Sankt Katharinæ Kirke
Sankt Katharinæ Kirke
Intro
Sankt Katharinæ Kirke er en senromansk Kirke, bygget af dominikanermunke, de såkaldte sortebrødre, fra 1200ernes midte. Af den ældste kirke er kun bevaret tre fjerdedele af sydmuren. Kirken blev kraftigt ombygget omkring 1433 og 1450.
Sankt Katharinæ Kirke – 1250-1800
Sankt Katharinæ Kirke i Ribe er en oprindelig senromansk kirke bygget af dominikanermunke, de såkaldte sortebrødre, der kom til Ribe i 1228. Byggegrunden, som kloster og kirke blev bygget på, er særdeles dårlig med gammel mosebund, der har krævet et omfattende regulerings- og funderingsarbejde. Derfor må byggeriet have trukket ud, og kirken kan tidligst have været færdig i 1200ernes midte.
Kirken var på grund af elendig økonomi og dårlig byggegrund jævnligt truet af forfald. For eksempel så man sig i 1633 og 1634 nødsaget til at tage midler fra fattigkassen til vedligeholdelse af kirken.
Man taler reelt om tre kirker, når talen falder på Sankt Katharinæ Kirke. Den første er den oprindelige kirke, hvoraf der kun er bevaret tre fjerdedele af sydmuren. Der har været tale om et hvælvet langhus med et stort kirkerum efter dominikansk skik. Kirken har fyldt godt 40x9 meter og har været ni meter høj. Kirken var præget af forfald på grund af den elendige byggegrund.
Den anden kirke er en ombygget version af den første kirke, der blev reduceret på grund af forfald, og den romanske form blev gotiseret. Efter 1433 blev en ny vestgavl bygget som følge af, at man måtte afskrive hele det vestlige fag af kirken. Dertil kom nye, store vinduer og en ny dør til klostergården.
Den nuværende kirke er den såkaldte tredje kirke er opført i 1400´ernes anden halvdel og var en betydelig udvidelse af den oprindelige kirke. Kirkens nye grundmål blev 45x21,5 meter med et bredt midterskib. Udvidelsen har været kompliceret og kostbar med den nødvendige fundering på grund af den elendige byggegrund. Midterskibet og de to sideskibe fik fælles tag, der blev kronet af et klokkespir.
Efter reformationen, omkring 1536-1537, blev Sankt Katharinæ Kirke efter borgernes ønske sognekirke. Den kom frem over også til at lide af dårlig økonomi og forfald. Hvælvingerne forsvandt én efter én til fordel for træloft. Et tårn beregnet til afstivning kom bl.a. til i 1617-1618, dog med det modsatte resultat. Ikke mange år efter truede tårnet med at styrte sammen og trække dele af kirken og klosteret med sig.
I 1745-1746 undergik kirken en omfattende restaurering under murermester N. H. Riemann fra Skive, hvor man opgav det store fællestag, og de enkelte skibe fik hvert sit tag. Midterskibet kom til at række op over sideskibene, og tårnet blev forkortet.
Sankt Katharinæ Kirke – Nyere tid: 1800-
Det indre af Sankt Katharinæ Kirke blev istandsat i 1837 under ledelse af arkitekt Theophilus Hansen. Der kom træhvælving i søndre sideskibs vestligste fag, og de øvrige bjælkelofter blev beklædt med brædder. Sporene på murene efter de nedrevne hvælvinger blev fjernet.
I 1843 blev det foreslået at nedrive Sankt Katharinæ Kirke, der igen var meget forfalden. Det gav en heftig debat, der endte med statshjælp og kirkens overlevelse. I 1880 udfærdigede bygningsinspektør L. A. Winstrup et forslag til istandsættelse af Sankt Katharinæ Kirke. Et nyt forslag kom i 1913 af H. C. Amberg. Til sidst fik Harald Lønborg Jensen arbejdet med at redde kirken, et arbejde, der blev gennemført i årene 1918-1932.
