Søfolkene fra Ballum


En Hollandsk sømand er netop gået i land fra et togt til Ostindien


-Sådan kunne de Ballumske søfolk godt have set ud under Skånske krig.


En Galioth, som den Sonnick Nielsen Bøtker førte i 1760 `erne


En snaubrig lige som den Sonnick Nielsen Bøtker førte i krigen i 1781.

Intro

Skønt meget lidt i dag vidner om det, var Ballum i gamle dage en søfartsby, hvor store dele af den mandlige befolkning hvert år drog til Amsterdam og sejlede på skibe til nær og fjern.

Området omkring Ballum kirke; Ballum Vesterende, Ballum Østerende, Buntje Ballum , Mølby Ballum, Baadsbøl Ballum, Husum Ballum og Harknag, Rejsby og Nørrehus vidner i dag ikke om fortidens storhed. Det skulle da lige være den usædvanligt store landsbykirke i Ballum Vesterende, der dominere det omgivne landskab. Imidlertid er der det særlige ved Ballumerne, at herfra kom der i gamle dage rigtig mange søfolk. Helt tilbage til middelalderen kan man spore dette træk, da Ballum Kirke i den katolske tid var indviet til Sct. Nicolaus, der bl.a. var de søfarendes helgen.[1] Selve kirkens konstruktion vidner også om søfart, da kor, apsis og skibet er bygget af rhinsk tufsten,[2] som blev brudt ved Andernach ved Køln, sejlet ned af Rhinen og udskibet fra de nederlandske byer Dordrecht, Kampen og Zwolle.[3] Altså sejlet hertil fra Nederlandene. Og det var nemlig til Nederlandene, at søfolkene fra Ballum rejste til og fandt arbejde. ''Søfolk i 1600 tallet'' Under Skånske krig (1675–1679) havde den danske flåde brug for at tilføre dygtige, professionelle søfolk og fik af Generalstaterne lov til at hyre dem i Amsterdam. I flådens mønsterruller fra denne begivenhed ses det, at der i alt blev forhyret 2.210 søfolk. Ikke underligt var der ud af disse 915 eller 41,4 % hollandske søfolk, men det er overraskende, at der var 869 eller 39,3 % skandinaviske søfolk. Hertil kom 11,4 % tyskere, 2,6 % fra de britiske øer, 0,8 % fra oversøiske kolonier og fra Nordfrankrig, samt 2,4 %, hvis hjemsted er ukendt.[4] '' Seks mand kom fra Ballum'' I samtiden var det ikke ukendt, at mange unge mænd, drog til Nederlandene. Omkring 1750 skrev præstesønnen fra Lunde ved Ringkøbing, Thomas Bredsdorff om dette fænomen: “'''Paa den vestre Kant er deres Inclination mest til at tjene til Søs, hvorudover en stor Mængde udgaar derfra til Holland, nogle vel med Tilladelse, men en stor Del sniger sig bort, en Del kommer vel tilbage, men mange blive derimod borte, da ikke alene en stor Del dør på Rejsen enten til Indien eller til Grønland, hvor de gaa paa Fiskefangst, men endog mange sætte sig ned at bo i Amsterdam eller andre steder. Af den vestre Egns Piger gaar en stor Del til Amsterdam for at tjene, hvoraf mange der blive bosatte og ikke komme tilbage. Ligeledes gaar en Del af samme Køn til Holsten at tjene.'''”[5] ''Hvem var de så disse søfolk?'' De seks mand fra Ballum havde helt normale danske navne som Anders Andersen, Christian Jacobsen og Jan Petersen, men bag nogle af navnene gemmer sig den tradition, at man ændrede sit navn, så det lød hollandsk. Således hed Jan Petersen, nok Jens Petersen og blandt de seks findes også Cornelis Cornelsen, som i virkeligheden hed Niels Nielsen, ligesom Pitter Jaobsen, må have heddet Peter Jakobsen. Niels blev til Cornelis, Peter til Pieter, Jens til Jan, og Thomas til Teunis. Man gjorde det for at falde til blandt de hollandske søfolk. Jens Jacob Eschels fra Føhr, der sejlede fra Amsterdam i perioden 1760 – 1790 tog navnet ” Jan Jacobs”. Han skriver: ”'''Da ich aber ans Seefahren von Holland aus kam, musste ich auch, so wie alle Föhringer derzeit, einen