Søsportens Hus
Fortid møder nutid – Søsportens Hus og stenalderliv
Flint fra en enkelt kvadratmeter
Beskadiget køllehoved
Intro
Søsportens Hus blev indviet i 2017 og er det nye centrum for sejlads på Silkeborg Langsø. Der er gang i den på nutidens sø, men det er tankevækkende, at søen også i stenalderen tiltrak mennesker, som kom sejlende hertil.
''Stenalderens landskab''
Forud for byggeriet af Søsportens Hus blev der udgravet en ca. 9000 år gammel boplads fra ældre stenalder. Landjorden var dengang dækket af urskov med fyr, birk og hassel, så for at komme rundt i landskabet fulgte jægerne vandvejene – og endte så med at slå sig ned her på søbredden. Søen var dengang sammen med åer og skov noget nær det perfekte sted at skaffe mad. Stenalderfolkene kunne jage store pattedyr såsom krondyr og urokser i skoven, samle bær, nødder og planter langs søbredden og i skovbrynet, og fange fisk i søen og ved åløb. Der er fundet spor af stenalderbopladser flere steder langs Langsøen foruden ved Søsportens Hus, eksempelvis ved Papirtårnet, som kan ses på den anden side af søen.
''Kildevæld''
Ved Søsportens Hus var der i oldtiden flere kildevæld, hvor vandet ligefrem boblede op af jorden og gjorde søbredden fugtig. Men det afskrækkede åbenbart ikke jægerne, der valgte at slå lejr her og reparere deres jagtudstyr omkring bålet.
''Boplads''
Flintredskaber og især flintaffald viser, at de havde brug for at reparere deres pile. En del brækkede pilespidser blev fjernet fra skaftet og kastet til side. Herefter blev nye, små skarpe flintspidser (mikrolitter) fæstet på pileskafterne. For at få flintspidserne til at sidde fast brugte de en sort tjæreagtig masse, som de lavede ved at indkoge birkebark til såkaldt beg. Ved Papirtårnet er der fundet et stykke birkebeg med tandmærker, der viser, at massen blev tygget for at gøre den blød.
''Publiceret''