Kirken fik for første gang et fundament, der kom til at ligge på en fast bund, og murene blev rettet op fra en hældning på op til 60 cm. ved at vippe murene ved deres egen vægt. Der blev lavet en anordning med kiler og donkrafte, der fik muren på rette plads, hvorefter piller og mure blev faststøbte.
Alle tre skibe fik nye hvælvinger, der hviler på de middelalderlige forlæg. Vinduerne, der i 1745-1746 var blevet rundbuede, blev nu lavet spidsbuede. Tårnet blev istandsat i 1929-1930, noget forsinket af økonomiske grunde. Kirken blev genindviet i 1932. På dette tidspunkt havde man også fået istandsat klosteret.
Kirkerum
Sankt Katharinæ Kirke har hvælvinger i alle skibe fra restaureringen i 1918-1932. Her blev vinduerne også spidsbuede. Fra klostertiden er kun bevaret to klokker og korstol efter man gjorde Sankt Katharinæ Kirke til sognekirke. Døbefonden fra middelalderen er først kommet til på dette tidspunkt, omkring 1536.
Fra renæssancen rummer Sankt Katharinæ Kirke en prædikestol fra omkring 1600, altersølv fra 1500´ernes sidste halvdel, et dåbsfad fra 1550, et sæt alterstager af drejet træ og et sæt messingstager.
Fra barokstiden stammer oblatæske, sygesættet, altertavlen fra 1650 , et maleri af Korsfæstelsen, skænket 1694, en pengeblok fra 1661 og to pengetavler fra 1690.
Fra 1700-tallet stammer en pengekiste, orgelfacaden, orgelpulpituret og nogle dørfløje. Tårnuret er udført 1802, og der findes et maleri af Jørgen Roed fra omkring 1850. En klokke er fra 1858, og orglet er fra 1978.
Glasmaleri
Der er bevaret et fragment fra et malet vinduesfag, der fandtes i kirken endnu i 1700´erne, hvor der har været fragmenter tilbage til middelalderen. Der er tale om en rude fra 1588, der forestiller Ribes Byvåben. Ruden, der måler 32x22 cm., viser byens store tårn, hvoraf tre store løver springer frem. Den befinder sig nu i en Den antikvariske Samling i Ribe.
Kalkmalerier
Der blev i 1899 afdækket et kalkmaleri fra senmiddelalderen østligst på nordsiden af søndre kormur i form af et indvielseskors med form som et ligearmet liljekors, indskrevet i to cirkler med 45 cm. i diameter. Et tilsvarende kors blev fundet østligst på kirkens nordmur. Korsene stammer formodentlig fra kirkens indvielse efter den store udbygning i 1400´ernes anden halvdel. Desuden blev der funder udsmykninger, der kunne stamme fra 1800´erne i form af rosetter i sort farve, der er et ikke gennemført forslag til dekoration.
Altertavle
Altertavlen i Sankt Katharinæ Kirke er et hovedværk af Vardesnedkeren Jens Olufsen. Den bærer årstallet 1650. Tavlen består af storstykke, attika og topstykke. Storstykket bærer figurer af Johannes Døberen i syd og Moses i nord. I attikaen ses Sankt Mattæus i syd og Sankt Johannes i nord. På topfeltet ses den sejrende Kristus, der træder på døden og djævlen.
Malerierne på altertavlen er blevet fremdraget i 1933, da man fjernede de senere malerier fra 1765, der muligvis kan tilskrives Anders Nielsen Windfeldt fra Farup.
De oprindelige malerier er i storfeltet Nadveren efter et stik af Magdalena de Pas. Til maleriet læses ”Hvert Menniske prøve sig selv…” fra Første Korintherbrev kapitel 11 vers 28. Det nordre sidefelt forestiller Jesu dåb efter et stik af Cornelius Cort. I det søndre sidefelt ses Bønnen i Getsemane efter Karel van Mander gennem stik af Zacharias Dolendo. Attikaens maleri forestiller Golgata. I topfeltet ses Fr. IIIs kronede monogram. I vingerne læses: ”Qvindens Sæd skal sønderknuse Slangens Hoved” i syd fra Første Mosebog kapitel 3 vers 5 og ”Forbandet være den, som ikke fuldkommer ordene…” i nord fra Femte Mosebog kapitel 27 vers 26. I gavlens indskrift læses fra Jonannesevangeliet kapitel 11 vers 25: ”Jeg er Opstandelsen og Livet…”.