holländischen Namen haben, denn unsere Föhringer Namen klangen den Holländern nich gut, und sie spotteten darüber, aslo hiess ich auf holländish Jan ( Jens heisst auf holländisch jan) Jacobs, und habe ich mich dieses Namens von 1769 bis 1782 beim Seefahren bedient'''.” [6] Ud af de seks Ballum søfolk, var de tre forhyret som befarne matroser og fik en månedsløn på 14 hollandske gylden. En yngre mand var forhyret som ubefaren matros med en månedsløn på 11 gylden. En var forhyret som kvartermester (underbefalingsmand ansvarlig for et hold matroser) og den højest rangerende var Jens Petersen, der var forhyret som højbådsmand og således ansvarlig for hele et skibs stående og løbende rigning. For at kunne bestride en sådan stilling harJens måttet sejle i mange år og tilegnet sig stor erfaring og viden om sømandsskab. ''Lønninger'' Fra Chr. 4. tid og frem til 1873 gjaldt rigsdalersystemet. 1 Rigsdaler blev delt op i 6 mark og der gik 16 skilling til en mark. Ergo var 1 rigsdaler lig med 96 skilling.[7] '' Priser og lønninger'' I 1660 -1669 kostede et pund groft rugbrød i byerne imellem 1 og 3 skilling, et pund flæsk 7 skilling og et pund smør 7 skilling. Et tusind mursten kostede 6 2/3 rigsdaler og en alen vadmel ( uldstof) kostede 24 skillling. En arbejdsmand i Helsingør på egen kost fik 20–24 skilling pr. dag om sommeren og 16–20 skilling pr. dag om vinteren. En arbejdsmand i Ribe fik 16 skilling pr. dag om vinteren og 16 – 20 skilling pr. dag om sommeren.[8] Søfolk, der sejlede på nederlandske skibe fik deres løn udbetalt i hollandske gylden, hvoraf der 2,5 til en rigsdaler. [9] Søfolkene fra Ballum fik udbetalt 14 gylden om måneden, altså omkring 5,6 rigsdaler, dv.s omkring 18 skilling om dagen (i sammenligning til arbejdsmandens 20 skilling). [10] Til gengæld skulle de ikke betale for kost og logi, så det var ikke helt ringe at være sømand. Det kunne imidlertid være farligt at stå til søs, specielt i krigstiden. Ikke så meget pga. fjendens kugler, men fordi sundhedsforholdene ombord i den danske flåde var ret slemme. I starten af Skånske krig var der f.eks. stor sygdom i flåden og mange skibe meldte om 20–50 sengeliggende søfolk, hvoraf mange senere døde. End ikke de fine kommanderende officerer gik ramt forbi, da selve flådens øverstkommanderende, rigsadmiralen Cort Adelaer døde i efteråret 1676.[11] Denne skæbne overgik også Cornelis Corneles/ Niels Nielsen fra Ballum, da han den 7. oktober 1678 ifølge mønsterrullen blev erklæret død. Til gengæld havde Pitter Jacobsen ikke fået nok af flåden. Skønt han blev afmønstret og sendt hjem i efteråret 1677, så blev han alligevel igen antaget til den danske flåde den 26. februar 1678 – i Amsterdam. Man kan heraf slutte, at Amsterdam virkelig var en magnet for søfolk, da Peter må være rejst enten hjem til Ballum og derefter videre i til Amsterdam, eller være taget direkte tilbage til den store by i håb om endnu en givtig hyre. '''Kilder/noter:''' [1] http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/jul-32-32/julemandens-historie-40-40-40/sankt-nikolaj [2] http://www.ballumkirke.dk/om-sognene/ballum-sogn/kirken/ [3] Bill, Jan. Bjørn Poulsen, Flemming Rieck, Ole Ventegodt. '''Dansk søfarts historie I. Indtil 1588. '''Gyldendal 1997 S. 142 [4] Rigsarkivet, Søetaten, Eskadreskriverne: ”Afreignings bog Offuer Hans Kongl. May. Udi Holland Anno 1675, 1676, 1677, 1678 antagne.” ”Söefolck, Maanedstienere under H. Admiral Well. Herr. Marquert Rodstehn Esquadre.” ”Maaneds Thienere antagne udi Holland Anno 1675, 1676, 1677” ”Bog ofver de udi Holstein Anno 1678 antagne Söefolk under Hr. Admiral Jens Rodstehns Esquadre,” hvis kapitel ” Udi Holland Anna 1678 Antagne.” ”Alfabet over Maanedstienere antagne ved Bremerholmen.” [5] O. Nielsen: Bondestandens Kaar i det sydlige Jylland i Midten af det attende Aarhundrede. Aarbog for dansk Kulturhistorie 1894. S, 54. [6] Eschels, Jens Jacob '''Das abenteuerliche Leben des Jens Jacob Echels.''''' A''usgegeben von Dr. Ulla Leippe, Flensburg'''' Verlag Die Brigantine. 