Søfolkene fra Højer
Ostindiensfarere.
Snaubrig. Alm. i 1700 tallet
Agterdækket på en stor Ostindiensfarer
Intro
I det 17. og 18. århundrede sejlede mange søfolk fra Højer på verdenshavene med udgangspunkt i Amsterdam.
Højer ligger tæt på Vidåen og er Tønders gamle udskibningshavn.
Søfart har derfor altid været en del af byens virksomhed, og vi kan se i toldregnskaberne for Lister Dyb, farvandet der fører ind til Højer, at der i 1642-43 var 11 fartøjer hjemhørende her. Disse var mellemstørrelse skibe, hvilket var velegnet til Nordsø-sejlads.[1]Fra byen selv, men også fra marsken i området var der en livlig handel med stude til de Nederlandske markeder. Og ulovlig bondehandel var så udbredt, at forbud herom gentagne gange blev indskærpet.[2]. Derfor boede der søfolk i Højer.
Hvad der er mindre kendt er imidlertid, at rigtig mange søfolk fra byen fandt deres levebrød langt væk fra hjemmet; nemlig i storbyen Amsterdam. Den nederlandske økonomi var i det 17. århundrede en af de stærkeste i Europa og skibsfarten fra republikken var enorm.
Det er anslået, at den samlede nederlandske flåde i 1670 udgjorde 400.000 brutto registertons, hvilket gjorde den til verdens uden sammenligning største handelsflåde. Den var i lang tid større end den franske, engelske og skotske handelsflåde – tilsammen!![3]
Til sammenligning var den danske handelsflåde i 1677 på lige under 20.000 tons.[4] Og hundrede år senere på omtrent 32. 500 tons.[5] Da hyren ovenikøbet var højere end i den hjemlige skibsfart, var det ikke underligt, at mange skandinaviske søfolk drog til ”de lave lande.”
Fra vadehavsområdet var der regelmæssig skibsforbindelse til Amsterdam og søfolkene rejste om foråret med såkaldte ”smakskibe” til storbyen. Ombord kunne der være op til hundrede mand stuvet sammen i lasten, hvor der var monteret køjesenge i flere lag. Her lå de gamle søulke og røg pibe, men hvis vejret var dårligt måtte lugerne lukkes, hvorfor tobaksrøg og skibets rulninger hurtigt fik de unge, førstegangsrejsende til at brække sig. I 1769 foretog den unge sømand, Jens Jacob Eschels sin første rejse, at også han blev søsyg og måtte ”ofre” i sin støvle.![6]
Så langt tilbage som til midten af 1600-tallet, kan vi finde folk fra Høyer, der er i Amsterdam for at søge hyre. Den 15. maj 1636 fik Lourens Andriess fra ”Huyer” kontrakt på at sejle som soldat for Det Forenede hollandske Ostindiske kompagni og den 1. juli samme år tager Jurian Janss fra Højer hyre på skibet ”Blau belan” som sømand.[7] De to hed i virkeligheden Lars Andersen og Jørgen Jensen, men det var almindeligt at ændre sit navn, så det lød hollandsk. Man gjorde det for at falde til blandt de hollandske søfolk.
Jens Jacob Eschels fra Føhr, der sejlede fra Amsterdam i perioden 1760–1790 tog navnet ”Jan Jacobs”. Han skriver: ”Da ich aber ans Seefahren von Holland aus kam, musste ich auch, so wie alle Föhringer derzeit, einen holländischen Namen haben, denn unsere Föhringer Namen klangen den Holländern nich gut, und sie spotteten darüber, aslo hiess ich auf holländish Jan ( Jens heisst auf holländisch jan) Jacobs, und habe ich mich dieses Namens von 1769 bis 1782 beim Seefahren bedient.” [8]
'''Kilder/noter:'''
'''
'''[1] Degn, Ole. Erik Gøbel. '''Dansk Søfarts Historie. '''Bind 2. Gyldendal 1997 S. 47
[2] Degn, Ole. Erik Gøbel. S. 126
[3] Akveld, L.. M, S. Hart, W. J. van Hoboken. '''Maritime geschiedenis der Nederlanden. '''Bussum 1977. S, 201
[4] Degn, Ole. Erik Gøbel. S, 25
[5][5] Feldbæk, Ole. '''Dansk Søfarts Historie. Bind 3.''' Gyldendal 1997. S, 27
[6] Eschels, Jens Jacob.''' Das abentuerliche Leben d''''''es Jens Jacob Eschels. '''Brigantine, Hamburg. 1966. S, 16
[7] Stadsarchieff Amsterdam. Notarial arkiv Amsterdam. Ivan Hendrik Schaeff.
