Sankt Jørgensbjerg Kirke


Sankt Jørgensbjerg Kirke tårn. Sankt Jørgensbjerg Kirke


Sankt Jørgensbjerg Kirke set fra sti. Sti der fører op til kirken


Sankt Jørgensbjerg Kirke. Sankt Jørgensbjerg Kirke

Intro

Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde er en af landets ældste kirker. Den er opført af frådsten omkring 1100. Kirken er muligvis inspireret af domkirkens forgænger: en frådstenskirke fra 1080 opført af bisp Svend Nordmand...

Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde er en af landets ældste kirker. Den er opført af frådsten omkring 1100. Kirken er muligvis inspireret af domkirkens forgænger: en frådstenskirke fra 1080 opført af bisp Svend Nordmand. Kirkens blændede norddør kan være overført fra forgængeren fra cirka 1040, der blev undersøgt ved en udgravning i 1953-54. I så fald er den blændede norddør Danmarks ældste bevarede stykke middelalderarkitektur. I tårnrummet ses rester af spedalskhedsrummet. Her kunne de syge fra Sankt Jørgenshospitalet overvære gudstjenesten. Kirken var Roskildes havnekirke. Derfor var den viet til de søfarendes helgen, Sankt Clemens. ''Forskere sejlede verden rundt'' I kirkens vestende hænger en model af fregatten Bellona. Fregatten bragte de første af Bertel Thorvaldsens skulpturer fra Italien til Danmark. I 1840 blev Bellona beordret til Sydamerika for at udforske landet. Naturvidenskabsfolk og oldforskere håbede på gode resultater. Hans Christian Andersen fulgte fregattens rejse til Helsingør. Og mens Andersen skrev digte om skibet, skrev Hans Christian Lumbye en Bellonavals og Bournonville en Bellonaballet. Rejsen førte fregatten til Brasilien og syd om Cap Horn med besøg i Chile og Peru. I Peru indsamlede forskerne blandt andet keramik. I Brasilien søgte de forgæves efter spor af vikingerne. Rejsen sluttede august 1841. Modellen er bygget og givet til kirken i 1843 af brødrene Jens og Frederik Jensen. Brødrene var så taknemmelige over, at de overlevede rejsen.