S.B. Lundbergs Maltfabrik
Maltfabrikken med de enorme kornsiloer foran. Siloerne blev opført i 1960'erne. Efter fabrikken var lukket, blev siloerne revet ned i 2001.
Maltfabrikkens personale. Siddende i midten direktør S.B. Lundberg (1892-1980), og til højre for ham, hans bror administrationschef Carl Frederik Lundberg.
Købmand og maltfabrikant Søren Buchtrup Lundberg (1831-1901)
S.B. Lundbergs Maltfabrik med den første maltkølle.
Intro
I dag er Maltfabrikken byens kulturhus og en af Ebeltofts mange ikoniske bygninger. Det hele begyndte med S.B. Lundberg, der startede en maltproduktion i et pakhus i sin baggård i 1861. I mere end 130 år producerede fabrikken malt til hele landet under ledelse af en Lundberg.
I 1857 forpagtede den unge købmand S.B. Lundberg (1831-1901) kolonialhandlen hos sin tidligere læremester, købmand P. J. Ørting. Lundberg var oprindeligt født i Ebeltoft som søn af skomager Christian Lundberg og hans hustru Kristine. Han flyttede med forældrene til Aarhus, men som ung vendte han tilbage til Ebeltoft, da han kom i lære hos købmand Ørting.
Lundberg blev Ørtings højre hånd og var dermed i stand til at leje købmandsgården Adelgade 39-41 i Ebeltoft. Da Ørting i 1861 blev taget under konkursbehandling, formåede Lundberg lige akkurat at købe købmandsgården. Lundberg begyndte en maltproduktion i pakhuset bag sin købmandsforretning, der med tiden voksede sig til en stor forretning. I 1886 producerede fabrikken 70 tønder malt, og i 1888 var produktionen fordoblet til 140 tønder. Fra 1890 betegnede Lundberg sig som maltfabrikant frem for købmand.
Lundberg fik fire sønner. Den ældste søn døde ung, og derfor blev det sønnerne Niels og Frederik, der overtog maltfabrikationen, i takt med at deres far blev en ældre mand. Da Lundberg døde 70 år gammel i 1901, blev han beskrevet som en bestemt mand, der selv tog fat, når det gjaldt fysisk arbejde. Han blev en betydningsfuld mand i Ebeltoft, der udover sin forretning også bestred flere administrative poster i byrådet. Han havde bragt maltproduktionen til Ebeltoft og udbredt kendskabet til Ebeltoft-maltet, ikke kun til Danmark, men også til udlandet.
Maltfabrikken voksede sig i løbet af 1890’erne fra at være et pakhus til en rigtig fabrik med høje køller og skorstene til maltproduktionen. Maltfabrikken havde en ikonisk rød farve og blev i folkemunde omtalt som "Den Røde Dame".
Da købmand S.B. Lundberg døde, var det hans sønner Niels og Frederik Lundberg, der sammen overtog forretningen. Niels Lundberg stod i mange år for købmandsforretningen, mens Frederik Lundberg drev fabrikken. Der gik dog ikke lang tid, før købmandsforretningen blev lukket i 1903, og i stedet overtog Niels dele af administrationen.
Maltfabrikken blev taget under konkursbehandling i 1909, da Niels Lundberg havde været en del af nogle dårlige investeringer. For at redde produktionen blev familiefirmaet Lundbergs Maltfabrik omdannet til Aktieselskabet Lundbergs Maltfabrik og Kulimport. Niels Lundberg blev ansat som administrerende direktør. Ud over at handle med kul, koks og andet brændsel fremstillede fabrikken nu også erstatningskaffe, og i de efterfølgende år blev maltfabrikken endnu engang udvidet.
Da Niels Lundberg døde i 1921, stod hans sønner S.B. og Carl klar i baggrunden. Sammen drev de fabrikken videre. Efter besættelsestiden kom maltfabrikken ind i gode år. Der var igen gang i den danske ølproduktion, og fabrikken blev i løbet af 50’erne moderniseret med maskiner. I 1966 trak S.B. Lundberg sig fra direktørposten. Han havde siddet i mere end 40 år og var kendt som "The Grand Old Man". Lederposten overgik til hans ældste søn Niels, der tog fabrikken ind i fremtiden. Seks enorme kornsiloer blev opsat foran fabrikken, og fabriksanlægget blev automatiseret. Siloerne var en stor satsning, der var det hele værd. I 1970 kunne fabrikken dermed producere malt til 600.000 pilsnere om dagen.
Fabrikkens tidligre succes vendte ved indgangen til 80’erne. Niels Lundberg døde, og hans bror Jørgen Lundberg prøvede forgæves at videreføre forretningen. Fattigfirsernes lave beskæftigelse ramte dog bryggeri- og maltbranchen hårdt, og Lundbergs Maltfabrik var blevet en lille virksomhed i forhold til konkurrenterne. Jørgen Lundberg meddelte derfor i 1983, at fabrikken skulle lukkes. Fabrikken blev kun reddet af Bent Fredberg, der i mange år havde været fabrikkens revisor. Fredberg kunne dog ikke redde Maltfabrikken, der blev endelig lukket i 1998.
I mange år stod det gamle fabriksanlæg hen i uvished og gik lige så langsomt i forfald. I 2006 blev det hele dog købt af et privat firma, der ønskede at udvikle et kommercielt centermiljø med boliger. I 2010 blev der givet tilladelse til at nedrive den nu gamle og faldefærdige fabrik, men bygningen blev reddet i sidste øjeblik, da en gruppe af lokale ildsjæle indsamlede midler til at købe bygningen. Planen var, at maltfabrikken skulle være et kulturcenter, og derfor blev fonden Den Ny Maltfabrik stiftet.
Frem mod 2020 blev Lundbergs Maltfabrik omdannet til Ebeltofts kulturhus Maltfabrikken, tegnet af Praksis Arkitekterne. Kulturhuset rummer et arbejdsfællesskab, kunstnerboliger, restaurant, koncert- og foredragssal, bibliotek, museum og arkiv i fælles lokaler.
''Publiceret''