1966. S, 10. [7] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 7 [8] Thestrup, Poul. S, 22 [9] Gøbel, Erik. ”Danske i det nederlandske ostindiske kompagnis tjeneste i det 17. århundrede. ”I '''Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2003.'''Fredrik Bolling 1678 [10] Christensen, Asger Nørlund. '''Flådens udlandsmobilisering: Rekruttering af skandinaviske søfolk i Amsterdam under Skånske Krig. '''Krig og Fred. Kbh. 2014. S, 36 [11] Barfod, Jørgen H. '''Niels Juels flåde.''' Kbh. 1997. S, 13.

''Søfolk i 1700 tallet'' I løbet det 18. århundrede drog flere og flere unge mænd til Nederlandene for at finde arbejde, sikkert fordi forholdene hjemme med stavnsbåndet var blevet hårdere for folk på landet. I 1733 skulle den danske hær ikke længere bestå af et hvervet mandskab, men af bøndersoldater. For at kunne stille tilstrækkelig tjenstedygtigt mandskab fik godsejeren ret til at forbyde drenge og mænd mellem 14 og 36 – senere skærpet til mellem 4 og 40 år at forlade godset. Det tilgodeså det store landbrugs behov for villige fæstere, og truslen om soldatertjeneste sikrede godsejeren og godset billig arbejdskraft.”[1] '' Stavnsbåndet blev ophævet i 1788'' Få år efter stavnsbåndets indførelse besværede propritærerne på Hesselsmeds, Hennegård, Søvig, Lydumgård og Frøstrupgård sig over, at der kommen så vidt'''” på den skarpe Hede- og sanddreven jord, at fast hverken jordegodsejerne nu mere kan få dygtige karle enten til gårdfæstning eller til Hans Majestæts tjeneste landsoldater at levere.'''” det unge mandskab havde '''den onde vane” at udløbe til det holstenske og derfra til Holland, hvor de fleste blev. [2]''' ''''' '''''I stadsarkivet i Amsterdam findes det såkaldte Waterschout arkiv, som rummer mønsterruller for alle søfolk, der tog hyre på et skib fra byen i perioden fra 1747 til 1852 og heri kan man finde rigtig mange søfolk fra Skandinavien- og fra Ballum. I 1772 var der på hyrekontoret i Amsterdam 81 gange registreret søfolk fra Ballum, som gik ombord på et skib fra byen. I 1780 var det 55 gange og i 1787 47 gange. I perioden fra 1772 til 1787 er der i alt fundet 121 mand der sejlede fra Ballum, hvoraf de 37 er registreret for mere end en rejse. 84 søfolk havde kun en rejse om året og 12 mand er registreret for mere end en rejse om året – oftest to. Undtagelsen er Peter Lorensen, der den 25. april 1780 mønstrede ud med "'''De Juffvrouw Susanna" '''på en rejse til Riga og tilbage. Tilbage igen udmønstrede han den 3. august med "'''De Graaf van Beyland" ''' til Bourdeaux og den 6. september udmønstrer han så på en længere rejse; til St. Eustacius, den Nederlandske ø ud for Venezuelas kyst, hvor der blev handlet med europæiske varer og returneret med sukker. Vi finder Peter Lorensen igen i 1787, hvor han nu er avanceret til bådsmand og den 7. maj tog hyre på "'''Vriesland" '''til en rejse til Narva i Estland. 15 mand fra Ballum dukker op i arkiverne i to år, enten 1772 og 1780 eller 1780 og 1787 og endelig er der 11 mand, som vi kan finde i alle tre år.