Salling, Nytorv 8


Salling

Intro

I 1964 åbnede stormagasinet Salling sin afdeling i Aalborg. Salling, officielt F. Salling Stormagasin A/S, er navnet på to stormagasiner i Aarhus og Aalborg. Selskabet ejes af Dansk Supermarked, der ejes af Salling-gruppen.

''Ferdinand Salling''Ferdinand Salling åbnede den 6. september 1906 en manufakturhandel i Aarhus, der mest handlede med sengetøj og andre hvidevarer. Butikken blev udvidet ni år efter og igen flere gange i de følgende årtier. Salling flyttede over gaden og købte flere ejendomme, så han i 1948 kunne åbne Salling Stormagasin. I det følgende år blev tre udvidelser føjet til, og selskabet blev omdannet til aktieselskabet F. Salling Stormagasin A/S. ''Herman Salling'' Den 22. juni 1953 døde Ferdinand Salling 73 år gammel. Arvtageren blev den 34-årige søn,Herman Salling, der i 1954 og 1967 udvidede stormagasinet yderligere. I 1960 åbnede Herman Salling endvidere Føtex via datterselskabet Jydsk Supermarked. ''Salling i Aalborg'' I 1964 åbnedes Salling Stormagasin i Aalborg. Salling indgik et partnerskab med A.P. Møller og stiftede Dansk Supermarked, der i dag udover Salling og Føtex omfatter Bilke, Netto, A-Z og Tøj & Sko. Salling Aalborg blev udvidet og moderniseret i 2011-2012 . Udvidelsen omfattede 2500 kvm på den øverste etage, og 106 nye parkeringspladser i P-Huset. Hele huset bliver moderniseret. I sommeren 2013 åbnede kaffekæden Starbucks i Salling i både Aalborg og Aarhus.