Rytterskolen i Toreby


Toreby Rytterskole


Toreby Rytterskole, ca. år 1947. På billedet ses entomolog Jens Peter Ole Kryger Jensen og hans hustru Else Johanne Sofie Kryger, f. Nielsen.

Intro

Frederik 4. oprettede i perioden 1721-27 241 rytterskoler i kongerigets 12 rytterdistrikter. Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne fungerede som almueskoler for rytterdistrikternes børn.

Godsejerinden på Fuglsang, Bodil de Neergaard, købte i 1918 den gamle Rytterskole ved Toreby Kirke, og oprettede i skolestuen en søndagsskole, som åbnede året efter. Hun var formand for søndagsskolen, og deltog også i arbejdet med børnene, hvor undervisningen bestod af forkyndelse af kristendommen.
Efterspørgslen var på et tidspunkt så stor, at der var fire andre søndagsskoler rundt omkring i sognet. Disse andre skoler blev oprettet ud fra et geografisk synspunkt, da sognet spænder ca. 15 km på hver led.
En fast tradition i søndagsskolen var de årlige sommerture til Fuglsang Have, hvor op mod 150 børn og unge samledes til leg. Hvert år til jul afholdt hver søndagsskole deres egen julefest, da den oprindelige mødesal i rytterskolen var for lille til at alle kunne samles.
Resten af Rytterskole-bygningen var på købstidspunktet lejet ud for en årrække, og først i 1922 rådede hun over alle lokaler i bygningen. Her fik hun mulighed for at inddrage arbejdet med KFUM og KFUK. I forbindelse med indretningen tilbragte hun mange eftermiddage sammen med de unge piger fra KFUK, som hjalp til. Bodil de Neergaard lagde vægt på, at intet var for godt til det hjem, som skulle danne rammen om arbejdet. Derfor blev alle rum udstyret med gode møbler og fint dække- og køkkentøj. Ved særlige lejligheder blev der dækket med stofduge og servietter; papir var bandlyst. Desuden udsmykkedes lokalerne til disse fester med masser af blomster fra Fuglsang Have. Arbejdet med søndagsskolen, KFUM og KFUK udviklede sig i flere retninger. Der blev holdt fællesmøder for ungdommen, samfundsmøder og missionsmøder.

I dag er Rytterskolen stadig samlingspunkt for KFUM-spejderne.
Sognets kirkekontor er desuden også hjemhørende i bygningen.


På baggrund af sit venskab med Pastor Prip (Ejnar Prip, red.) dannede hun en Østerlandsmissionskreds, som havde samlingssted for to årlige møder i bygningen.


Ud over skole og missionsarbejdet blev der afviklet ”mande-møder”, hvor op mod 60 mænd mødtes 6 gange hver vinter og diskuterede vidt og bredt på baggrund af foredrag eller oplæg. Da Bodil de Neergaard som kvinde selvsagt ikke kunne deltage, ansatte hun en mandlig sekretær, som deltog i hendes sted, og som efterfølgende aflagde referat for hende. Mændene var i alle aldre og fra alle samfundslag.
Bodil de Neergaard kunne derimod deltage i ”Møder for Kvinder fra Egnen omkring Fuglsang”. De blev afholdt på selve Fuglsang Herregård hver 14. dag. I folkemunde omtaltes disse møder som ”konemøder”, da det primært var landarbejdernes koner, der deltog. Der var som regel 50-60 deltagere i disse møder. I forbindelse med kvindemøderne afholdtes hvert år flere fester, blandt andet en julefest i salen på Fuglsang. Om sommeren tog man på udflugt, ofte længere væk. Fælles for disse mande- og kvindemøder var, at de altid afsluttedes med en andagt.
Møderne for kvinderne førte til etableringen af et lille Rekreationshjem for Kvinder fra København. Det havde til huse på Flintingegård, som lå umiddelbart nord for Fuglsang Herregård. Gården er nu nedrevet. Når Bodil de Neergaard om vinteren boede i København samlede hun kvinderne til en sammenkomst derinde.