Sønderho, Fanø

4 cm kort. Sønderho anno 1954. Nogenlunde sådan så stedet ud på kort, da Danmark blev styret fra skipperbyen

Piger i Sønderhodragt på Sønderhodag.

Elisabeth og Io på Kropladsen, Sønderho.

Gård.
Intro
Sønderho er et af de mest helstøbte skippermiljøer i Danmark. Sø- og skibsfart blev muliggjort, da Fanøs beboere købte øen af Kronen i 1741. Hermed blev der også givet ret til at drive søfart og Sønderho blev i første del af 1800 årene en af Danmarks store søfartsbyer...
Sønderho er et af de mest helstøbte skippermiljøer i Danmark. Sø- og skibsfart blev muliggjort, da Fanøs beboere købte øen af Kronen i 1741. Hermed blev der også givet ret til at drive søfart og Sønderho blev i første del af 1800 årene en af Danmarks store søfartsbyer. Havnen er – og har altid været – en naturhavn i Vadehavet og bærer navnet ”Hønen”. Det er de velbevarede huse særligt fra begyndelsen af 1800-tallet med høj rejsning og stråtage, der i samspillet med det omgivende land og vand, småveje, slipper og grønninger giver Sønderho en helt unik stemning.
''Danmark regeres fra Sønderho''
I Information kunne man den 14. juli 1956 læse: "Atter engang styres land og rige fra Sønderho, hvor Viggo Kampmann, der tillige fungerer som arbejds- og økonomiminister samt boligminister, er paa 'lang weekend' og kan gaa i vandet sammen med undervisningsminister Julius Bomholt, der ferierer paa Fanø. Finansministeren, der tog til Fanø torsdag aften, ventes tilbage til København tirsdag aften eller onsdag morgen. I mellemtiden kan hurtig kontakt med den fungerende regeringschef kun opnaas over den offentlige samtalestation i Sønderho, hvorfra bud kan skikkes efter ham". Julius Bomholt blev i 1961 landets første kulturminister. Ved sin død i 1969 testamenterede han sit sommerhus til nordiske forfattere, som på skift kan bo her gratis og hente ny inspiration.