Sønderskovhjemmet


Sønderskovhjemmet.


Sønderskovhjemmet, interiør-billede

Intro

Mande-hjemmet blev grundlagt i 1918, og indviet 14. maj samme år.

Hjemmet blev grundlagt i 1918, og indviet den 14. maj samme år under navnet Fuglsang Optagelseshjem, og have til huse i et nedlagt skovfogedsted. Dette sted var dog midlertidigt, da man opførte en nybygget ejendom til formålet. Sønderskovhjemmet ligger smukt mellem 3 skove. Stedet var i begyndelsen indrettet med 17 enkeltværelser, stor spisestue, dagligstue og køkken. Dagligstuen var møbleret med møbler fra Fuglsang Herregård. Det blev senere erstattet af træmøbler, da dette var mere praktisk. Desuden var der to værelser til de ledende, som fra starten var to kvinder, som tidligere havde ledet et fritidshjem i Nykøbing F. Den ene kvinde stod for husførelsen, mens den anden kvinde stod for ledelsen af værkstederne. Senere udvidede man med stald, økonomibygning med 8 værelser samt forstanderbolig, da man nu havde behov for en mandlig leder af hjemmet, som kunne bidrage med en fast hånd. Stedet har aldrig været et behandlingssted, men et '''hjem''' for mænd, som af en eller anden grund har haft brug for en hjælpende hånd. Typisk var disse mænd vagabonder, nyligt løsladte eller misbrugere, eller mænd som af en eller anden årsag har mistet hjem eller familie. Dagligdagen på Sønderskovhjemmet har fra starten ligget i faste rammer med en stærk åndelig og religiøs baggrund. Således er der stadig i dag morgenandagt, arbejde på værkstederne, i stalden, skoven eller marken. Om aftenen desuden aftenandagt. Alle bliver tilbudt et dagligt meningsfyldt arbejde. Grundtanken er, at mændene i arbejdet kan tale med hinanden og dermed opbygge en fællesskabsånd. I fritiden har mændene stort set mulighed for at lave hvad som helst, dog under hensyntagen til husordenen. Med tiden er hjemmet blevet en selvejende institution under servicelovens §20 , og er i dag administrativt samarbejdende med Kirkens Korshær.