Russerfennen i Kongens Mose
Kongens Mose. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Under Første Verdenskrig udsendtes russiske krigsfanger til kultiveringsarbejde i Kongens Mose. Heraf navnet "Russerfennen".
I Kongens Mose ligger ”Russerfennen”. Her boede familien Helbach, som havde opsyn med et hold russiske krigsfanger, der opdyrkede heden.
Under Første Verdenskrig udsendtes russiske krigsfanger til kultiveringsarbejde i Kongens Mose. De boede i barakker ved Frederikgsgaard og var under opsyn af Wiesenbaumeister Helbach. Han og hans familie boede i Skovløberhuset. Han havde ansvaret for at fangerne fik opdyrket en del af mosen. Dette skete, og området udskilte sig endnu indtil for få år siden.
Arealet var helt fri for buske og træer og blev af ældre mennesker kaldt for russerfennen. Kultiveringen var et hårdt fysisk arbejde og de sultne fanger jagede råvildt og fasaner. Om natten sneg de sig ud med lygter, så man kunne tro de var mosekongens lygtemænd, der banede sig vej gennem mosen og skoven. De var så effektive, at der ingen fasener fandtes i mosen længere efter krigens slutning. Da man senere efter krigen ryddede op i lejren fandt man en brænd fyldt med dyreskind. Fangerne skjulte byttet, fordi fangsten var ulovlig.
Tørvegravningen foregik i mosens yderområder, mens den store centrale del lå urørt. Men efter at maskinkraften vandt fram efter Anden Verdenskrig arbejdede man sig længere ind i mosen.
I 1955 blev store dele af mosen udlejet til Pindstrup Mosebrug, der foretog en grundig afvanding, så de afdækkede tørvearealer kunne omdannes til landbrugsjord. Rovdriften skabte modstand i brede kredse og startede en indsats for at redde mosen.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
Frede Gotthardsen: Løgumkloster Kommune i gamle postkort, Løgumkloster 1997
Frede Gotthardsen: Kulturminder fra Draved Skov og Kongens Mose, Sønderjysk Månedsskrift 4-2000, Aabenraa 2000.