Minuutacten van transporten van soldaten en bootsgezelen, 1636 januari 1 – 16 November 29
[8] Eschels, Jens Jacob
'''Das abenteuerliche Leben des Jens Jacob Echels.''''' A''usgegeben von Dr. Ulla Leippe, Flensburg''''
Verlag Die Brigantine. 1966. S, 10.
[9] Rigsarkivet, Søetaten, Eskadreskriverne: ”Afreignings bog Offuer Hans Kongl. May. Udi Holland Anno 1675, 1676, 1677, 1678 antagne.”
”Söefolck, Maanedstienere under H. Admiral Well. Herr. Marquert Rodstehn Esquadre.”
”Maaneds Thienere antagne udi Holland Anno 1675, 1676, 1677”
”Bog ofver de udi Holstein Anno 1678 antagne Söefolk under Hr. Admiral Jens Rodstehns Esquadre,” hvis kapitel ” Udi Holland Anna 1678 Antagne.”
”Alfabet over Maanedstienere antagne ved Bremerholmen.”
[10] Thestrup, Poul. S, 22
[11] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 7
[12] Gøbel, Erik. ”Danske i det nederlandske ostindiske kompagnis tjeneste i det 17. århundrede. ”I '''Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2003.'''Fredrik Bolling 1678
[13] Christensen, Asger Nørlund. '''Flådens udlandsmobilisering: Rekruttering af skandinaviske søfolk i Amsterdam under Skånske Krig. '''Krig og Fred. Kbh. 2014. S, 36
[14] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 7
[15] Barfod, Jørgen H. '''Niels Juels flåde.''' Kbh. 1997. S, 13.
[16] Christensen, Asger Nørlund. '''Flådens udlandsmobilisering: Rekruttering af skandinaviske søfolk i Amsterdam under Skånske Krig. '''Krig og Fred. Kbh. 2014. S, 36
Under Skånske krig (1675–1679) havde den danske flåde brug for at tilføre dygtige, professionelle søfolk og fik af Nederlandene lov til at hyre dem i Amsterdam. I flådens mønsterruller fra denne begivenhed ses det, at der i alt blev forhyret 2.210 søfolk. Ikke underligt var der ud af disse 915 eller 41,4 % hollandske søfolk, men det er overraskende, at der var 869 eller 39,3 % skandinaviske søfolk. Hertil kom 11,4 % tyskere, 2,6 % fra de britiske øer, 0,8 % fra oversøiske kolonier og fra Nordfrankrig, samt 2,4 %, hvis hjemsted er ukendt.[1]
At Højer i høj grad var et søfartssamfund ses ved, at 14 mand herfra blev rekrutteret til den danske flåde. En af dem var endda officer og blev som sådan antaget i Amsterdam. Det var Cornelis Jostsen, der blev forhyret den 26. juli 1675 som kaptajnløjtnant med et forskud på hele 442 gylden og med en månedsløn på 26 gylden. Den danske flåde var her helt i starten af krigen, meget interesseret i at få fat i dygtige folk, hvilket det høje forskud vidner om.
