Sønderborghus
Intro
Igennem mange år havde Sønderborg by ført en meget stille tilværelse. Mens danskheden var stærkt organiseret på Als og Sundeved, stod det lidt sløjere til i Sønderborg.
Da Sønderborg fra begyndelsen af århundredeskiftet begyndte at vokse – og navnlig, da byen blev marinestation, skete der noget. Byens indbyggertal steg fra ca. 5.000 til ca. 10.000 på 10 år, og de mange nye byggerier satte deres – tyske – præg på byen.
Men også byens dansksindede strammede op og organiserede sig bedre. I maj 1914 kunne de sætte kronen på værket, da de indviede det splinternye forsamlingshus: Sønderborghus.
Sønderborghus nåede kun at fungere som dansk forsamlingshus i to måneder, før Første Verdenskrig brød ud. Straks ved udsigten til krig konfiskerede de tyske myndigheder bygningen. Den blev i første omgang brugt til at internere de mange civilfanger, som blev arresteret i Sønderborg og på Als og Sundeved.
I Sønderborghus tilbragte de internerede den første uge i fangenskab under meget strenge betingelser, Det var forbudt at tale dansk, det var forbudt at tale sammen i det hele taget. Det blev understreget, at geværerne var skarpladte og at der ved det mindste forsøg på flugt ville blive skudt.
Den 8. august forlod Füsilier-Regiment Nr. 86 Sønderborg Slot – og civilfangerne flyttede ned på slottet. De strenge fangevogtere blev erstattet af landeværnssoldater (lidt ældre tropper), der var indkaldt lokalt, og mange af fangerne kendte soldaterne hjemmefra.