Ræveholm

Lars og Ane Nielsen på Ræveholm

Jens Peter Nielsen kaldet Nilen, sammen med sin mor Ane og Leopold Glud (siddende)
Intro
Ræveholmsvej 34, 2690 Karlslunde. Matr.nr. 10 bm Mosede by, Karlslunde.
Ræveholm hørte oprindelig under Mosede by og Gjeddesdal.
Ræveholm var oprindelig et husmandssted, og den først kendte beboer var fisker Lars Nielsen og hustru Ane.
Det er bemærkelsesværdigt at området Ræveholm hører til Mosede, men det skyldes, at området før udskiftningen hørte til Gjeddesdal, som ligger i Greve.
Det vides ikke hvornår husmandsstedet er opført, men Ane er født på stedet i 1846. Ane giftede sig med fisker Lars Nielsen, f. 1841, på Himmelbjerget i Karlslunde. Ane og Lars blev gift i 1874. De fik sønnen Jens Peter Nielsen, f. 1875, han var fisker og ugift og boede på stedet indtil 1950, hvor han kom på Hedebo Plejehjem. Herefter blev ejendommen udstykket. Lars Nielsen døde i 1919.
Når Ane og Lars skulle på besøg var hun i hedebodragt med guldnakke.
Rengøringen bestod i at strø sand på gulvet. En søndag kom sagfører Chrstensen på besøg, Ane var i gang med at feje sandet op, der var et tykt lag støv overalt. Da støvet havde lagt sig kunne man se Jens Ni'len, som sad og spiste morgenmad.
Vejene Ræveholmsvej og Jens Nielsens vej er opkaldt efter ejendommen og dens beboere.
Ane er født 1846 på ejendommen og giftede sig med Lars Nielsen, født 1841. De blev gift i 1874, de fik sønnen Jens Peter Nielsen (ugift). Lars Nielsen døde i 1919. Jens Peter blev boende på ejendommen sammen med sin mor og senere alene. Jens Peter kom på Hedebo i 1950.
''Publiceret''