De almindelige helbefarne matros fik en månedsløn på 14 gylden og for at sætte det hele i perspektiv, kan man sammenligne med Danmark, hvor en arbejdsmand i Helsingør på samme tid og på egen kost fik 20–24 skilling pr. dag om sommeren og 16–20 skilling pr. dag om vinteren. En arbejdsmand i Ribe fik 16 skilling pr. dag om vinteren og 16–20 skilling pr. dag om sommeren.[2]
1 Rigsdaler blev delt op i 6 mark og der gik 16 skilling til en mark. Ergo var 1 rigsdaler lig med 96 skilling.[3]. Da der gik 2,5 gylden på en rigsdaler til en rigsdaler. [4] svarede de 14 gylden altså til omkring 5,6 rigsdaler, dvs. omkring 18 skilling om dagen (i sammenligning til arbejdsmandens 20 skilling). [5]. Til gengæld skulle søfolkene ikke betale kost og logi, når de var forhyret, hvilket sidestiller deres løn med en håndværkersvend.
De 442 gylden som Cornelis Jostsen fik udbetalt var altså en meget stor sum penge, svarende til 178 rigsdaler eller det tilsvarende antal tønder rug![6]. Han tjente helt frem til 1. oktober 1679, da han blev afskediget og da havde han i alt modtaget 2.746 rigsdaler i løn – Ikke dårligt for en sømand fra Højer! Andre gik det knapt så godt. Peter Cornelisen (Nielsen) fra Højer lod sig indrulle i foråret 1677 som fuldbefaren sømand, men den 12. august 1678 er han rapporteret død.
At der var en betydelig risiko ved at lade sig hverve til flåden og deltage i krigen, ses ved, at fire andre søfolk fra Højer også omkom under Skånske krig. Ikke så meget pga. fjendens kugler, men fordi sundhedsforholdene ombord i den danske flåde var ret slemme.
I starten af Skånske krig var der f.eks. stor sygdom i flåden og mange skibe meldte om 20–50 sengeliggende søfolk, hvoraf mange senere døde. End ikke de fine kommanderende officerer gik ramt forbi, da selve flådens øverstkommanderende, rigsadmiralen Cort Adelaer døde i efteråret 1676.[7]
Det er formodentligt sygdom, der tog livet af Peter Cornelis og en anden Højer-sømand, Sibrant Sibrantsen, der døde den 29. april 1677, men for Bror Petersen og Peter Jansen, var det nok de svenske kugler, der var dødsårsagen. Bror Petersen er rapporteret død den 1. juli 1677, dagen for den danske sejr i Køge Bugt, hvor Niels Juel slog den svenske flåde og Peter Jansen er død den 22. august samme år, formodentlig af sine sår.[8]
'''Kilder/noter:'''
[1] Rigsarkivet, Søetaten, Eskadreskriverne: ”Afreignings bog Offuer Hans Kongl. May. Udi Holland Anno 1675, 1676, 1677, 1678 antagne.”
”Söefolck, Maanedstienere under H. Admiral Well. Herr. Marquert Rodstehn Esquadre.”
”Maaneds Thienere antagne udi Holland Anno 1675, 1676, 1677”
”Bog ofver de udi Holstein Anno 1678 antagne Söefolk under Hr. Admiral Jens Rodstehns Esquadre,” hvis kapitel ” Udi Holland Anna 1678 Antagne.”
”Alfabet over Maanedstienere antagne ved Bremerholmen.”
[2] Thestrup, Poul. S, 22
[3] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 7
[4] Gøbel, Erik. ”Danske i det nederlandske ostindiske kompagnis tjeneste i det 17. århundrede. ”I '''Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2003.'''Fredrik Bolling 1678
[5] Christensen, Asger Nørlund. '''Flådens udlandsmobilisering: Rekruttering af skandinaviske søfolk i Amsterdam under Skånske Krig. '''Krig og Fred. Kbh. 2014. S, 36
[6] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 7
[7] Barfod, Jørgen H. '''Niels Juels flåde.''' Kbh. 1997. S, 13.
[8] Christensen, Asger Nørlund. '''Flådens udlandsmobilisering: Rekruttering af skandinaviske søfolk i Amsterdam under Skånske Krig. '''Krig og Fred. Kbh. 2014. S, 36
I løbet det 18. århundrede drog flere og flere unge mænd til Nederlandene for at finde arbejde, sikkert fordi forholdene hjemme med stavnsbåndet var blevet hårdere for folk på landet.
