Sønderho Kro
Sønderho kro
Kroen set fra sydøst
Kroen har fået kviste.
Maleri af Exner.
Exners atelier.
Intro
Kongelig privilegeret kro siden 1722. Den første bevillingshaver som kroejer er Jørgen Frandsen i Ribe og hans hustru Margrethe Andersdatter, der den 27. oktober 1664 fik bevilling til at drive ”Fanøs begge kroer”, altså både i Sønderho og Nordby.
Den 20. april 1685 gives der så Oluf Christian Engelstoft og hustru Margrethe Klyne fæstebrev til ”Synderhoe Krou”. Dette er således det første kendte privilegium, der kun omhandler kroholderi på Sønderho.
Den 2. maj 1722 lader Otte Sophie Engelstoft opføre en ny krogård i Sønderho. Hvor kroen har ligget indtil da ved man ikke i dag, men grunden til at Otte Sophie lader bygge en ny kro, er sandsynligvis, at den gamle kro var blevet for afsondret.
I 1820 indsender kroholder Jens Sørensen Brinch en ansøgning om lov til at drive høkerhandel. Han fik bevillingen, men dog på den betingelse, at han ikke må handle med selvimporterede varer fra udlandet. Alle disse varer skulle han hente i nærmeste købstad (Ribe). Hvis han omgik denne regel, havde toldvæsenet ret til at idømme ham en bøde på 40 Rdl., og senere større.
Blandt det sortiment han måtte handle med var landbrugsprodukter, alt til vogne, plove og harvers istandsættelse, landbrugsredskaber som river, spader og høleer m.m., pottemagerarbejder, saltet fisk, eddike, sirup, sæbe, cichorie, tran, tjære, søm, tændstikker, skrivepapir, grifler, tavler og tobak. Desuden måtte han handle med silketøj, men da det meste silketøj kom fra udlandet og han selv var forment at indføre det, kunne han ikke klare sig i konkurrencen med de hjemvendende skippere, som foruden silketøjet hjembragte mange andre ting fra de oversøiske lande.
Kilde: www.mitfanoe.dk
Ca. 1870 oprettedes der et kongeligt privilegeret brevsamlingssted på Sønderho Kro. Broder Christensen blev bestyrer og han havde bevillingen til året 1887, hvor der blev oprettet et regnskabsførende postkontor andetsteds.
Kroen var på dette tidspunkt også samlingssted for de hjemmeværende skippere og søfolk. Der var for den tid et meget stort avishold, og disse skulle jo studeres. Skipperne havde oftest part i skibe og ladninger. Det var derfor nødvendigt for dem at følge med i aviserne fra de store handelscentre: Hamburg, Amsterdam og nok også København.
Der skulle jo også snakkes om dagens begivenheder, og måske nydes en kaffepunch – øens nationaldrik. Om vinteren var der ofte dansestue på kroen, unge og ældre morede sig med at danse "sønderhoning".
Maleren Julius Exner boede på Sønderho Kro hver sommer fra 1877 til sin død i 1910. Han var bl.a. fascineret af Fanø-dragterne. Sammen med familien lejede han værelser på kroen, herunder det store 1. sals rum, der har vinduer på tre sider.
Exner var en glimrende figurmaler og følte sig især tiltrukket af Fanø-dragten, der på det tidspunkt stadig var i daglig brug.