[3] Det relativt store antal gengangere vidner om, at det ikke var en engangsforeteelse at tage en hyre fra Amsterdam.13 ud af de 121 mand mønstrede ud som kahytsdreng eller lærling på dækket, hvilket vidner om, at det som i andre maritime samfund, var normalt at starte den søfarende karriere allerede som dreng eller ung mand – som regel efter konfirmationen. I den første danske folketælling fra 1787 er der registreret 1.340 indbyggere i Ballum Sogn, hvoraf de 657 var mænd, så de søfarende udgjorde altså ca. en femtedel af den mandlige befolkning[4]Tallene giver et fingerpeg om, at søfolkene tog til Amsterdam i en periode i deres ungdom og derefter vendte tilbage til livet på land eller fandt beskæftigelse i den lokale skibsfart. En af undtagelserne er Sonnick Nielsen Bøtger, som du kan læse om på det næste faneblad. De skandinaviske søfolk nåede sjældent de øverste lag i skibshierakiet, hvilket også ses i hvilke stillinger Ballums søfolk bestred ombord. 57 % sejlede som enten hel eller halvbefaren matros. 8% var skibsdrenge under oplæring, 16% sejlede som kokke, som typisk var et mellemstadie imellem skibsdreng og matros og kun 7 mand eller 3,5% sejlede som styrmand. Hertil kom skibets eksperter, hvoraf der var 13 skibstømrer og 4 sejlmagere.[5] ''De Ballum sømænd kom langt omkring'' Længst væk var rejsen til de nederlandske besiddelser i Vestindien; øerne St. Eustacius og Curacao, og til de nederlandske sukkerplantager i Surinam på det sydamerikanske fastland. Sådan en rejse tog omkring 8 måneder på datiden sejlskibe og når skibet endelig ankrede op ved bestemmelsesstedet kunne mandskabet nyde den tropiske varme, høre fremmede fugle synge i den frodige vegetation, men også betragte de mange negerslaver, der igennem deres hårde arbejde på sukkerplantagerne fremstillede ”Det Hvide Guld”; sukker til de europæiske forbrugere[6]. 23% af søfolkene fra Ballum tog på sådan en langfart..[7] Mere almindeligt var at få hyre på et skib, der sejlede i den europæiske fart. 12% sejlede til Lissabon, Santiago eller Cadix efter salt, vin, olie og merino-uld. 7% af de ballumske søfolk besejlede Frankrigs vestkyst, hvor det eftertragtede Bai-salt fra Loires munding var eftertragtet og så naturligvis vin fra specielt Bordeaux. Omkring 10% af skibene sejlede ind i Middelhavet til f.eks. havnebyen Livorno i Norditalien. Hertil bragte de nederlandske skibe korn fra Nordeuropa og udvekslede det med vin, rosiner, krydderier, olie og silke og andre tekstiler. 10% af søfolkene fra Ballum havde en tur til Arkhangelsk i Nordrusland, hvor man hentede russisk korn, tjære, beg, hamp og dyrehuder og endelig tog 24% hyre på mindre skibe, der besejlede Østersøen efter baltisk korn fra Riga eller tømmer, tjære, beg og hamp fra St. Petersborg eller Narva.[8] Så folkene fra Ballum kom sandelig langt omkring! ''Hyre'' Det var ikke en helt ringe beskæftigelse at være sømand i anden halvdel af det 18. århundrede om end hyren svingede med de internationale konjunkturer. Således var den gennemsnitlige hyre i 1772 på 16 gylden, hvilket svarer til ca. 6,5 rigsdaler, mens den var kommet op på 25 (10 rigsdaler) gylden i 1780, hvilket skyldes den absolutte højkonjuktur som skibsfarten oplevede under den Amerikanske Frihedskrig.I samme periode tjente en faglært tømrersvend 10 rigsdaler om måneden, men han skulle også selv betale for kost og logi, hvilket var en del af sømandens løn. [9] ''' Kilder/noter:''' [1] Feldbæk, Ole. S, 83 [2] Kristensen, H. K. '''Janderup Og Billum Sogne'''. Vol I. Janderup Lokalhistoriske Arkiv. 1979. S, 163.: [3] Stadarchief Amsterdam. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787. [4] Rigsarkivet, Rentekammeret, Folketælling, 1787, Landdistrikter, Ribe Kongeriske Ballum. [5] Stadarchief Amsterdam. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787. [6] Eschels, Jens Jacob.''' Das abentuerliche Leben des Jens Jacob Eschels. '''Brigantine, Hamburg. 1966. S, 270-275 [7] Stadarchief Amsterdam. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787. [8] Akveld, L. M., S. Hart, W. J. van Hoboken. '''Maritieme geschiedenis der Nederlanden. '''2. Bussum 1977. [9] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 15