I 1733 skulle den danske hær ikke længere bestå af et hvervet mandskab, men af bøndersoldater.
For at kunne stille tilstrækkelig tjenstdygtigt mandskab fik godsejeren ret til at forbyde drenge og mænd mellem 14 og 36 – senere skærpet til mellem 4 og 40 år- at forlade godset. Det tilgodeså det store landbrugs behov for villige fæstere; og truslen om soldatertjeneste sikrede godsejeren og godset billig arbejdskraft.”[1]
Stavnsbåndet blev ophævet i 1788.
Få år efter stavnsbåndets indførelse besværede propritærerne på Hesselsmeds, Hennegård, Søvig, Lydumgård og Frøstrupgård sig over, at der kommen så vidt'''” på den skarpe Hede- og sanddreven jord, at fast hverken jordegodsejerne nu mere kan få dygtige karle enten til gårdfæstning eller til Hans Majestæts tjeneste landsoldater at levere.'''” det unge mandskab havde '''den onde vane” at udløbe til det holstenske og derfra til Holland, hvor de fleste blev. ''[2]'''''
I stadsarkivet i Amsterdam findes det såkaldte Waterschout arkiv, som rummer mønsterruller for alle søfolk, der tog hyre på et skib fra byen i perioden fra 1747 til 1852 og heri kan man finde rigtig mange søfolk fra Skandinavien- og fra Højer.
Der er i alt fundet 85 søfolk fra Højer, der i de tre år 1772, 1780 og 1787 sejlede ud fra Amsterdam. 19 af dem er fundet i mere end et år og det må antages, at der for en del af de resterende 66 mand også gælder, at de vendte tilbage for at få en ny hyre. Hertil var betingelserne i Amsterdam simpelthen for gode og at vi ikke kan finde dem i denne opgørelse skyldes sandsynligvis bare, at de optræder i mønsterrullerne for år, der ikke er undersøgt.
De 85 Højer- søfolk gjorde i alt 127 rejser og hvis man ser på disse rejsers destination, får man et billede af, hvilke farter søfolkene var beskæftiget i.
Til Atlanterhavsfartne hørte rejsen til de nederlandske besiddelser i Vestindien; øerne St. Eustacius og Curacao, og til de nederlandske sukkerplantager i Surinam på det sydamerikanske fastland.
Sådan en rejse tog omkring 8 måneder på datiden sejlskibe og når skibet endelig ankrede op ved bestemmelsesstedet kunne mandskabet nyde den tropiske varme, høre fremmede fugle synge i den frodige vegetation, men også betragte de mange negerslaver, der igennem deres hårde arbejde på sukkerplantagerne fremstillede ”Det Hvide Guld”; sukker til de europæiske forbrugere[3]. Højersøfolkene gjorde 45 sådanne rejser, hvilket er 35 % af alle rejser og således den absolutte højdespringer. .[4]
Mere almindeligt var at få hyre på et skib, der sejlede i den europæiske fart.
12,5% sejlede til Lissabon, Santiago eller Cadix efter salt, vin, olie og merino-uld. Kun 2 Højer søfolk k besejlede Frankrigs vestkyst, hvor det eftertragtede Bai-salt fra Loires munding var eftertragtet og så naturligvis vin fra specielt Bourdeaux. Omkring 12% af skibene sejlede ind i Middelhavet til f.eks havnebyen Livorno norditalien. Hertil bragte de nederlandske skibe korn fra Nordeuropa og udvekslede det med vin, rosiner, krydderier, olie og silke og andre tekstiler.