Altersølv
Altesølvet i Sankt Kathanrinæ Kirke er fra 1500´ernes sidste halvdel. Kalken har fået fornyet skaftled og bæger og er 20 cm. høj med påloddet krcifiksgruppe og bomærke på modsatte side. Giverens navn, Jeskone, er indgraveret. Disken måler 16 cm. i diameter med cirkelindskrevet liljekors på fanen. Oblatæsken er fra omkring 1650 og er skænket af Helvig Arenfeldt, Manderup Abildgaard til Estrups anden hustru. Æsken, der er oval, er 12 cm. lang. På æskens side er indgraveret våben og initialer for Manderup Abildgaard og hans to hustruer. Alterkanden er formodentlig lavet af guldsmeden Peter Hertz i Købehavn i 1880, men den har ingen stempler.
Sygesæt
Sankt Katharinæ Kirke har et sygesæt fra 1687 med en yngre oblatæske. Kalken og disken er lavet af sølvsmeden Jens Andersen Klyne og er skænket af Sophie Dorethe Marschalch, enke efter greve Otto Didrik Schack. Kalken er 13 cm. høj med påloddet krucifiks, og disken er 11 cm. i diameter med graveret cirkelkors i stråleglans. Oblatæsken er fra 1725-1739 og er udført af sølvsmeden Hendrich Bötticher.
Alterstager
Sankt Katharinæ Kirke har et sæt sjældne alterstager fra omkring 1550 af drejet egetræ. De 47 cm. høje stager har gotisk udformning og befinder sig i kirkens kælder. Derud over har kirken et sæt alterstager i messing fra 1670, 44 cm. høje, der er skænket af tolderen Mathurin du Pont og hans anden hustru, Ide Grave. På stagerne læses ”A(nno) 1670 Zu Gottes Ehre der Kirchen zur Gaben Maturin Dü Pont und Seine Liebste Ide Dü Pont diese Zweene Altar Lüchter S. Cathrin Kirche Vor Ehret”, oversat: ”År 1670 har Mathurin du Pont og hans elskede Ide du Pont skænket Sankt Katharinæ Kirke disse alterstager Gud til ære og kirken til gave”. Endvidere råder kirken over et sæt alterstager fra 1869, der blev lavet til afløsning af de gamle træstager. Stagerne, der er 46 cm. høje i blødt træ, befinder sig i kirkens kælder.
Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Sankt Katharinæ Kirke er romansk af rød granit og er en vestjysk type. Kummen har en frise med et cirkelfelt med en løve. Fonden er kommet til kirken fra en af de middelalderlige sognekirker, da den overgik fra at være klosterkirke til at være en sognekirke efter reformationen omkring 1536-1537. Fonden står i koret nord for midtergangen.
Sankt Katharinæ Kirkes dåbsfad er sydtysk fra omkring 1550 med stemplet ”RS”. Det har en diameter på 65 cm og har et relief af bebudelsen med en næsten udpudset indskrift. Omkring relieffet er der en frise med hjort og en hund med små, stemplede stjerner. Dette motiv gentages på fanen.
Korgitter
Korgitteret i Sankt Katharinæ Kirke har siden 1860 været et smedejernsgitter fra 1683, der oprindeligt blev udført som alterskranke. På især gitrets bagside er indridset navne, initialer og årstal. Den ældste indskrift er ”Henricus/ Johannes Rep(ensis)./ Anno 1636/ H.R.” Den nuværende uformning er fra 1932. Desuden er bevaret en rest af kirkens renæssancegitter fra omkring 1580-1600 som skranke i søndre sideskib.