"Høybaarne Herr Greve. Naadigste greve og Herre. Deres Høy grevelige excellence holder mig til naade at jeg Deres troe hengivne Undersaat der 1732, er født i Ballum, fordrister mig til, underdaanigst, at aabenbare Dem mit ønske, som er: at jeg formendelst min kündige Erfaring i Søe-Wiidenskaber og Capacitee i nye opfindelse, til Skibs Nytte, maatte nyde den lykke, at finna mit Kiere Fædrene Land - Naar nu Ingen Andre dertil Kunde forhindre mig, end Deres Høy Grevelige Excellence saa har jeg til Høyderes indfødte menneske.Kierlighed den Tilld, at naar Deres Excellence ..... behager at overveye efterstaaende, en da ved Deres høy formaaende forestilling, forhindper mig til at ..... at jeg med mit arbaite og speculationer kunde være mine danske medbrødre saa gavnlig. som jeg har været fremmede Nationer. Jeg har Naadigste Herre, som Borger i kiøbenhavn siden 1760 i nogle aar ført et skib derfra. Siden har jeg til Søes, Tient Engeland, hvor jeg for en nye Opfindelse til Søefartens Nytte, er bleven kroned med en anseelig premie. Paa dette Rygte, og da i Engeland, erholdne Berømmelser, blev jeg her i Holland af Admiralitetet anmodet om, som Søe-Capitaine at gaa i Staatens Tienste, hvilket Jeg ogsaa den 20th Martii 1781 Giorte, ogi den berømmelige Affaire paa Dogers Bancke under Zoutmann, Comanderte skibet Svalbe. men da jeg tillige med mange andre brave officiere ved Freden fik min Demission, saa har jeg igien lagt mig på mine Wiidenskaer, og Erfaring og konst udfundne en Skrue e, til at hænge Roreret en dog af de største Orlogs sSkibe, udi, hvilken særdeles nyttige og yperlige Udfindelse, af den herværende Lærde Sellskab, efter noye Undersøgning, er bleven approberet og Høyligen roset, og jeg til Erkindtlighed og Opmuntring af bemeldte Academie beæret med en premie af 100 ducater. Disse, Høyvelbaarne Herr Greve, i Engeland og i Holland erholdne stoere Berømmelser og anseelige belønninger gior mig Haab om, af Deres Høy grevelige Excellence, naadigt at blive bønhørt, allerhelst da det heel Werden er bestimt, at Deres Kongl. Majestæt frem for mange andre Monarker ikke allene Kiender sande.... Fortienester,men ogsaa rigeligen belønner samme. I det øvrige venter jeg et naadig svar og hen ere i dybeste Submission. Deres høy grevelige eCellence. Amsterdam d. 12. aug. 1786.[1] Sådan skrev Sonnick Nielsen Bøtger til greven af Schackenborg. Et ønske om at få lov at vende hjem til Ballum efter mange år i det fremmede. Grevens svar er ikke bevaret, men vi ved lidt om Sonnick Nielsen og han var en ganske eventyrlig person. Han blev ganske rigtigt født i 1732, nærmere bestemt den 27. september og hans forældre var Niels Sonnichsen og Anne Nielsdatter. Her ses altså den gamle skik med navngivning ved hjælp af patronym; at man antager faderens fornavn, som sit efternavn. Desuden må Sonnick jo så være opkaldt efter sin farfar. Niels Sonnichsen med tilnavnet Bødker døde så sent som den 5/7 i 1796[2], men inden da var Sonnick Nielsen Bøtger den 3. november 1752 blevet gift med Ana Lauridsdatter af Baadsbøl i Ballum.