Russerhulen
Leo Nissen, pastor Lilleør og Grishko Alexander fra den russiske ambassade ved mindestens-afsløringen
Formand for Grimstrup Sognearkiv Leo Nissen byder forsamlingen velkommen
Pastor Lilleør holder tale
Der synges - bl.a. den russiske folkemelodi "Stenka Rasin"
Billedhuggeren Hjalmar Sonne fortæller om sine tanker vedr. stenen
Russerstenen med Grishko Alexanders buket foran
Kaffebord i biblioteket på Egekratskolen efter afsløringen af stenen
Stenen vaskes af Anne Marie, Jakob Bruun, Niels Pedersen og Lilly Jensen
Opgaven afsluttes med et lille glas vodka fra flasken som Grishko Alexander fra den russiske ambassade gav til Sognearkivet
Leo Nissen holder tale ved 25 års jubilæet
En del af deltagerne i jubilæet
Der er stadig spor i skovbunden efter hulen bag Russerstenen
Intro
Ved gården Egedal ved Egedalvej mellem Roust og Grimstrup står et skilt med ordet "Russerhulen". Den viser ind i Grimstrup Krat, hvor der i slutningen af 2. verdenskrig var en hule, hvor to russere skjulte sig for tyskerne. I dag står der en mindesten ved resterne af hulen.
I efteråret 1944 kom en deling tyske soldater til Grimstrup medbringende nogle krigsfanger. Blandt disse krigsfanger var to russere, som var spærret inde i smedens udhus. Det lykkedes de to at stikke af, inden tyskerne igen gjorde klar til afrejse.
Russerne fandt vejen til Grimstrup Krat, hvor de gravede en hule i jorden og gemte sig. De kunne ikke gemme sig ret længe for modstandsbevægelsen, som hele tiden færdedes i området, men de var i fred for tyskerne. De lokale bragte mad ud til russerne, som på den måde overlevede de sidste mange krigsmåneder indtil Befrielsen den 5. maj 1945.
Præstekonen bragte også mad derud. Hun havde ofte et af sine børn med, så det lignede en skovtur. Vi ved ikke, hvad der skete med de undvegne russiske krigsfanger efter krigens ophør, men de undslap i hvert fald tysk krigsfangelejr.
I 1987 og senere i 1889 slog præsten Niels Carl Lilleør til lyd for, at 45 året for Befrielsen i 1945 markeres med et mindesmærke i Grimstrup krat.
Efter ”forhandlinger” med Oxbøl statsskovsdistrikt, Ribe Amt, Helle Kommune og menighedsrådet for Grimstrup sogn gik Grimstup Historiske forening og Grimstrup Sogneforening - med Leo Nissen, Hjortkær, som den store ildsjæl - sammen i forsøget på at få opstillet en mindesten ved Russerhulen og lavet skiltning dertil.
Stenen blev fundet på Niels Ove Thøgersens mark ved Dalmosevej, og han ville med glæde skænke stenen til projektet.
Det lykkedes Leo Nissen at få kontakt til billedkunstneren Hjalmar Sonne, som syntes, det lød som en spændende opgave og indvilgede i at indhugge den tekst, man havde forestillet sig, samt en udsmykning til en rimelig pris.
Hele arbejdet med stenen foregik i Niels Ove Thøgersens maskinhus, da der selvfølgelig skulle bruges strøm.
Lørdag d. 5. maj 1990 kl. 14 var der så mindestens-afsløring ved Russerhulen i Grimstrup krat.
Programmet var:
Fanfare
Velkomst ved Leo Nissen - Historisk forening for Grimstrup sogn
Fællessang
Tale og afsløring af stene ved provst Niels Carl Lilleør
Musikalsk underholdning
Hilsen fra Grishko Alexander fra den russiske ambassade
Billedhugger Hjalmer Sonne fortalte om sine tanker vedr. stenen
Efter afsløringshøjtideligheden i krattet var der kaffe på Egekratskolen, hvor der var flere taler
Diverse skrivelser mellem Niels Carl Lilleør, Historisk arkiv for Grimstrup sogn/Grimstrup Sogneforening, Helle Kommune, Ribe Amtsråd, Menighedsrådet for Grimstrup sogn og Oxbøl Statsskovdistrikt
Niels Carl Lilløre: En landsby i krig
Hvert forår er medlemmer af Grimstrup Sognearkiv i Grimstrup krat for at besigtige stenen med henblik på rengøring og opmaling. Senest i 2016 blev den hvide maling frisket op. Her i 2019 skal de blå og gule farver have en tur.
Besigtigelserne sluttes af med et lille glas vodka fra en flaske, som Grishko Alexander fra den russiske ambassade skænkede ved indvielsen af stenen i 1990
D. 5. maj 2015 afholdtes et lille arrangement i anledning af, at Russerstenen havde stået i krattet i 25 år.
Kl. 19 mødtes en lille forsamling ved skovkanten og gik i samlet flok op til stenen, hvor der blev sunget et par sange, og Leo Nissen holdt en lille tale.
Efter turen i skoven var der dækket op til et beskedent kaffebord i skolebiblioteket, hvor der også vistes billeder, film og lydoptagelser fra afsløringen af stenen i 1990