Prædikestol
Prædikestolen i Sankt Katharinæ Kirke er fra 1591 og er i renæssancestil af karnaptypen med relieffer i syv fag. Storfelternes relieffer forestiller set fra vest: Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse, Omskærelsen, Kongernes tilbedelse, Fremstillingen i templet, Flugten til Egypten og Barnemordet. På otte prydbælter ses otte dydefigurer, set fra vest: Styrken, Tålmodet, Klogskaben, Retfærdigheden, Kærligheden, en ukendt maske, Håbet, Troen og Fromheden.
I postamentfelterne læses på latin: ”O qvam s/peciosi … Esaiae LII”, oversat ”Hvor liflige er… Esajas kapitel 52 vers 7”, samt ”Super apsi// dem et ba/silicvm/ ambvlabis … Ps. 91”, oversat ”Du skal træde på slanger og øgler … Salme 91 vers 13”. På frisefelterne læses ”1591/2 Tim 2//Prædica/ sermonem…”, oversat ”Prædik ordet … 2 Timotheusbrev kapitel 4 vers 2”.
Prædikestolens lydhimmel bærer årstallet 1591 og er en syvsidet polygon, der skyder ud fra væggen over stolen.
Korstole
Sankt Katharinæ Kirke har bevaret en række korstole fra omkring 1500, der har deres lige i domkirken. De er opstillet i to rækker med syv stole i hver. De tjente oprindeligt som stole for munkene, men efter reformationen omtales de som ”Discipelstole”, fordi de blev benyttet af latinskoledrengenes kor. Fra deres hånd ses indridset talrige billeder, brætspil, navne og årstal. Det ældste årstal er 1555, og blandt navnene er Hans Poul Resen (1561-1638), 1579, den senere biskop, forfatter og digter ”Marz Persen” Rostock (1655-1713) samt muligvis historikeren og præsten Peder Terpager (1654-1738).
Dørfløje
Sankt Katharinæ Kirke har fem dørfløje fra 1700´erne. De første er et sæt fløjdøre fra 1745-1746, der er placeret i tårnets vestportal. De næste fire er fra 1795, er udført af snedker Johan Riis og placeret i orgelpulpiturets underbygning.
Orgel
Sankt Katharinæ Kirkes orgel er bygget i 1978 af Bruno Christensen & Sønner. Facaden er en genanvendelse af hovedværksfacaden fra 1795 og ryg-positivsfacade fra 1932. Orglet har 49 stemmer, fire manualer og pedal. Orglet er placeret i kirkens vestende på et pulpitur fra 1795.
Orgelfacaden er fra 1795 i empirestil efter tegning af orgelbygger Nicolai Scheer fra København. Det er den eneste kendte orgelfacade fra Scheers hånd.
Orgelpulpitur
Orgelpulpituret er samtidigt med orgelfacaden i Sankt Katharinæ Kirke, nemlig fra 1795. Det er udført af murermester Laurs Schade og snedker Peder Hansen.
Pengeblokke og pengekister
Sankt Katharinæ Kirke har otte pengeblokke og en pengekiste. Den ene er en fattigblok fra 1600´erne, der er firesidet med vandrette jernbånd, 80 cm. høj. Den står under orgelpulpituret ved vestvæggen. De fem pengeblokke er ens fra slutningen af 1800´erne. De er af egetræsmalet fyr. De er henlagt vestligst over søndre skibs hvælvinger. De to sidste pengeblokke er to ens nyere i blank eg med jernbeslag, 50 cm. høje. De er ophængt ved indgangene til sideskibene.
Pengetavler
Sankt Katharinæ Kirke har to pengetavler. Den ene er fra 1661 og er beregnet til kollekter for Helsingør Hospital. Den anden er fra 1690 og er beregnet til kollekter for Sankt Katharinæ Kirkes bygningsfond.
Klingpunge
Sankt Katharinæ Kirke har to klingpunge, muligvis fra omkring 1683. De har brunmalede skafter og nyere poser. De er placeret i præsteværelset.
