Søbygård og Voldsted


Søbygård. Hovedbygningen set fra gårdspladsen.

Intro

Voldstedet Søby Volde ligger ved det tørlagte Vitsø Nor på Ærø. Voldstedet består af en stor hovedbanke, der er beskyttet af to voldgrave og en mellemvold mod nord. Uden for voldene ligger forborgen på endnu en banke...

Voldstedet Søby Volde ligger ved det tørlagte Vitsø Nor på Ærø. Voldstedet består af en stor hovedbanke, der er beskyttet af to voldgrave og en mellemvold mod nord. Uden for voldene ligger forborgen på endnu en banke. Det er formentlig et kongeligt borganlæg fra 1100-tallet og ved udgravninger er fundet bygningsrester af træ. På den anden side af vejen ligger herregården Søbygård fra cirka 1580. Den er opført i en kunstig sø af hertug Hans den Yngre. Søbygård består af en mindre borgbanke og nord for denne ligger ladegårdsbanken. Herregårdens nuværende hovedbygning er fra slutningen af 1700-tallet. ''Vilde natlige hundejagter'' En gammel spøgelseshistorie fortæller, at der engang levede en herremand på Søbygård, som var kendt for at være en frygtelig jæger. Efter hans død fortsatte den vilde jagt, og hver nat kan man høre ham fare afsted gennem luften med sit vilde jagtselskab fulgt af et stort kobbel hunde. Den slags beretninger om herremænds vilde jagt fra det hinsides går igen i mange danske sagn. Porte springer op på slotte og herregårde, hestehove genlyder på nattens øde gårdspladser og hundeglam og horn lyder over mark og vang. Mest kendt er nok kong Valdemars vilde nattejagt over Sjælland. En vise fortæller, at jagten får mangen en arm bonde til at korse sig ved nattetide, når jægere og jagthunde suser vildt forbi ham.