Søfryd
Konditoriet Søfryd for anlæggelsen af betonvejen
Intro
Søfryd, matrikelnr. 10d i Hundige by, Kildebrønde sogn, beliggende Hundige Strandvej 127 blev 31. maj 1922 købt af bagermester Niels Anker Christensen.
Matriklen er udskilt af matrikelnr. 10a, Hundigegård.
Historien:
I 1922 købte bagermester Niels Anker Christensen matrikelnr. 10d med ejendommen Søfryd som sommerbolig.
Grunden på 2 tdr. strakte sig fra Drosselvej i syd til Vibevej i nord og afgrænsedes i vest af Olsbæk Strandvej og Hundige Strandvej. Der var direkte adgang til stranden.
På grunden lå beboelsen Søfryd, der opførtes før år 1900, og flere udhuse. Arealet var beplantet og anlagt med have med mange træer. I 1927-28 opførtes et kvadratisk hus på 66 m2, hvor der indrettedes brødudsalg og konditori, Cafe Søfryd.
I perioden 1935-43 udstykkedes 8 grunde mod stranden og i 1982 2 grunde, heraf 1 med Cafe Søfryd, til efterkommere af Niels Anker Christensen.
Cafe Søfryd:
Der skulle ske noget, hvor bagermester Niels Anker Christensen befandt sig, og gerne noget der kastede penge af sig.
Efter at have købt ejendommen som sommerbolig for familien, så bagermesteren en mulighed for at afsætte brød til de fastboende ved stranden, landboerne fra egnens gårde, sommerhusbeboerne og folk, der kom i bil, på motorcykel eller cykel på udflugt til stranden.
I 1927-28 byggede bagermesteren derfor et kvadratisk hus på 66 m2 med kælder og fra St. Bededag i 1928 med tilladelse til at drive konditori. Bygningen blev indrettet med forretningslokale, køkken og et anretterrum.
Brødet kom fra Niels Anker Christensens bageri på Nørrebrogade. Herfra bragte han selv brødet, når han vendte tilbage efter nattens arbejde i København. Flødeskumskager og is var selvfølgelig også hjemmelavet i kælderen under cafeen.
Cafe Søfryd blev et yndet udflugtsmål, hvor gæsterne havde mulighed for afslapning, badning og god servering af Guri Christensen og op til 4 tjenere.
Det er noget uvist, hvornår cafeen lukkede, men i årene efter 2. verdenskrig skete det.
Historien om Niels Anker Christensen og Cafe Søfryd kan læses i Bidrag til Greve Kommunes historie, hæfterne 38 og 53, udgivet af Greve Lokalhistoriske Forening.