Malerier
Der er to malerier i Sankt Katharinæ Kirke. Det første er efter forlæg af Van Dyck fra 1694 og forestiller Korsfæstelsen. Maleriet er skænket af Mathias Worm. Maleriet hænger på sydmuren i femte fag. Det andet maleri er fra omkring 1850 og forestiller korsgangen. Maleriet er malet af Jørgen Roed, inspireret af Raphaels ”Lo Spasimo di Silica” i Prado Museet i Madrid. Maleriet hænger på søndre sideskibs sydvæg.
Kirkeskibe
Der er fire kirkeskibe i Sankt Katharinæ Kirke. Det første er en model fra 1905 af skonnertbriggen Anna. Den er skænket og bygget af skibsbygmester Peder Sonnichsen fra Sønderho. Det blev istandsat omkring 1980 af Knud Jacobsen Christensen. Skibet er ophængt i nordre sideskib. Det andet kirkeskib er en model fra begyndelsen af 1900´erne af fregatten Håbet, der er bygget af Rasmus Hansen i Bispegade i Ribe. Det blev istandsat omkring 1980 af Knud Jacobsen Christensen. Skibet hænger i søndre sideskibs vestfag. Det tredje kirkeskib er en model fra 1930 af orlogsfregatten Rota. Den er bygget af kaptajn B. Cl. Jensen, Ribe, skænket af menigheden og ophængt i 1932 i søndre sideskibs tredje fag fra øst. Det fjerde kirkeskib er en konstruktionsmodel til et sejlskib fra omkring 1930. Det er fæstnet til sydmuren i materialrummet.
Tårnur
Sankt Katharinæ Kirke har et tårnur fra 1802, der er bygget af urmager Jens Schultz fra Ribe. Det består af et otte-døgns gangværk med slagværk. Det var i første omgang ikke nogen succes. I 1828 benævnes uret som ubrugbart på grund af fejlagtig konstruktion. Det blev repareret af Schultz selv i 1831. I 1870 blev uret igen hovedrepareret. Det præges i dag af en ombygning og en istandsættelse i 1931 af Bertram Larsen, København.
Præstetavle
1537-1547 Cristensen Warde
1547-1565 Wilhelm Pedersen
1565-1580 Jacob Sørensen
1580-1596 Laurits Gjødesen af Billum
1596-1623 Niels Sørensen Glud
1623-1636 Hans Olufsen
1636-1648 Lauge Andersen Wedel
1648-1659 David Lauritsen Fog
1659-1710 Jørgen Lauritsen Fog
1692-1747 Laurits Jørgensen Fog
1747-1763 Peder Caspersen Müller
1764-1787 David Rasmussen Fog
1788-1791 Mathias Jørgsensen Carstensen
1791-1805 Hans Peter Tostrup
1806-1824 Nicolai Satterup
1825-1848 Christian Erik de Thurah
1848-1851 Gomme Frederik August Graae
1851-1859 Wilhelm Carl Schousboe
1859-1884 Frederik Claus Moe
1884-1893 Uffe Birkedal
1895-1915 Hans Simon Hansen
1916-1921 Emil Kristian Thyssen
1921-1929 Frederik Tønnesen
1929-1932 Emil Clausen
1932-1952 Niels Peter Nielsen
1952-1983 Jens Daniel Bitsch-Larsen
1983-1989 Jens-Anders Overgaard Djernes
1990- Jørgen L. Bork Hansen
Præstebiografier
Frederik Claus Moe (1859-1915): Frederik Claus Moe var en alvorlig missionsmand med baggrund i en trist barndom. Han tog sin embedseksamen på latin, men havde det svært med præstegerningen og anbefalede sine sønner ikke at blive præster. Det forhindrede dog ikke tre af dem i at blive teologer, og to af dem endte som præster.
Niels Peter Nielsen (1932-1952): Niels Peter Nielsen er blevet husket som en energisk og travl præst, som var kendt som meget bibelkyndig. Han var en flittig og dygtig underviser.
