Sølyst i Klampenborg


Sølyst . Sølyst idag


Emiliakilde ved sølyst -"Hvo som har elsket nævne det med taarer". Mindelinden med en utvetydig symbolik - Obelisken havde et altid grædende øje

Intro

I Klampenborg nord for København ligger landsstedet Sølyst. Det Kongelige Københavnske Skydeselskab har holdt til her siden 1949. Landstedets storhedstid begyndte i 1776, hvor Ernst Schimmelmann købte stedet til sommerbolig...

I Klampenborg nord for København ligger landsstedet Sølyst. Det Kongelige Københavnske Skydeselskab har holdt til her siden 1949. Landstedets storhedstid begyndte i 1776, hvor Ernst Schimmelmann købte stedet til sommerbolig. Schimmelmann havde gennem sin hovedrige far Heinrich fået både penge og betydningsfulde poster i finansverden. Han var ikke selv så økonomisk talentfuld og havde den ubarmhjertige post som finansminister under statsbankerotten i 1813. Schimmelmanns virkelige interesse var kulturen, hvor han ønskede at være romantisk og åndfuld. På landstedet samlede han tidens politiske og kunstneriske elite, heriblandt Adam Oehlenschläger. ''Nationaldigterens hyldest '' Adam Oehlenschläger skriver i 1831 et hyldestdigt i anledning af Ernst Schimmelmanns død. Når digtet nævner det øde sæde i lunden, er det en hentydning til Schimmelmanns monument over hans første hustru Emilie. ”Saadan staar han for mit Øje, Hist på Sjølunds Blomsterhøje. Blikket med Begejstring brænder. Videnskabens, Kunstens Kender! Videnskabens, Kunstens Dyrker! Mangen Ynglings Mod Du Styrker Ogsaa mit du styrked hæved; Da min Knop i Stormen bæved, Vanded du dens Rod og satte Hen i Sol den – fast forladte. Derfor aldrig nogen Sommer Paa sin grønne Vinge kommer, Da jeg ej med Mindets Glæde, Vandrer til dit øde Sæde, Tænker henrykt der i Lunden På den Fryd – som er forsvunden.”