Rytterskolen
Rytterskolen set syd
Intro
En rytterskole var en skole til et rytterdistrikts børn, og en rytter var en af kongens faste soldater op gennem 1700-tallet.
Efter ryttertiden blev den til almindelig landsbyskole/ folkeskole indtil 1959.
Ejes i dag af kirken/ Åsum Menighedsråd og fungerer som sognehus.
I 1721 underskrev kong Frederik IV en instruks om, at der skulle opføres 240 skoler for landbefolkningens børn på krongodset rundtom i landet. Krongodset var inddelt i rytterdistrikter, som skulle levere ryttere til landets forsvar. Derfor opstod navnet ”rytterskoler”, selvom skolerne som sådan intet havde med ridning og ryttere at gøre.
Alle skolerne blev opført efter samme grundplan og arkitektur med indgangsdøren i midten. Til højre var skolestuen og en stald til lærerens husdyr. Til venstre var lærerens bolig. Over indgangen blev der sat en sandstenstavle med et vers (Se nederst i teksten), der gav baggrunden for skolernes opførelse, og hvem der stod bag. Skolerne blev opført i perioden 1722-1729, således også Åsum Rytterskole. Gennem resten af 1700-tallet stod de kongelige skoler stort set uændrede, men i sidste halvdel af 1700-tallet blev rytterordningen gradvist afskaffet, og skolerne blev til almindelige landsbyskoler.
Fra starten af 1800-tallet steg befolkningstallet og dermed også børnetallet kraftigt. Skolelove fra 1814 og 1856 stillede krav om, at både lærerboligen og skolestuen fik en bestemt størrelse i forhold til børnetallet. Derfor har kun meget få rytterskoler bevaret de ydre mål. Langt de fleste er blevet udvidet ved forlængelse i den ene eller begge ender, og der blev lavet værelser ovenpå. Det gælder også for rytterskolen i Åsum.
Efterhånden som vi op gennem 1900-tallet fik den skole, som vi kender i dag, blev der bygget nye store skoler, og de oprindelige rytterskoler blev nedlagt.
Rytterskolen i Åsum fungerede som folkeskole op til 7. klasse indtil 1959. Skolens sidste lærer hed S. B. Andersen.
I dag fungerer Åsum Rytterskole som en slags sognehus og ejes af kirken/menighedsrådet.
På tavlen over døren står der på latin:
'''Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi '''
og sammen med symbolerne (kongens monogram og årstallet) betyder det:
”Denne skole og 240 andre som denne har vi FREDERIK DEN FJERDE af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.”
Herefter følger verset:
”Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT navn. Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende! Lad altid paa min stool, én findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD og DISSE SKOLER rætt.”
''Publiceret''