Louw 22.09.2008. Kilde: Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 93 f.
Klokketårn og klokker
For at stabilisere en forfalden vestgavl på Sankt Katharinæ Kirke opførte man i årene 1617-1618 et tårn. Det løste ikke problemerne, da tårnet i tiårene efter kom til at hælde stærkt til siden og i 1651 truede med at falde.
Før tårnets opførelse i 1617 havde Sankt Katharinæ Kirkes klokker deres plads i en klokkestabel på kirkegården. Klokkerne i klokkehuset blev flyttet til tårnet i 1617. Klokkespirets klokke blev flyttet i 1666.
Kirken har tre klokker i dag. Den første er klokken fra klokkespiret, der er en klokke fra 1300´erne med en diameter på 51 cm. På legemet læses anråbelsen: ”Ihc Maria”, oversat ”Jesus Maria”. Den anden klokke er fra 1477 og bærer navnet ”S. Katarina”. Den har en diameter på 83 cm. På klokken læses ”ihesvs nasarenvs rex ivdeorum maria then rene moo hielp oss neer wy skole doo/ s(anc)ta katarina heder iegh mygh lodh støbe s(sanc(ti) nicolai sage(n) anno d(omi)ni mcdlxxvii kirke werie ware til s(anc)ti nicolai kyrki/ marten yenson/ oc mathes anderson”, oversat: ” Maria den rene mø, hjælp os når vi skal dø. Skt. Katarina heder jeg, mig lod støbe Skt. Nikolaj Sogn 1477 Kirkeværger ved Sankt Nikolaj Kirke var Morten Jensøn og Mads Andersøn”. Den tredje klokke er ”den store klokke” fra 1858. Den bærer indskriften: ”Støbt af P. P. Meilstrup i Randers. Aaret 1858 Gud til Ære og Kirken til Siir”. Klokken har været omstøbt flere gange. Forgængeren fra 1655 bar indskriften: ”Anno Christi M.D.C.L.V. mense Septembri hæc Campana sumptibus civium Divæ Catharinæ Templum freqventantium denuo fusa est. M(agister) Andreas Wulf. M(agister) Otto Strufe. Psallam Deo”, der oversat betyder: ”I det Herrens år 1655 i september måned er denne klokke støbt på ny på bekostning af de borgere, der søger Sankt Katharine Kirke. Mester Andreas Wulf. Mester Otto Strufe. Jeg vil spille for Gud”.
Kirkeliv
Sankt Katharinæ Kirke har ud over søndagsgudstjeneste og øvrige kirkelige handlinger konfirmandundervisning. Der er også minikonfirmandundervisning i samarbejde med domkirkesognet. Der er en tirsdagsklub i konfirmandstuen med sang, foredrag og film, der er besøgt af for det meste ældre mennesker. Der er fire-fem sogneaftener i sognet, hvoraf én er fælles med domkirkesognet.
Gravminder
Gravsten ved og i Sankt Katharinæ Kirke:
1. Over fru Asmod, omkring 1300-1350. Østligst i kirkegårdsmuren mod Badstuegade.
2. Over ukendt, 1300´erne. Foran klosterets østfløj.
3. Over ukendt, 1580´erne. Indmuret i kirkens nordmur.
4. Over Bagge Jenssøn, rådmand i Ribe, 1588-1589. Opstillet ved sydmuren.
5. Over Christen Iessøn, hans hustru Margrete Hansdoter og sønnebarn Christen Pedersøn. omkring 1596. Få år senere tilføjet gravskrift for sønnen Peder Christensøn og hans hustru Elsa Vandelsdotter og børn. Opstillet mod sydmuren.
6. Over Willum Knudsen Grow, delefoged og accisekranmester i Ribe og hans hustru Anne Hansdatter, omkring 1692. I nordre sideskibs fente fag.
