Sølvgade Kaserne
Sølvgade Kaserne, 1. Sølvgade Kaserne, 1
Sølvgade Kaserne, 2. Sølvgade Kaserne, 2
Sølvgade Kaserne, 3. Sølvgade Kaserne, 3
Sølvgade Kaserne, 4 - detalje. Sølvgade Kaserne, 4 - detalje
Intro
Sølvgade Kaserne er med sin F-formede grundplan et af Danmarks mest imponerende barokke komplekser. Anlægget er opført på den tidligere Sankt Anna Kirkegårds grund i 1765-71 efter tegninger af arkitekt Nicolas-Henri Jardin...
Sølvgade Kaserne er med sin F-formede grundplan et af Danmarks mest imponerende barokke komplekser. Anlægget er opført på den tidligere Sankt Anna Kirkegårds grund i 1765-71 efter tegninger af arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Byggeriet består af to hovedfløje i kælderen og fem etager mod Sølvgade og Øster Voldgade. I hjørnet er de knyttet sammen med et smukt portparti. Derudover er der to sidefløje. Fra begyndelsen var stedet infanterikaserne. I 1775 blev den overladt til Christians Plejehus og Almindeligt Hospital, indtil bygningen i 1785 igen blev kaserne. I 1926 overtog DSB kasernen som administrationsbygning.
''En varmere vinter for kongens soldater''
Indtil anden halvdel af 1700-tallet var det ikke normalt med indkvartering i kaserner. Sædvanligvis var soldater indkvarteret to og to hos byens borgere. De måtte ikke alene dele seng, men også sengetøj. I de kolde vinternætter var de trange forhold en fordel for soldaterne, der også kunne dele kropsvarme. Ved indkvarteringen i Sølvgades kaserne boede mellem 6 og 16 soldater i hvert rum. Rummene var forsynede med ildsteder, hvor soldaterne selv kunne lave mad. Møblementet var tomandssenge, et bord samt nogle stole og bænke. Under taget var tørreloft og pudsestue. I kælderen var der fælles grovkøkken, vaskerum og en lille købmand. Indkvarteringen i de nye flotte, lyse rum var et betydeligt socialt fremskridt for soldaterne i hæren.