Sanatoriet
Intro
Omkring år 1900 var der 6.000 nye tuberkulosetilfælde om året i Danmark - en tredjedel med dødelig udgang.
Det var ved at gå op for folk, at en sundere levevis, bedre hygiejne og bedre boligforhold kunne gøre dem modstandsdygtige overfor smitte, og i 1901 blev Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse stiftet. Allerede året efter besluttede foreningen at bygge 23 folkesanatorier over hele landet.
I Ry havde doktor Kristen Isager åbnet en lægepraksis i 1892. I 1903 blev han overlæge på Nationalforeningens nyåbnede kvindesanatorium med plads til 38 patienter - efter tegninger af arkitekt Bernhard Ingemann. Isager havde to år før plejehjemmets indvielse skrevet doktordisputats om tuberkulosens udbredelse i landdistrikterne.
I stationsbyen var dr. Isager en af de førende mænd, og han sad med i den første bestyrelse for Ry Håndværker- og Borgerforening, da den blev stiftet i 1895.
Doktor Isager var stærkt optaget af lokalhistorie og fulgte de arkæologiske udgravninger af Øm Kloster, der for alvor tog fart fra 1913. Isager blev inddraget i arbejdet og undersøgte de næsten 900 skeletter, som Nationalmuseet gravede ud i Øm.
Men også tættere på sanatoriet dukkede historiske levn op. Isager skrev i 1913 til historikeren Chr. Heilskov: »For en halv snes aar siden, da sanatoriet blev bygget, blev der i den mose, som ligger nedenfor, foretaget en del udgravninger; jeg var da paa rejse, men da jeg kom hjem, meddelte arbejdsmanden mig, at man i mosen havde fundet rester af gl. veje, træstykker, fyld og sten. Nu vidste jeg jo, at Rye Mølle og overgangen der ikke just var fra de ældste tider. Jeg vidste, at den gl. Skanderborg vej gik til Siim, og fra Siim gik der endnu ned efter mosen en hulvej, som lignede en rigtig gl. stærkt befærdet vej - nu befærdes den jo aldrig. Endvidere gaar der fra Rye by [det nuværende Gl. Ry] ned til gaarden Fælund en lignende vej. Det laa da nær at forbinde disse to veje og slutte, at det gl. overfartssted over aaen havde været det sted, som kaldes Snevringen".
Nationalmuseet undersøgte stedet i 1972 og påviste tømmer og stendæmninger på bunden af Gudenåen. Faldgårdeanlægget er et gammelt overgangssted over Gudenåen fra vikingetiden omkring år 1000. Senere er overgangstedet flyttet til Rye Mølle, hvor Rodelundvej i dag krydser åen.
Sanatoriet i Ry er overtaget af Schleroseforeningen, der driver privathospital på stedet i dag.