[3] Et år efter deres bryllup døde Anna Lauridsdatter den 7. juli, med stor sandsynlighed i barselssengen[4] og man fornemmer, at Sonnick i sin sorg er draget til søs for at glemme. Der er i hvert fald ikke noget spor af ham i de næste 7 år, men den 14. maj 1760 modtager han borgerskab i København som skipper.[5] For at han skulle kunne sejle som skipper, må han nødvendigvis have sejlet som matros og senere styrmand, for endelig at kunne tage sin styrmandseksamen, så de forsvundne syv år, må have været brugt på den måde. Ifølge Københavns skipperlaugs oldermandsdagbog var Sonnicks skipper på en galleot ( se billederne) som sejlede i Østersøfarten. Tre gange er der registreret rejser fra København til Warnemünde eller Rügenwalde på den tyske nordkyst, men en enkelt rejse gik også lidt længere væk: Til St. Malo på Bretagnes kyst og derefter til Bourdeaux.[6] Herefter dukker han igen under radaren, men på et eller andet tidpunkt inden 1780 må han være flyttet til Amsterdam og skabt sig en karriere her som skipper. Han er ikke at finde i Waterschout arkiverne, men i forbindelse med den fjerde Engelsk-Hollandske krig ( 1780 -1781) finder vi ham igen. I den hollandske årbog ” Nieuwe Nederlandsche Jaerboeken” den 1. marts dukker ”Uitlegger Kapitein Sönnick Bötger” op som fører af kaperen '''Zwaluuyw''' ( svalen).[7] I næste nummer den 24. marts kan man læse, at republikkens statholder, prinsen af Orange har udnævnt ” S. Bodger” som kaperkaptajn på snaubriggen '''Zwaluw''' tilhørende Amsterdams admiralitet.[8] Den 23. juli rapporterer ”Noordhollandsche Courant”, at kaptajn Simon Bodgers '''Zwaluw''' er en del af kontradmiral Johan Arnold Zoutmans flåde.[9] Zoutman var leder af en nederlandsk eskadre, der konvojerede en 70 handelsskibe fra Texel og ud i nordsøen, da han den 5. august 1781 støtte på en engelsk konvoj kommende fra Østersøen. De to orlogsflåder udkæmpede herefter slaget på doggerbanke, som begge sider herefter hævdede at have vundet. [10] Og Sonnick Nielsen Bøtger var med! I Sonnicks brev til greven, kan vi læse, at han umiddelbart efter krigen blev afskediget af tjenesten og må have vendt tilbage til sit liv som skipper. Efter krigen var den nederlandske økonomi og søfart i meget dårlig stand, så der har formodentlig været for lidt at lave, hvilket kan forklare hans ønske om at vende tilbage. Han blev dog i Amsterdam, for den 24. juli 1788 er han i giftemålsregistret nævnt. Det var hans søn; den 23 årige Sonnich Sonnichsen Bötger der blev gift med Anna Meeuw fra Ridderstraat i Amsterdam og han opgav sin adresse hos sin far; Sonnich Nielsen Bötger boende i Jonkerstraat i Amsterdam.[11] Sønnen Sonnich Sonnichsen Bötger må være født i 1765, så vi kan heraf udlede, at Sonnich Nielsen Bötger altså giftede sig igen, men samtidig nævnes det, at sønnen er fra København, så han må være blevet født i hjemlandet, hvilket også betyder, at kaptajn Bøtgers 2. giftemål også må have været dansk Hvad der også er interesant er, at både brud og gom kom fra henholdsvis Jonkerstraat og Ridderstraat, som var to gader, der lå i havneområdet i Amsterdam og var fyldt af herberger hvor især skandinaviske søfolk boede, når de var i byen for at søge hyre.[12] Det er også i et andet register fra stadsarkivet i Amsterdam, at Sonnick Nielsen Bøtger skal findes næste gang. Den 15. november 1787, et år efter brevet til greven, udmønstrede ”Sonnig Butger” med '''De Amsterdamse Galy '''på en rejse til St. Eustacius i de Hollandske Antiller i Vestindien.