Sølvskattene fra Køge
Møntskattene i montren på Køge Museum.
Optog i Kirkestræde ifm Sølvskatten.
En aldrende Christian 4.
Christian 4.
Intro
Da huset her på hjørnet af Torvet og Nørregade blev sat i stand i 1978, fandt man over 300 sølvmønter gemt i jorden. Den samlede vægt var på over 9 kg. Ejeren var måske en svensk officer eller lejesoldat.
Mønterne stammer fra mellem 1548 og 1658. De fleste mønter er fra Tyskland, Holland og Belgien. Skatten blev gemt i 1658-59, under svenskekrigene.
Den rige købmand Pomeier ejede gården. Man har gættet på, at han gemte skatten. Men Pomeier døde først i 1683, altså længe efter krigen sluttede. Så hvis han var ejermanden, burde han selv have gravet skatten op.
I stedet regner man med, at skatten blev skjult af én, som var forhindret i at hente den igen. Det kunne være en svensk officer eller lejesoldat, som har samlet mønterne under krige i Europa. Ejeren kunne være omkommet ved den mislykkede storm på København i 1659, hvor en tredjedel af de svenske soldater faldt.
Møntskattene kan ses på Køge Museum, Nørregade 4.
I Købmand Langkildes gård i Brogade 17 fandt man i 1987 en anden stor møntskat. Den bestod af over 2100 mønter og vægten var på ca. 32 kg. Skatten havde en værdi på ca. 1500 dalere. Til sammenligning var hele gården i Brogade 17 vurderet til 900 dalere. Så det var en stor sum penge, der var gemt af vejen.
Skatten er nedlagt efter 1673. Det kan man se ved at studere mønternes stempler.
Man formoder, at det var gårdens ejer, købmand Jens Falch, der gravede skatten ned, for at sikre den. Men hvorfor gravede han den ikke op igen? For købmanden ejede gården fra 1668 og døde først i 1705.
Man forklarer det med de generelt usikre tider. Der blev desuden indført en ”krigsskat” på al formue i 1673. Kongen udskrev også tvangslån til staten i 1678. Set i det lys, har det sikkert været ganske fornuftigt at gemme nogle penge af vejen til dårlige tider.