt til hvile i jættestuerne. Samlingspladser kendes også i resten af landet. Mange af dem er lige så store som den ved Sarup.