Rudbjerggård herregård
Det gamle Rudbjerggård da den var hvidkalket
Rudbjerggård som den ser ud i dag
Grevinde Danner
Intro
Rudbjerggård i Tillitse sogn er en af landsdelens smukkeste herregårde med dens 400 år gamle knægtbyggede bindingsværksbygning og de hvide mure spejlende sig i voldgravens vand. En smilende idyl.
Rudbjerggård
Hovvasen 6
Tillitse
4983 Dannemare
Hovedbygning (ca. 1600, tårnet 1606)
Fredet i 1918
BBR-nummer: 360-21213-1
Ejerrække
1466-81 Mogens Ebbesen Galt (-1481) til Rudbjerggård
Gift anden gang med Dorothea Rosenkrantz (-ca. 1496)
Ved arv til enke:
1481-ca. 1496 Dorthe Rosenkrantz (- ca. 1496) til Rudbjerggård
Ved arv til sønnerne:
ca. 1496-1500 Erik Mogensen Galt (-1500) til Rudbjerggård
Barnløs
og Ebbe Galt (-1500) til Rudbjerggård
Gift
Ved arv til søstre og sønner:
1500-ca. 1548 Sophie Galt (-1531) til Rudbjerggård
og Ide Galt (-) til Rudbjerggård
og Anders Galt (-1529) til Rudbjerggård
og Ebbe Galt (-1554) til Rudbjerggård
Ugift
Ved part i gården til:
ca. 1548-ca. 1555 Anna Lauridsdatter Vasspyd (-1585) til Ålstrup og Rudbjerggård
Gift med Erik Grubbe (-1573) til Gunderup
Ved arv til:
ca. 1555-77 Erik Rud (1519-77) til Fuglsang, Møgelkjær, Enggård, Hylderup og Rudbjerggård
Gift med Anne Hardenberg (-1575) til Sandholt
Ved arv til sønnerne:
1577-92 Jakob Rud (-) til Rudbjerggård
Ugift
og Peder Rud (-1592) til Fuglsang og Rudbjerggård
Ugift
og Corfitz Rud (1573-1630) til Sandholt, Enggård, Fuglsang og Rudbjerggård
Gift 1604 med Birgitte Rosensparre (1586-1645) til Vester Vallø
og Knud Rud (1556-1611) til Sandholt, Enggård, Fuglsang og Rudbjerggård
Gift 1607 med Ellen Marsvin (1572-1649) til Lundegaard, Øster Vallø, Lellinge, Kjærstrup, Ellensborg og Veilegaard
Ved arv og udkøb af til brødre:
1592-1611 Knud Rud (1556-1611) til Sandholt, Enggård, Fuglsang og Rudbjerggård
Gift 1607 med Ellen Marsvin (1572-1649) til Lundegaard, Øster Vallø, Lellinge, Kjærstrup, Ellensborg og Veilegaard
Ved arv til steddatter:
1611-16 Kirsten Munk (1598-1658) til Boller, Rosenvold og Rudbjerggård
Formentlig gift 1615 med Christian IV (1577-1648), skilt 1628
Ved salg til:
1616-22 Pernille Gyldenstierne (1576-1622) til Rudbjerggård
Gift 1599 med Jacob Rosenkrantz (-1616) til Kjærstrup på Tåsinge
Ved arv til søster:
1622-23 Jytte Gyldenstierne (1582-1642) til Søllestedgård og Rudbjerggård
Gift første gang med Christopher von der Groeben (-) til Vietzeband og Gunderslevholm
Gift anden gang 1622 med Eiler Urne (1592-1640) til Aarsmarke
Ved salg til:
1623-26 Joachim von Barnewitz (1563-1626) til Gross Zieten, Niendorf og Rudbjerggård
Gift 1620 med Øllegaard Pentz (1594-1654)
Ved arv til enke:
1626-40 Øllegaard Pentz (1594-1654) til Rudbjerggård og Fritzholm (Fredsholm)
Gift anden gang med Hartvig von Passow (-1644) til Zehne og Gremlin
Ved arv til søn i første ægteskab:
1640-53 Frederik von Barnewitz (1622-53) til Rudbjerggård, Berritsgård, Fritsholm (Fredsholm) og Bellinge
Gift 1648 med Ide Grubbe (-)
Ved arv til enke:
1653-74 Ide Grubbe (-) til Rudbjerggård, Berritsgård, Fritsholm (Fredsholm) og Bellinge
Ved arv til søn:
1674-77 Joachim von Barnewitz til Rudbjerggård og Fritsholm (Fredsholm)
Ugift
Ved arv til søsterne:
1677-79 Magdalene Sibylle von Barnewitz (1651-82) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1665 med Jens Rodsteen (1639-79)
Ved arv til hans svogeren og hans to børn:
1679-92 Christian von Bülow (1643-92) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1674 med Øllegaard von Barnewitz (1653-1729)
og Frederik Rodsteen (1669-1719) til Rudbjerggård og Fredsholm
Ugift
og Magdalene Sybille Rodsteen (1668-1715) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1682 med Georg Henrik von Lehsten (1655-96) til Wardow, Wesselsdorf og Ridsenow
Ved Christian von Bülows død hans part i arv til enke og søn:
1692-96 Øllegaard von Barnewitz (1653-1729) til Rudbjerggård og Fredsholm
og Friedrich Barnewitz von Bülow (1689-1728) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1716 med Sophie Hedevig von Holstein (ca. 1685-1727)
og Frederik Rodsteen (1669-1719) til Rudbjerggård og Fredsholm
Ugift
og Magdalene Sybille Rodsteen (1668-1715) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1682 med Georg Henrik von Lehsten (1655-96) til Wardow, Wesselsdorf og Ridsenow
Ved Georg Henrik von Lehstens død hans andel i arv til søn:
1696-1719 Øllegaard von Barnewitz (1653-1729) til Rudbjerggård og Fredsholm
og Friedrich Barnewitz von Bülow (1689-1728) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1716 med Sophie Hedevig von Holstein (ca. 1685-1727)
og Frederik Rodsteen (1669-1719) til Rudbjerggård og Fredsholm
Ugift
og Jens Christopher von Lehsten (-) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift
Ved Frederik Rodsteens dø hans andel i arv til nevø:
1719-23 Øllegaard von Barnewitz (1653-1729) til Rudbjerggård og Fredsholm
og Friedrich Barnewitz von Bülow (1689-1728) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1716 med Sophie Hedevig von Holstein (ca. 1685-1727)
og Jens Christopher von Lehsten (-) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift
Ved salg af Jens Christopher von Lehstens andel til:
1723-28 Friederich Barnewitz von Bülow (1689-1728) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1716 med Sophie Hedevig von Holstein (ca. 1685-1727)
Ved arv til søn:
1728-55 Caspar Friederich von Bülow (1721-81) til Rudbjerggård, Fredsholm, Zülow, Rothen og Gägelow
Gift 1766 med Ilsabe Margrethe freiherrin von Meerheimb (1748-)
Ved salg til:
1755-57 Ida Margrethe Knuth (1701-57) til Sørup, Lundegårde, Grimsted, Rudbjerggård, Gottesgabe, Fredsholm og Søllestedgård
Gift med Adam Christopher greve Knuth (1687-1736) til grevskabet Knuthenborg, Sørup, Rosengård, Sandbygård og Lundegård
Ved arv til søn:
1757-1805 Conrad Ditlev baron Knuth (1730-1805) til baroniet Conradsborg, Gottesgabe, Fredsholm og Rudbjerggård
Gift 1753 med Conradine Augusta komtesse Reventlow (1735-1809) fra Brahetrolleborg
Ved arv til søn:
1805-15 Carl Conrad Gustav baron Knuth (1761-1815) til Rudbjerggård, Fredsholm, Gottegabe, Stensø og Kallehavegård
Gift første gang 1790 med Susanne le Sage de Fontenay (1766-1812)
Gift anden gang 1815 med Chrsitiane Louise Humble (1775-1827)
Ved arv til enke og søn:
1815-19 Christiane Louise Knuth (1775-1827) til Rudbjerggård, Fredsholm og Gottesgabe
og Carl Conrad Gustav baron Knuth (1796-1855)
Ved salg til:
1819-23 Søren (Simon) Andersen Dons (-1828) til Rudbjerggård og Frederiksdal
Ved salg til:
1823-55 Carl Conrad Gustav baron Knuth (1796-1855) til Rudbjerggård og Sandviggård
Gift 1818 med Sophie Emilie Brüel (1798-1866)
Ved arv til søn:
1855 Carl Vilhelm Emil baron Knuth (1819-1908) til Rudbjerggård og substitutionen for baroniet Conradsborg
Gift første gang 1840 med Hanne Frederikke Lorentzdatter (1819-1893), skilt
Gift anden gang 1851 med Marie Augusta Schütt (1827-1912)
Ved salg til:
1855-65 Julius Gustav Berger Klemp (-1890) til Rudbjerggård
og Louise grevinde Danner (1815-74) til Rudbjerggård
Gift 1850 med Frederik VII (1808-63)
Ved salg til:
1865-89 Michael Frederik Gustav Smith (-1893) til Rudbjerggård
Gift med Emma Eleonore Henriette Tichy (-)
Ved salg til:
1889-1891 Adolph Valdemar Tesdorpf (1859-1929) til Gjorslev, Søholm, Frisenfelt, Gjedsergård, Ny Kirstineberg, Pandebjerg og Rudbjerggård
Gift 1896 med Agnete Bruun (1870-1948)
Ved salg til:
1891-1916 Ludvig Eduard Alexander greve Reventlow (1848-1916) til Rudbjerggård
Gift 1883 med Benedicte Ulfsparre Bech (1857-1938) fra Valbygård
Ved arv til enke:
1916-38 Benedicte Ulfsparre Bech (1857-1938) til Rudbjerggård
Ved arv til sønnesønnen:
1940-78 Einar Ludvig August greve Reventlow (1918-1978) til Rudbjerggård
Gift 1962 med Grethe Johanne Barfoed Høj (1919-2006)
Ved arv til stedsøn:
1978- Gustav Erik Reventlow von Rosen (1952-) til Rudbjerggård og Fredsholm
Gift 1983 med Susanne Birgitta baronesse Wedell-Neergaard (1957-)
Rudbjerggård nævnes første gang i kong Valdemars Jordebog i 1231 som krongods. Nogen sikre efterretninger er der næppe om gårdens tidligste ejere.
Den første af de mere kendte er Mogens Ebbesen Galt, hvis slægt ejede gården i mere end 100 år. Mogens Ebbesen Galt var både ridder og medlem af rigsrådet. Han var i en årrække lensmand på Aalholm og senere på Koldinghus. Hans to sønner Erik og Ebbe omkom begge ved Ditmarskertoget i 1500. Efterkommere af Ebbe Galt ejede helt eller delvis gården indtil den blev solgt til Erik Grubbe, der igen solgte den til adelsmanden Erik Rud til Fuglsang og Møgelkjær. Erik Rud døde i 1577, men først i 1592 tilfalder gården "store" Knud Rud. Dette tilnavn fik han på grund af sin store rigdom på gods, som han samlede med stor energi støttet af sin hustru Ellen Marsvin. Den nuværende bygning er uden tvivl bygget af ham og med flere fløje end den har nu.
Knud Rud overdrog gården inden sin død i 1611 til sin steddatter Kirsten Munk. Hun var stadig for ung til til at styre gården, så moderen overtog driften. Kirsten Munk giftede sig med Christian IV, uden hun nogensinde blev kronet til dronning.
Joachim von Barnewitz, der tilhørte en brandenborgsk slægt og som var lensmand på Nykøbing Slot, erhvervede Rudbjerggård i begyndelsen af 1600 tallet. Han ægtede i en sen alder Øllegård Pentz, med hvem han fik sønnen Fritz. Fru Øllegård Pentz oprettede på tomten af en tidligere nedbrændt landsby ved navn Hundshoved i ca. 1630 en ny hovedgård ved navn Fritzholm (Fredsholm), opkaldt efter sønnen Frederik (Fritz) von Barnewitz.
I midten af 1700-tallet blev Rudbjerggård erhvervet af grevinde Ida Margrethe Knuth, f. komtesse Reventlow, enke efter den første greve Knuth på Knuthenborg. Med hendes efterkommere begyndte nedgangen, og helt galt gik det under "den gale baron" Carl Conrad Gustav Knuth.