[13] Det bemærkelsesværdige er, at han forhyret som simpel matros og at han ovenikøbet kun fik en hyre på 13 gylden, da gennemsnitshyrer i 1787 lå på 17 gylden! Med en alder på 52 år, var Sonnick alt for gammel to at være en effektiv sømand og hans løn blev simpelthen sat derefter! Hvor længe han blev ved med at sejle ved vi ikke, men han blev formodentlig ved med at bo I jonkerstraat indtil hans død. Det fremgår af Sonnichs brev til greven, at han opfandt. ” en Skrue, til at hænge Roreret en dog af de største Orlogs Skibe, udi, hvilken særdeles nyttige og yperlige Udfindelse, af den herværende Lærde Sellskab, efter noye Undersøgning, er bleven approberet og Høyligen roset, og jeg til Erkindtlighed og Opmuntring af bemeldte Academie beæret med en premie af 100 ducater.” Det er endnu ikke lykkedes opspore mere om denne opfindelse, men at Sonnich Nielsen Bøtger var lidt af en opfinder, vidner en bemærkning i Amsterdam byråds forhandlingsprotokol for 1795. Her behandlede man en anmodning fra '''Sonnich Nielses Bötger''' om en betaling på 2100 dukater for opfindelsen, bygningen og befaling af et flydende batteri, som skulle være blevet placeret i i Buiten Amstel floden i 1787.[14] Uvist af hvilken grund blev anmodningen afslået, men man må formode, at en sådan henvendelse til byens mægtige byråd ikke kom ud af det blå. Den 16. januar 1806 i en alder af 74 år døde Sonnick Nielsen Bøtger og blev begravet på St. Anhonis kirkegård i Amsterdam. Ifølge begravelsesregistret efterlod han sig en ” Klyn Zoon”, men om der er tale om den tidligere omtalte Sonnich Sonnichsen Bøtger eller en anden er uvis.[15] Newspaper Hollandsche historische krant dated 24 March 1781 An item reported that the stadholder prince of Orange appointed S. Bodger as uitlegger-kapitein of the Zwaluw belonging to the Admiralty of Amsterdam. [1] Landsarkivet for Sønderjylland QCOO2 Schackenborg godsarkiv. 1714-1851 Militærsager. Udskrivning af mandskab. 1714 - 1783 265ags mappe. [2] ( Ballum Sogn . Kirkebøger, Hovedministerialbog 1681 – 2013. [3] ( Ballum Sogn. Hovedministerialbog 1681 – 2003 [4] Register til Ballum sogn kirkebog. K-Å [5] Københavns Kommune, Magistratens 2. Sekretariat: Borgerskabsprotokol (1683-1865) M-12006: 1683 - 1695 mm.) [6] Rigsarkivet. Københavns Skipperlav og – forening. Oldermandens Dagbog 1760 – 1761, 1762. [7] Nieuwe Nederlandsche jaerboeken volume 1 March 1781 [8] Newspaper Hollandsche historische krant dated 24 March 1781 [9] Newspaper Noordhollandsche courant dated 23 July 1781 · [10] '''Syrett, David (1998). The Royal Navy in European Waters During the American Revolutionary War Studies in maritime history. ''''''Univ of South Carolina Press. '''[https://en.wikipedia.org/wiki/International_Standard_Book_Number" title="International Standard Book Number '''ISBN''']''' '''[https://en.wikipedia.org/wiki/Special:BookSources/9781570032387" title="Special:BookSources/9781570032387 '''9781570032387''']'''.''' [11] Stadsarchief Amsterdam. Ondertrouwregisters 1565 – 1811. 24 July 1788 [12] Stadsarchief Amsterdam. Waterschoutregisters 1747 - 1852 [13] Stadsarchief Amsterdam. Waterschoutregisters 1787. 15/11 [14] Stadsarchief Amsterdam. Handelingen van de Municipaliteit der stad Amsterdam (Meetings town council Amsterdam) 1795 [15] [https://archief.amsterdam/inventarissen/inventaris/5001.nl.html?p=1118:1290&t=1307 Archief van de Burgerlijke Stand: doop-, trouw- en begraafboeken van Amsterdam (retroacta van de Burgerlijke Stand)]. Begraafregisters voor 1811: NL-SAA-10650498). Begraafsplaatz: St. Anthonis Kerkhof.

''Sendt til publicering'' Hej Richard. Her er så en til. Kh. ASger

''Sendt til publicering'' Ja, jeg håber, at du fik den. kh. Asger P.s. Min mail er: asger.norlund@gmail.com Hvis du har brug for at få kontakt med mig.

''Publiceret''