Rådhuset i Teatergade


Indgangspartiet til rådhuset i Teatergade, som prydes af kunstneren Arne Bangs relieffer.


Rådhuset i Teatergade.


Rådhuset i Teatergade lige efter færdiggørelsen af byggeriet.


Klargøring af byggegrunden i Teatergade. Halvandet år senere er rådhuset færdigt.


Rådhuset i Teatergade under opførelse.

Intro

Næstved Rådhus i Teatergade stod færdigt i 1940. Det er arkitekterne Jørgen Otbo og Ludvig Beldring, der har tegnet bygningen.

Dette er Næstveds fjerde rådhus. Det første lå indtil 1505, der hvor Hotel Vinhuset ligger i dag. Byens andet rådhus ligger stadig på Sct. Peders kirkeplads, selvom dele af det er fra 1400-årene. Rådhus nr. tre er Råd-, ting- og arresthuset på hjultorv, som blev benyttet fra 1857 til 1940. I 1930´erne begyndte det at knibe med pladsen, og i 1940 var rådhuset i Teatergade blev en realitet. I 1970´erne voksede kommunen dog også fra dette rådhus. Derfor valgte man at bygge en administrationsbygning i Rådmandshaven, som stod færdig i 1983.

Kunstneren Arne Bang (1901-1983) fra Fensmark lavede tre relieffer til at pryde indgangspartiet af det nybyggede Rådhus i 1940. De er støbt på stedet. Kvinden i midten symboliserer både industri (tandhjulet), søfart (ankeret) og handel (staven). Relieffet til venstre symboliserer håndværk og relieffet til højre landbrug. Arne Bang var billedhugger og keramiker og uddannet på Kunstakademiet i København. Han har lavet flere andre kunstværker i beton, som står rundt omkring i Næstved.