Rundetårn, Trinitatiskirke
Rundetårn set fra Krystalgade. Rebusen siger:
Styr Gud, den rette lære og retfærdighed i hjertet på Kongen C4 1642.
Vindue i tårnet. Murstenene i tårnet skaber gule og røde striber -farverne i det oldenborgske våbenskjold
Sneglegangen. Sneglegangen på vej op i tårnet
Bronzestatue af Tycho Brahe. Bronzestatue af Tycho Brahes ved Københavns Universitets Observatorium. Foto: Jeanette Helmer Poulsen, Kulturarvsstyrelsen
Bronzestatue af Tycho Brahe. Bronzestatue af Tycho Brahesved Københavns Universitets Observatorium. Foto: Jeanette Helmer Poulsen, Kulturarvsstyrelsen
Tycho Brahe. Portræt af astronomen Tycho Brahe
Intro
Rundetårn i midten af København er en del af et byggeri, der skulle samle lærdom, astronomisk indsigt samt fromhed...
Rundetårn i midten af København er en del af et byggeri, der skulle samle lærdom, astronomisk indsigt samt fromhed. Fromheden fandt man i kirken, der oprindeligt var tiltænkt studenterne, fordi deres kirkerum på kollegiet Regensen var blevet for trang, lærdommen i universitetsbiblioteket over Kirken, og den astronomiske indsigt i det 35 meter høje observationstårn, der havde en platform med fem huse til stjernekiggeri. Tårnet var inspireret af Tycho Brahes stjerneborg på øen Hven. Grundstenen blev lagt af Christian den Fjerde i 1637 og komplekset var færdigbygget i 1656.
''Oldsagerne i kirken''
Rundetårn har altid tiltrukket mange mennesker. En af dem var H.C. Andersen. Han skriver i 1857 om biblioteket:
”Det er gjennem Rundetaarn, man kommer til Universitets-Bibliotheket, der hen over Kirkens Lofthvælvinger strækker sig som en stor Sal, hvis Boghylder danne Gader paa kryds og paa tvers. I Dybden, omtrent det Sted, hvor nede i Kirken Alteret staser, var da det oldnordiske Museum; her gjemtes tusindaarige gamle Steenkiler, Askekrukker og Oldtids-Sværd”.
Rundetårn fungerede som forgængeren til Nationalmusset, og det var her, at Christian Jürgensen Thomsen fandt på at opdele oldtiden i tre tidsperioder sten-, bronze- og jernalder. En opdeling som bruges over hele verden i dag.
''En komet i astronomiens verden''
Videnskab og astronomi var populære emner i århundredet efter reformationen. Det gjaldt også i Danmark, hvor Kongen lod opføre Rundetårn med et stjerneobservatorium på toppen. Danmarks banebrydende forsker i astronomi var Tycho Brahe, som tilhørte en velhavende adelsslægt fra Skåne. Hans brændende interesse for astronomi blev vækket, da han som 15-årig blev sendt på en dannelsesrejse til universitetet i Leipzig. Senere drog han tilbage til Tyskland for at fortsætte studierne. I Rostock rodede han sig ud i en voldsom strid med en anden dansk adelsmand, og det endte med den berømte duel, hvor Tycho fik skamferet sin næse. Resten af livet måtte han derfor bære en næseprotese af sølv.
Frederik den Anden støttede varmt den berømte forsker og tilbød ham øen Hven i Øresund. Her fik han i 1576 opført det lille slot Uraniborg, som de næste 20 år blev et internationalt forskningscenter for astronomi. I 1597 forlod Tycho Brahe dog landet og blev ansat af den tyske kejser Rudolf den Anden i Prag. Her døde han allerede i 1601, knap 55 år gammel. Brahe blev begravet i Teyn-kirken under en prægtig gravsten. Hans grav blevet åbnet både i 1901 og i 2010, hvor man fandt skelettet og rester af Tycho Brahes hue, silkeskjorte, strømper og fløjlssko.