12% af søfolkene fra Højer havde en tur til Arkhangelsk i Nordrusland, hvor man hentede russisk korn, tjære, beg, hamp og dyrehuder og endelig tog 10% hyre på mindre skibe, der besejlede Østersøen efter baltisk korn fra Riga eller tømmer, tjære, beg og hamp fra St. Petersborg eller Narva.[5]
Længst væk rejste understyrmand Karsten Hansen Blik og kahytsdrengen Jens Christian Brandt der begge mønstrede på et af de store skibe fra af '''Vereenigde Oostindische Compagnie, '''Det nederlandske Ostindiske Kompagni. Disse skibe sejlede til de Nederlandske besiddelser i asien; nutidens Filippinerne.
Understyrmanden gik ombord i '''D`Goede Hoof ''' den 25. august 1787 og Jens Christian Brandt sejlede ud med '''Rynoord ''' den 14. september samme år.
En sådan rejse til østen var lang, farefuld og besværlig.
De store ostindienfarere med op til 200 mand ombord[6] sejlede langsomt og nåede først Batavia ( nutidens Manilla ) efter otte eller ni måneders rejse, kan afbrudt af et stop i Cape Town. Returrejsen fra Batavia var lidt kortere p.ga. den medløbende sydøst monsun og tog kun gennemsnitligt syv måneder[7].
På især udrejsen var dødeligheden høj til dels pga. uheld under sejladsen, men især pg.a tyfus og i denne periode lå dødeligeheden på udrejsen på 15%, i sammenligning med 4% blandt gennemsnitsbefolkningen i Nederlandene. Lige så snart skibene ankrede op på reden ud for Batavia, blev de syge sendt i land til hospitalet, der lå på et særligt udsat sted.
Malaria var udbredt i Batavia, især efter 1735 og dødeligheden her lå i nogle år på 33%[8]
To andre Højer søfolk påkalder sig opmærksomhed.
Det er Jacob Andriesen og Andries Jacobsz, altså Jakob Andersen og Anders Jakobsen, som må være far og søn pg.a datidens brug af patrinynikom, hvor faderens fornavn, bliver næste generations efternavn.
Far, jakob Andersen, sejlede som matros og hans søn, Anders Jakobsen, som koksmat ( kokkemedhjælper) på skibet med det særdeles ironiske navn '''D`Vriendschap ''''''(venskab) ''' taget destinationen i betragtningen.
De skulle nemlig til '''Kust van Guinea '''( Guniea kysten), for at købe slaver: ”Enhandeling van Armesoen Slaven”, som der står.[9]
Slaveskibet '''D`Vriendschap '''var et stort skib med en 40 mands besætning og formodentlig et armeret fuldrigget skib. Foruden skipper og overstyrmand som begge kom fra Amsterdam var der mange nationaliteter ombord. Naturligvis hollændere, men ikke mange, flest tyskere, men også mange skandinaver foruden vores far og søn.
Fire mand fra Ribe, en fra Vejle, Gram, Tønder og Haderslev. En fra øen Sild og så tre svenskere og to nordmænd.
Et bevis for, at selv almindelige søfolk fra provinsen havde del i slavefarten.
[1] Feldbæk, Ole. S, 83
[2] Kristensen, H. K. '''Janderup Og Billum Sogne'''. Vol I. Janderup Lokalhistoriske Arkiv. 1979. S, 163.:
[3] Eschels, Jens Jacob.''' Das abentuerliche Leben des Jens Jacob Eschels. '''Brigantine, Hamburg. 1966. S, 270-275
[4] Stadarchief Amsterdam. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787.
[5] Akveld, L. M., S. Hart, W. J. van Hoboken. '''Maritieme geschiedenis der Nederlanden. '''2. Bussum 1977.
[6]Gaastra, Femme S. '''The Dutch East India Company. Ecpansion and Decline.''' Walburg Press. 2003. S. 91
[7] Gaastra, Femme S. '''The Dutch East India Company. Ecpansion and Decline.''' Walburg Press. 2003. S. 114
[8] Gaastra, Femme S. '''The Dutch East India Company. Ecpansion and Decline.''' Walburg Press. 2003. S. 82
[9] SStadarchief Amsterdam. Waterschout archief. Billede: A20685000006. 6/6 1772
''Sendt til publicering''
Og her er om Højer søfolk
''Publiceret''