7. Over ukendt, omkring 1600. I trappe, der fører ned i kirkegårdsanlægget fra Klostergade.
8. Med svært læselig skrift, omkring 1600. I klostergadetrappen.
9. Over Ib Ienssøn Tornum, borgmester i Ribe og hustru Marine Ibs, omkring 1602. Op ad nordvæggen i nordre sideskib.
10. Over Niels Povelsøn, rådmand og hustru Marin Nielskvn, omkring 1606. Ved nordre sideskib.
11. Over Taamis Bonvm, rådmand i Ribe og hans hustru Mette Bonvms. I dormitorietrappen i søndre sideskib.
12. Familiesten for medlemmer af Klyneslægten. 1613. I gulvet i nordre sideskibs vestfag.
13. Over Hans Iacobsen, bager i Ribe og hans hustru Daarete, Olluf Rødsd datter, omkring 1624. I sideskibets 3. fag.
14. Over Peder Orloff og hans hustruer Marine Peder Orloffs og Maren Andersdater, omkring 1633. Op ad nordre sideskibs vestvæg.
15. Over Mats Lassen Lime, byskriver og foged i Ribe og hans hustru Kierstin Olvsdatter, 1633-38. I nordre sideskibs 5. fag.
16. Over Iacob Hanssøn og hans første hustru Elspe Hansdaater. I sideskibets 4. fag op ad nordmuren.
17. Over Iens Iørgensen, omkring 1642. Indmuret i kirkegårdsmuren mod Badstuegade.
18. Over Las Ienssøn Bonvm, rådmand i Ribe og hans hustru Bold Sørensdaateer, omkring 1645. Genanvendt omkring 1675-1684 over Gregers Pedersen Terpager, købmand og handelsmand i Ribe og hans hustru Anne Pedersdaater. Ved søndre sideksibs sydvæg.
19. Over Cartsen Ollufsen, tolder og rådmand i Ribe og hans hustru Ide Grave med deres børn Gunder Carstens Datter og Lene Carstensdatter, omkring 1659. Indmuret i korets østvæg.
20. Over Claus Nielsen Kiercheby, handelsmand i Ribe og hans hustru Anne Hansdaatter Guldaggers samt deres søn Hans Clausen Kiercheby og hustruens bror Nes Hansen Guldagger, der blev stukket ihjel af svogeren Bage Ifuersen 4. ferbuar 1660. Omkring 1660. I nordre sideskibs vestfag.
21. Over Volborig Hans Guldaggers og hendes datter Maren Hans Datter Guldaggers, omkring 1673. Op ad sydmuren i søndre sideskib.
22. Over Jes Hansen Kiærgaard, handelsmand i Ribe og hans hustru Ingeborg Nielsdaater Mulvad med deres søn Madts Jessen Molvad, købmand i Ribe, omkring 1679. I nordre sideskib.
23. Over Davis Lauritsen Foss, der var sognepræst i Sankt Katharinæ Kirke, og hans hustru Anne Jensdatter Hundevad med to af deres døtre: Karen og Inger Davisdatter Foss, 1683. Op ad nordvæggen i nordre sideskib.
24. Over Bertel Mickelsen Kræmer, handelsmand i Ribe og hans hustru Anne Andersdaater, omkring 1695. I søndre sideskib.
25. Over Sophie Klemensdatter Brun og hendes mand Knud Hauch, regimentskvartermester og amtsforvalter med hans anden hustru Elisabeth Fog, omkring 1703. I søndre sideskib.
26. Over Lavrentivs Fog, sognepræst ved Sankt Katharinæ Kirke, med hans hustru, omkring 1747. Indmuret i kirkegårdsmuren mod Badstuegade.
27. Over Niels Schack Møller, omkring 1783. Indmuret i kirkegårdsmuren mod Badstuegade.
28. Over Maren Oucindsdatter, gift med Adser Lauridsen, omkring 1791. Op ad søndre sideskibs vestvæg.
29. Over Michel Pedersøn Barsballe, farver i Ribe og hans hustru Maren Iepsdaatter Joersom med deres datter Maren Michelsdatter Barsballe, omkring 1796. I dormitorietrappen i søndre sideskib.
