Søhelten Peter Willemoes
Bronzestatue efter forlæg af billedhuggeren Christian Carl Peters (1822-1899). Rejst på dette sted 1971
Peter Willemoes afbildet med en tamp, som bruges til at antænde ladningen i en kanon, jvf. udtrykket "tampen brænder."
Peter Willemoes, støbt i bronze af 3000 pund kanonmetal.
Statuen af Willemoes blev flyttet til havnen i Assens i 1970-71 og placeret på Kogehusmolen. Anlægget omkring statuen er udført i en brolægning, der tegner omridset af Linieskibet Prinds Christian Frederik, det fartøj hvorpå Willemoes fandt sin død.
Intro
Statue af søløjtnant Peter Willemoes, født i Assens 1783, dræbt i søslaget ved Sjællands Odde 1808.
Peter Willemoes (11. maj 1783 i Assens – 22. marts 1808 ved Sjællands Odde) var dansk søofficer. Hans barndomshjem var den rødkalkede bindingsværksgård Østergade 36 i Assens, hvor der er i dag er Museum Vestfyn. Willemoes blev allerede som tolvårig elev på Søkadetakademiet. I 1800, da han var sytten, fik han sin første officersgrad som sekondløjtnant.I Slaget på Reden den 2. april 1801 fik Willemoes stor berømmelse. Han fik kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner. Batteriet kom til at ligge over for de to store engelske linjeskibe Elephant med den navnkundige engelske admiral Nelson om bord og Ganges. Efter godt 1½ times kamp måtte Willemoes give op og lade flådebatteriet drive ud af kampzonen.
Peter Willemoes var i en periode i russisk tjeneste, men vendte hjem efter englændernes ran af den danske krigsflåde i 1807. Den 22. marts 1808 var Peter Willemoes om bord på linjeskibet Prinds Christian Frederik med 68 kanoner og en besætning på 576 mand på vej til Storebælt fra Norge. I Kattegat ud for Sjællands Odde mødte de en engelsk flådeenhed bestående af to linjeskibe, en fregat og to mindre skibe. Efter nogle timers kamp måtte de give op, da skibet gik på grund. Om bord var der 132 sårede og 69 dræbte, og blandt de dræbte var den 24-årige Peter Willemoes. Sammen med de øvrige omkomne blev Willemoes nedlagt i en fællesgrav på Odden Kirkegård.
Allerede efter sin indsats i den ulige kamp mod den engelske admiral Nelson i slaget på Københavns red den 2. april 1801 blev Peter Willemoes hyldet for sit mod i forsvaret for fædrelandet, og han blev borgerskabets yndling. Efter hans død i 1808 blev der på fællesgraven på Odden Kirkegård opstillet en mindestøtte med denne tekst af N.F.S. Grundvig:
>De Snekker de mødtes i Kveld på Hav
og Luften begyndte at gløde
de leged alt over den aabne Grav
og Bølgerne gjordes saa røde
Her er jeg sat til en Bautasten
at vidne for Slægter i Norden
danske de vare, hvis møre Ben
under mig smuldre i Jorden
danske af Tunge, af Æt og af Id
thi skal de nævnes i løbende Tid
Fædrenes værdige Sønner
Flere forfattere har gennem tiden besunget Peter Willemoes. Bedst kendt er Grundvigs digt med denne begyndelse, der anslår tonen i digtets tyve vers:
Kommer hid, I Piger små!
Strængen vil jeg røre,
Taarer skal i Øjet staa
Naar min Sang I høre;
Om saa bold en Ungersvend,
Alle fagre Pigers Ven,
Sørgelig jeg sjunger.
Digtet er at finde i Højskolesangbogen.
''Publiceret''