Rungstedlund
Karen Blixen. Portrætfoto af fotograf Kanneworf, Hørsholm, 1940'erne
Dagligstuen på Rungstedlund . Hjørne af dagligstuen med to sofamøblementer
Rungstedlund ca. 1980. Rungstedlund, set fra haven
Karen Blixen 1950'erne. Karen Blixen ved sit skrivebord på Rungstedlund
Vaclav Havel.
Intro
Den ældste del af Rungstedlund er fra omkring 1680. Dengang var ejendommen en kro, der betjente de vejfarende mellem København og Helsingør. Flere berømte personer har boet på Rungstedlund, blandt andre forfatterne Ludvig Holberg og Johannes Ewald...
Den ældste del af Rungstedlund er fra omkring 1680. Dengang var ejendommen en kro, der betjente de vejfarende mellem København og Helsingør. Flere berømte personer har boet på Rungstedlund, blandt andre forfatterne Ludvig Holberg og Johannes Ewald. Ejendommen er i dag særlig kendt som forfatteren Karen Blixens hjem. Her blev hun født i 1885, og her boede hun størstedelen af sit liv. I dag er Rungstedlund museum, hvor Karen Blixens stuer står, som de gjorde ved hendes død i 1962. Publikum har også adgang til den smukke park, hvor man under et stort egetræ finder Karen Blixens grav.
''Baronessen fra Afrika''
Karen Blixen forlod først Rungstedlund som 28-årig, da hun i 1913 drog til Afrika for at gifte sig med baron Bror Blixen. Parret drev en kaffeplantage i Kenya, men ægteskabet endte i skilsmisse. Et forhold til eventyreren Denys Finch-Hatton endte med dennes død i 1931. Samme år gik plantagen konkurs, og Karen Blixen måtte forlade Afrika. Tilbage på Rungstedlund, vendte Karen Blixen nederlaget til sejr gennem sit særprægede forfatterskab. Året før sin død udtrykte hun det således: ”Vist er det en stor lykke at kunne forvandle de ting, der hænder en, til historier. Det er måske den eneste fuldkomne lykke, et menneske kan finde i livet. Men på samme tid, uforklarligt for de uindviede, et tab, endogså en forbandelse”.
''Modet til at leve''
Forfatteren Karen Blixen havde en forbløffende åndelig styrke. Belgisk tv interviewede baronessen i 1962 få måneder før, det var slut, og bad hende om et par gode råd til ungdommen. Hun svarede på perfekt fransk: ”Uden stort mod er det umuligt at leve. Man må have modet til at elske - og dertil sans for humor.”
Bogen om hendes oplevelser som elskerinde, storvildtsjæger og kaffedyrker i Afrika gjorde hende verdensberømt. Hun skrev også fantastiske skæbneanekdoter fra den gamle verden. Budskabet var enkelt: Vi har alle fået tildelt en rolle. Det gælder om at finde sin og spille den.
Baronessen døde, men de ca. 20 medlemmer af Det Danske Akademi har siden 1960 holdt deres møder i hendes fortryllede stuer på Rungstedlund. I 1997 gav de Karen Blixen Medaljen til Václav Havel, der kæmpede for sit lands frihed både som kunstner og politiker. Han blev præsident først i Tjekkoslovakiet så i Tjekkiet. Afsondret fra omverdenen mediterede han med Dalai Lama, så kom hans forfulgte kollega Salman Rushdie, og tredje gæst blev rockmusikeren Frank Zappa! Det var noget nyt også i Østeuropa.
Fra midten af 1990’erne var Havel alvorligt syg som følge af mishandlingerne i de kommunistiske fængsler. Men han tog imod Blixen- medaljen. Baronessen, der samlede på spændende mænd, ville nok have været tilfreds. Det er ikke hver dag, man får besøg af en forfatter, som både har siddet i fængsel og været præsident i to stater.