SKRUMSAGER
Intro
Omkring 1606 nævnes Skrumsager første gang som herregård. Da tilhørte den Niels Lange, der var en rig adelsmand. Han døde omkring 1640, hvor Lauritz Pogwisch overtog gården.
Herefter var Skrumsager i den holstenske Pogwischslægts eje i længere tid. Under Lauritz Pogwisch voksede Skrumsagers besiddelser fra 12 ejendomme til 26. Han var en streng herre, og bønderne klagede ofte over ham. Under Carl Gustav-krigene blev godset ødelagt og han selv blev forarmet. Sønnerne Henning og Niels overtog Skrumsager efter faderens død i 1667.
I 1683 hedder det om Skrumsager, at gården havde 2 mil til hedetørv og havde ingen klynegrøft, skovparter, jagt, fiskeri, forstrand, mølleskyld, frugt- eller humlehaver, dens enge led ofte skade af vandflod og marken af ulve, bygningerne var forfaldne og så godt som ganske øde.
Niels Pogwisch døde i 1714, men havde forinden samme år sat to stolestader i kirken med sine fædrene og mødrene våben.
V. Møsting kom derefter i besiddelse af Skrumsager. Han havde lånt penge mod pant i gården. Han døde i 1720, men havde forinden i 1715 solgt Skrumsager til Christen Hansen Teilman. Han kom til at betyde meget for sognet, som initiativttager til byggeriet af værnene mod sandflugten. I 1719-1724 fordoblede han godsets besiddelser ved omfattende køb af ryttergods. Christen Hansen Teilman blev senere amtmand over Lundenæs og Bøvling amter samt justits- og etatsråd.
Formodentlig har han opført en ny hovedbygning på Skrumsager. Det siges også, at han flyttede Skrumsager Å hen til gården. I 1742 giftede han sig igen efter sin første hustrus død. Det var vist et fornuftsægteskab. Hun ejede Endrupholm, Lunderup, Nørholm og Agerkrog. En senere ejer var Chr. Hansen til Lønborggård, der gjorde Lønborggård og Skrumsager til et stamhus for sønner af sin broder Hans Hansen. En af disse blev gift med kaptajn Niels Jermin til Engelsholm. I 1805 fik Jermin Kgl. bevilling til at afhænde 366 tdr. hartkorn.
I 1807 overtog “herregårdsslagteren” Søren Borck og forvalter Henning G. Lassen på Lønborggård andre dele af Skrumsagers besiddelser. Disse udstykkede gården i 133 parceller. Dermed var Skrumsager ikke længere en herregård.
Omkring 1870 opførtes en stampemølle med tilhørende farveri ved Skrumsager. Bygningerne står stadig, derimod er avlsbygningerne til Skrumsager brændt ned i 1992. Stuehuset fra 1872 blev heldigvis reddet.
Ved den gamle opstemning til stampemøllen er der nu ørreddamme.
'' ''
Etwa um 1606 wurde der Herrensitz “Skrumsager” erstmalig erwähnt. Dieser gehörte dem reichen Adelsmann Niels Lange. Nach seinem Tode um 1640 ging dieser für längere Zeit in Holsteinischem Besitz des Pogwischgeschlechtes. Unter der Führung von Lauritz Pogwisch wuchs der Besitz von 12 auf 26 Gebäuden an.Pogwisch starb 1714 und der Herrensitz ging später in den Besitz von Christen Hansen Teilman über. Er wurde zu einer grossen Bedeutung in seiner Gemeinde. Er war der Innitiator für den Bau von Wehren um den Treibsand zu stoppen. In den Jahren von 1719 - 1724 verdoppelte er durch den umfassenden Ankauf von Rittergütern seinen Herrensitz. Später wurde er Amtmann der Gemeinden Lundenæs und Bøvling, als auch Justiz und Finanzrat.
Durch Parzellierung und Verkauf im Jahre 1807 war “Skrumsager” somit kein Herrensitz mehr.1992 brannte der Hof bis auf das Wohngebäude und die 1870 errichtete Stampfmühle nieder.
From around 1606 Skrumsager has been a Manor, it belonged to the rich nobelman; Niels Lange. After his death in 1640, Lauritz Pogwisch took over.The manor was in the Pogwisch family until1714. In 1715 Christian Hansen Teilman bought the farm, he became very important to the parish, he initiated the building of the safeguards, which stopped the sand from drifting. From 1719-1724 he doubled the Manor’s possessions, later he became chief administrative officer of Lundenæs and Bøvling Parish. In 1807 the Manor were parceled out, into 133 plots. In 1992 the farmbuildings burned down, only the mainbuilding from 1872 was saved.
''Publiceret''