Sankt Knuds Kirke, Odense Domkirke


Sankt Knuds Kirke, Odense Domkirke. Her ses Odense Domkirke med et statue af H.C. Andersen i forgrunden


historiens hus. I det gamle kloster er der nu læsesal arkiv og bibliotek

Intro

Sankt Knuds Kirke er Odenses domkirke. Kirken opført i 1300-tallet som en treskibet gotisk teglstenskatedral. Domkirkens rødder rækker langt tilbage. I 1100-tallet var den en treskibet frådstenskirke. Før det har der ligget hele to trækirker på stedet...

Sankt Knuds Kirke er Odenses domkirke. Kirken opført i 1300-tallet som en treskibet gotisk teglstenskatedral. Domkirkens rødder rækker langt tilbage. I 1100-tallet var den en treskibet frådstenskirke. Før det har der ligget hele to trækirker på stedet. Det fremgår af arkæologiske undersøgelser fra 1980-1983. Det var foran den ældste trækirkes alter, at kong Knud i 1086 blev myrdet af vrede bønder. At finde døden under bøn foran et højalter, baner helt naturligt vejen til helgenstatus. I 1101 kunne Knuds bror Erik Ejegod da også modtage pavens godkendelse. Kongefamilien havde fået sin helgen – Knud den Hellige. ''Far og søn dræbt foran alteret'' Da kong Knud var blevet dræbt foran alteret i kirken, flygtede hans enke Edel med sønnen Karl til Flandern. Karl blev opfostret af morbroren Robert, som var en af det første korstogs hovedmænd. Også Karl deltog i korstoget. Han blev greve af Flandern 1119 og viste sig hurtigt som en from og socialt indstillet hertug. Fire år senere stod korsfarerrigerne uden konge. Karl takkede nej, ligesom han afslog et tilbud om den tyske kejserkrone et par år efter. Den 2. marts 1127 blev Karl myrdet foran alteret i kapellet i Brügges borg. En skæbne der mindede om hans fars. Som kirkens velynder har Karl fået det bedst tænkelige eftermæle. Han blev kaldt Karl ”den gode” eller ”den danske” og var sin tids hotteste lederemne.