I 1855 var det igen en kvinde der overtager gården, nemlig grevinde Louise Danner. For anden gang var det igen en ukronet dronning, der ejede gården. Under hende kom Rudbjerggård igen på fode. I 1891 køber greve Ludvig Eduard Alexander Reventlow Rudbjerggård, og han foretog afgørende forbedringer på gården, herunder afvandingsarbejder og nye arbejderboliger. Da han døde i 1916 kommer gården igen på en kvindes hænder, nemlig grevinde Benedicte Reventlow. Hun ejede gården indtil 1940, hvor den bliver overtaget af greve Einar Ludvig August Reventlow.
I 1978 overtog stedsønnen Gustav Erik Reventlow von Rosen Rudbjerggård, og han driver i dag denne samt Fredsholm som moderne og driftige godser med landbrug og mange aktiviteter.
Ønskes mere oplysning om Rudbjerggård henvises til deres hjemmeside: Rudbjerggårds hjemmeside
Hovedbygningens opførsel 1600
Rudbjerggård var oprindeligt en hovedgård i landsbyen Rudbjerg, som første gang nævnes i Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231. Landsbyen er i løbet af de næste århundrede forsvundet – nævnes sidste gang 1682 – på bekostning af hovedgårdens udvidelse.
Hovedbygningen på Rudbjerggård, opført i årtierne omkring år 1600 af Knud Rude (1556-1611), er anlagt på et dobbelt voldsted med stensatte grave og indgik oprindeligt i en flerfløjet borggård placeret overfor ladegårdsholmen. Borggården var opført i to stokværk i bindingsværk med høje gavle og bestod af midterpartiet af den nuværende hovedfløj samt to sidefløje. Det få år senere tilkomne grundmurede trappetårn – forsynet med årstallet 1606, og over indgangsdøren en stentavle med Rud og Hardenbergs våbenskjold – var ved opførslen placeret skævt mod nord på gårdsfacade og oprindeligt forsynet med et trætækket spir.
Ombygningen i 1700-tallet
Den sydlige sidefløj blev formentlig nedrevet i forbindelse med en modernisering af Rudbjerggård under Ida Margrethe Reventlows (1701-57) ejerskab fra 1755. Hovedfløjen blev samtidig forlænget mod syd ligesom interiørerne fik tilført stuklofter, og vinduerne i den sydlige del og på havesiden udvidedes. Haveanlægget med de endnu eksisterende lindealléer blev tilført af sønnen Conrad Ditlev baron Knuth (1730-1805).
1800-tallets ændringer
Tårnets spir blev i 1821 nedtaget for senere at blive erstattet af den nuværende zinkafdækkede platform med jernrækværk – opsat omkring 1855 muligvis ved arkitekt G.F. Hetsch (1788-1864).
Under Carl Conrad Gustav baron Knuths (1796-1855) ejerskab skete flere ændringer, bl.a. blev den gamle egetræstrappe i tårnet nedbrudt, ligesom de udskårne bjælkehoveder grundet forfald fjernedes. 1859 blev den nordlige sidefløj nedrevet og mellem 1865-89 blev hovedbygningen forlænget mod nord, hvorved trappetårnet fik en næsten symmetrisk placering på gårdsfacaden.
Rudbjerggård i det 20. århundrede
Avlsanlægget flyttedes formentlig fra den foranliggende ladegårdsholm under Ludvig Eduard greve Reventlows (1848-1916) ejerskab 1891-1916, ligesom han opførte de smukke husmandsboliger ved godset. Ligeledes opsattes i hans ejertid den på egnen fundne stentavle over døren nord for trappetårnet.
Den nu isolerede hovedbygning gennemgik en større renovering ved arkitekt Flemming Gurt i 1962-63 der bl.a. medførte, at den oprindelige kalkning over stok og sten blev afløst af det nuværende optegnede bindingsværk. I forbindelse med renoveringen blev de bemalede loftdekorationer blotlagt. Den overdækkede terrasse er opsat efter renoveringen på den plads, hvor der frem til 1920’erne stod en træveranda fra slutningen af 1800-tallet.