Rødbyhavn kirke

Rødbyhavn kirkegård

Rødbyhavn kirke

Kirkeskibet bæres gennem byen

Modelbygger Georg Rasmussen og Hans Rasmussen

Der arbejdes på modellen

Billedtekst

Intro

Kirke fra 1966 opført i røde mursten med skonnerten "Syltholm" som kirkeskib

Gravminderne i denne database er udpeget af Museum Lolland-Falster i samarbejde med kirkens menighedsråd. Efterfølgende er de godkendt af områdets provst på et ekstraordinært provstesyn. Gravminderegistreringen er foretaget på baggrund af: ”Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde” af 22. maj 1986. [http://www.gravminderegistrering.dk/minder_oversigt.asp?ID=R%F8dbyhavn%20Kirkeg%E5rd%20706 Registrerede gravminde på Rødbyhavn kirkegård]

Kirkeskibet er bygget af George Rasmussen, Rødbyhavn og skibet var hjemmehørende her i byen, da det forliste på Island i 1917.

Ved indvielsen af den nye Havnekirke i Rødbyhavn den 26. juni 1966, blev en model af den tremastede bramsejlskonnert “Syltholm” båret ind og ophængt midt i kirken. De fire mand som bar modellen ind, havde alle tilknytning til søen. De var modelbyggeren Georg Rasmussen, tolder Helmuth Jensen, digeopsynsmand Hans Rasmussen og skibsfører J. Ingemann Sørensen.

Den flotte og ned til mindste detalje meget nøjagtige model, blev bygget og skænket af Georg Rasmussen. Kun farven, som er hvid, er ikke korrekt. ”Syltholm” var som de fleste af de små skonnerter på den tid sortmalet.

Skibet blev bygget i 1905 af Christian Bom, Thurø og var som de fleste “Thurinere” med klipperstævn og flot løftet hæk, vel nok nogle af de kønneste skibe, der er bygget herhjemme. Da skibet løb af stablen, blev det døbt “J. Lotz”, opkaldt efter Jørgen Johan Lotz, partshaver og købmand i Skælskør. Det var skik hos de sydfynske skibsbyggere selv at fungere som reder, med købmænd og mæglere som parthavere.

Den 30. juli 1917 blev “J. Lotz” solgt til Rødbyhavn og C.L. Andersen stod som ejer, men der har utvivlsomt været flere Rødbyborgere som parthavere. Den 4. august 1917 blev skibet omdøbt til ”SYLTHOLM” med hjemsted i Rødbyhavn, men om det nogensinde har været der, vides ikke.

De fleste skonnerter var som "J. Lotz" beskæftiget på Nord- og Østersøen, hvor de lastede træ i svenske og finske havne, og sejlede det til England eller Frankrig. Returlasten bestod mest af kul, clay, skiffer, salt eller foderstoffer.

Om vinteren, når isen umuliggjorte sejlads i Østersøen, blev skibene oplagt i hjemhavnen, eller de blev sendt på langfart til f.eks. New Founland efter klipfisk, andre til Rio Grandefarten i Sydamerika med laster af kul, salt, eller stykgods, retur til Europa med saltede huder, horn benaske, bønner og tobak.
Der er ingen rapporter om, at “J. Lotz” har været i Sydamerika eller på New Founlandsfarten, men i europæisk fart har den gået. Der findes fotografier af den i Stettin og Le Havre og en beretning om en kollision i Femernbælt:
“På rejse fra Lappvik til Schwarzenhutte med trælast i Femernbælt d. 14. november 1909, vestlig kuling. Kollideret kl. 5 morgen med S/S JATTI af Hamburg, blev ramt i siden, Skibet fik hul og fyldtes straks, men flød på lasten. Damperen tog skonnerten på slæb ind til Warnemunde. Skaden androg 4000 Kr.”

Og en forklaring af skipper H. Hansen: “Medens skonnerten, hvis sidelys brændte klart, lå bidevind på bagbord halse med to rebede sejl, sås kl. 5 morgen et dampskibs toplys henved 6 streger om bagbord og noget efter sås også dens grønne sidelys. Skonnertens kurs blev holdt uforandret. og da damperen nærmede sig, prajedes den, men kort efter tørnede den med stævnen mod bagbords side.”

Der foreligger også en anden rapport om et mere alvorligt uheld. Det er samme Skipper H. Hansen, der afgiver forklaring. “På rejse fra Frederiksstad til Carmarthen med tømmer i Nordsøen den 19. marts 1914, S.Ø. storm. Kl. ca. 13.30 faldt matros F. Rosenberg af Flensborg over bord fra undermærsråen, hvor han var ifærd med at fastgøre sejlet. I faldet tørnede han mod lønningen, men tog fat i en redningsbøje, som blev kastet ud til ham fra skibet.
En båd klargjortes, men da skibet, som følge af høj sø nægtede af stagvende og komme i læ af den overbordfaldne, og det var umuligt at ro båden op mod søen, varede det en time, inden det lykkedes, efter at skibet var manøvreret op til luvart af ham, at bjærge ham, og han var da død. Den følgende dag blev han begravet i havet.”

I 1917 skiftede "J. Lotz" navn til “Syltholm”, men skibet blev ikke til meget glæde for de nye ejere. Søndag d. 11 november 1917 afsejlede skibet fra Havnafjord i Island med en last klipfisk til Barcelona. På grund af hårdt vejr holdt man den gående under land i Faxabugt, indtil skibet sprang læk. Da lagde man kursen om og sejlede tilbage til Havnafjord, hvor skibet ankrede på yderreden, det var da S.V. storm. Men natten til 19 november blæste det op til orkanagtig storm, og hen under morgenstunden, da stormen var på sit højeste, sprang ankerkættingen.

“Syltholm” drev på land ved nordkysten af fjorden, besætningen blev reddet med båd fra land. Om middagen d. 19. november var skibet slået til vrag på klipperne og lasten drevet i land.
I Reykjavik lå Svitzers redningsdamper “GEJR”, som havde gjort klar til afsejling for at forsøge bjærgning, men da man hørte at “Syltholm” var drevet mod klipperne, indså man, at der intet kunne gøres.
Auktionen på lasten holdtes i Havnefjord d. 29. november 1917. Skibets værdi var 115.000 kr. Assurance 126.000 kr. Skibsfører under forliset var K. Johansen, Baagø.
Sådan mødte det dengang så stolte skib sin skæbne, kun 3½ måned efter det havde skiftet navn og hjemsted.