30. Over ukendt, fra 1700´erne. Som trin i trappen fra klostergade.
Gravfliser ved Sankt Katharinæ Kirke
1. Over Maren Michelsdaater, Peder Michelsøn, Sophe Michelsdaater, omkring 1608. I kirkegårdsmuren.
2. Over tre børn af Hermand Johansen: Maren Hermandsdaater, Iens Hermandsen, Iahane Hermandsdaater, omkring 1687. I kirkegårdsmuren.
3. Over Jeppe Sørensen Møller, omkring 1746. I kirkegårdsmuren.
4. Over Karen Thoms Datter Puggaard, omkring 1746. I kirkegårdsmuren.
5. Over Christen Sørensen Møller, omkring 1746. I kirkegårdsmuren.
6. Over Christ. Sophi von Passav, omkring 1783. I kirkegårdsmuren.
7. Over Karen Frandsdatter, omkring 1783. I kirkegårdsmuren.
8. Over Ane Margrethe Jensdatter, omkring 1786. I kirkegårdsmuren.
9. Over Maren Iørgens Datter, omkring 1786. I kirkegårdsmuren.
10. Over Anne Catrine Christens Datter, omkring 1788. I kirkegårdsmuren.
11. Over Peder Jørgensen, omkring 1790. I kirkegårdsmuren.
12. Over A. P. D. og N. G. S., omkring 1790. I kirkegårdsmuren.
13. Over I. T. S. og E. I. D., ukendt år. I kirkegårdsmuren.
Kisteplader fra Sankt Katharinæ Kirke
Ved udgravningerne under kirken i 1918 fremkom en række kisteplader. Hovedparten, bortset fra nummer 2, 5 og syv samt 16-18, der er i et skab ved vestre klosterfløjs nordvæg, er nu i Den Antikvariske Samling i Ribe.
1. Over Lavrentius Ægidius (Laurids Gødesen), rektor, 1597.
2. Over Christen Hansen, handelsmand, 1677. I skab i klosteret.
3. Over Magdalene Davidsdatter Foss, 1679.
4. Over Anders Johansen, 1681.
5. Fragmenter fra slutningen af 1600´erne. I skab i klosteret.
6. Over Maren Christens Daater, hustru til Iohan Andersen Guldsmid, 1701.
7. Svært læselig tekst, 1722.
8. Over Christen Clausen, gift med Anna Cathrine Thommas Daater, 1736.
9. Over Johanne Christens Daater Mulvad, gift først med Hans Nielsen Teilmann, så med Andreas Hansen Tarup.
10. Over Hans Hanssön Müller, 1740.
11. Over Hans Christian Banson, 1741.
12. Over barn af købmand Nis Lassen og Kierstine Nis Daater, 1763.
13. Over Apelone Hans Daater Sevel, 1764.
14. Over Anna Langh?, omkring 1800.
15. Svært læselig, omkring 1800.
16-18. Tinplader, der næsten er opædte og uden skrift. I skab i klosteret.
Epitafier i Sankt Katharinæ Kirke
1. Over Iacob Sørensen, sognepræst i Sankt Katharinæ Kirke, lavet af ham selv, 1565. I nordre sideskibs østende.
2. Over Carsten Olufsen, tolder og rådmand og hans hustru Ide Grave, omkring 1659. På nordvæggen.
3. Over Knud Hauch, regimentskvartermester og hans første hustru Sophie Brun, 1703. På nordvæggen.
4. Over Iørgen Larsøn Fog, sognepræst og provst i Sankt Katharinæ Kirke og hans hustruer Magdalena Foss og Elisabeth Hegglund, omkring 1710. I søndre sideskib.
5. Over Peter Christiansen Farber og hans hustru Iohanne Peders Datter Schade, omkring 1734. På nordvæggen.
6. Over Lavrids Fog, omkring 1747. Ved søndre sideskibs sydmur.
Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. II bind. Herning 1984, side 685 ff.