Russerhulen

Russerhulen i Eskær skov
Intro
Under 2. verdenskrig gemte en russisk soldat sig i Eskær skov. Han boede her i ca. halvandet år. Han havde bygget en lille hule og skaffede sig mad fra omegnens gårde.
Under det tyske Ruslandsfelttog fik et større antal krigsfanger og overløbere fra Den Røde Hær tilbud om at redde livet ved at træk ke i tysk uniform. Nogle af dem blev anvendt som besættelses styrker i bl.a. Danmark og Norge.
Flere af de russiske og ukrainske soldater i tysk tjeneste var bange for at skulle sejles til Norge. Skibet kunne blive minesprængt og synke. Flere deserterede og søgte ly forskellige steder i lokalområ det, bl.a. i Eskær skov. En af dem gravede en hule i skoven. Hulen var gravet godt en meter ned i skovens muld. Den var to meter lang og halvanden meter bred. I hjørnerne var banket stolper ned, som bar hulens tag. Indenfor var hulen indrettet med seng, bænk og ildsted.
Soldaten overlevede i denne hule i ca. halvandet år ved at hente vand fra en nærtliggende kilde. Han tiggede mad hos de omkring liggende gårde, og om vinteren søgte han ly på Eskær Teglværk.
I april 1945 blev han fanget af tyskerne, der sendte ham i fængsel – først i Aalborg og senere i Tyskland. Herfra blev han antagelig udleveret til Sovjetunionen efter befrielsen.
Film: [http://www.youtube.com/watch?v=wJQgbQn6AbE http://www.youtube.com/watch?v=wJQgbQn6AbE]
''Publiceret''