Søndervig




Intro

Ferieby med sommerhuse, hoteller, indkøbscenter og helårshuse. I 1800-tallet bredte den opfattelse sig, at havluft og havbad var sundt.

Lene og Hans Lodberg skal allerede i 1800-tallet have haft sommergæster indlogeret på deres gård i Søndervig. Der var god plads på gårdene og ekstra indtægter var velkomne. Med jernbanens ankomst til Ringkøbing i 1875 blev det nemmere at komme til Søndervig, og det begyndte at knibe med pladsen på gårdene. 11884 opførte en kreds af Ringkøbingborgere Søndervig Badehotel. Danland har siden erstattet det gamle badehotel og har i 1991 også opslugt Lodbergs gård, hvor det hele begyndte. Danland ligger ved den gamle vej gennem Søndervig. De første sommerhuse blev bygget af folk fra Ringkøbing og omegn. De blev kun brugt af ejerne og ikke lejet ud. De ældre sommerhuse er meget forskellige, fra små beskedne træhuse til regulære villaer. Strandkroen begyndte som Pension Hvilen omkring 1930, en sommerbolig ombygget til hotel og siden kraftigt ændret. Søndervigs vartegn, Hotel Klitten, blev bygget i 1920erne. Efter gennem flere år at have henligget som skæmmende ruin er der i 1992 taget de første skridt til en renovering.

''Publiceret''