Sølvbjerghøj
Intro
Sølvbjerghøj er med sine 12 meter over havet et af Vestlollands højeste punkter. Derfor var det i gamle dage velegnet som offentligt henrettelses- og afstraffelsesplads. Frem til 1880’erne blev næsten alle henrettelser i Danmark udført under åben himmel...
Sølvbjerghøj er med sine 12 meter over havet et af Vestlollands højeste punkter. Derfor var det i gamle dage velegnet som offentligt henrettelses- og afstraffelsesplads. Frem til 1880’erne blev næsten alle henrettelser i Danmark udført under åben himmel. De blev ofte overværet af mange tusinde mennesker. Derfor var det vigtigt, at det skete på steder med godt udsyn. Meningen med det makabre dødsteater var at vise folk, at alvorlige krænkelser af guds og menneskers love blev straffet strengt. Samtidig kunne synet af henrettelserne tjene som skræk og advarsel for potentielle forbrydere.
''Danmarks sidste offentlige henrettelse''
I 1882 blev den lollandske landarbejder Anders Nielsen Sjællænder dømt til døden for mord. I overensstemmelse med datidens praksis skulle henrettelsen foregå på det lokale rettersted, Sølvbjerghøj. Den 22. november 1882 førte landets eneste skarpretter, Jens Sejstrup, øksen. Henrettelsen vakte stærke reaktioner i pressen. Især fordi Sejstrup måtte hugge flere gange, inden hovedet blev skilt fra kroppen. Blandt kritikerne var den senere kendte forfatter Herman Bang. Han lod sin reportage munde ud i en appel om dødsstraffens afskaffelse. Anders Sjællænder blev da også den sidste, som blev offentligt henrettet i Danmark. Den næste henrettelse i 1892 skete for lukkede døre i Horsens Tugthus. Dødsstraffen blev afskaffet i 1933.