Rudbølgaard


Stuehuset fra Rudbølgaard i Rudbøl. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Rudbølgaard er en gammel gård der kendes tilbage til 1400-tallet. Staldanlægget havde form som en haubarg, men toppen var dog skåret af som et fladt tag.

Rudbølgaard er en gammel gård der kendes tilbage til 1400-tallet. I begyndelsen bestod gården af tre separate gårde, men i 1855 blev de lagt sammen til en gård.

I 1870 byggedes et nyt stort stuehus og i 1914 opførtes et stort flot staldanlæg med stråtækte tage. Staldanlægget havde form som en haubarg, men toppen var skåret af og i stedet var der opsat et kæmpestort fladt tag. Stalden var moderne og kunne rumme 200 kreaturer.

I 1927 blev gården overtaget af det tyske Höfeverwaltungsgesellschaft, men i 1945 blev gården beslaglagt af staten. Statens jordlovsudvalg drev gården videre fra 1947 som jordbrugsdirektoratets maskinstation og som hjemsted for alle arbejdsopgaver i det sydvestlige Sønderjylland.

I 1966 nedbrændte staldlængerne og de blev ikke genopført.

Forfatter: Henrik J. Møller

Læs mere om Rudbøl i Vadehavets Kulturarvsatlas