Sandholmlejren, Sandholmgårdsvej 40 3460 Birkerød


Sandholmlejren.

Intro

Asylcentret Center Sandholm, Sandholmlejren, ligger cirka 30 kilometer nord for København. De gamle, gule kasernebygninger er opført 1909-12 og var fra 1945 til 1985 Den Kongelige Livgardes kaserne. I 1985 overtog Dansk Røde Kors Sandholmlejren, der 2...

Asylcentret Center Sandholm, Sandholmlejren, ligger cirka 30 kilometer nord for København. De gamle, gule kasernebygninger er opført 1909-12 og var fra 1945 til 1985 Den Kongelige Livgardes kaserne. I 1985 overtog Dansk Røde Kors Sandholmlejren, der 2. januar 1986 åbnede som modtage- og udrejsecenter. Her bor cirka 600 asylansøgere, der enten søger asyl eller har fået afslag og skal forlade Danmark. Sandholmlejren er døgnbemandet. Sandholm huser også Rigspolitiets Udlændingeafdeling og Udlændingeservice. Ligesom Kriminalforsorgen driver Ellebækhus, Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere, der venter på udvisning af Danmark. Det er et særskilt placeret afsnit bag hegn og med egen indkørsel fra Ellebækvej. ''Hverdag i asylcentret'' Familierne bor sammen i to værelser, mens enlige bor sammen med andre enlige af samme køn. Beboerne kan frit komme og gå som de vil. Nogle af asylansøgerne er påvirket af deres ophold på op til syv år i Sandholmlejren. En del har voldsomme oplevelser med i bagagen. De voksne asylsøgere kan modtage undervisning og have aktiveringsjobs. Børnene går afhængig af deres alder i asylcentrets legestue, Dansk Røde Kors skole eller i den lokale kommuneskole. I 2008 samlede demonstrationen ”Luk lejren” over 1.000 mennesker fra det autonome miljø. De demonstrerede for en lukning af Sandholmlejren, og det endte med en konfrontation mellem politiet og demonstranterne.