Rud. Rasmussens Snedkerier


Rud. Rasmussens snedkerier. Rud. Rasmussens snedkerier


Rud. Rasmussen skiltet. Rud. Rasmussens snedkerier

Intro

I 1869 grundlagde Rudolph Rasmussen en møbelfabrik. Imidlertid brændte værkstedet under udførelsen af opgaven med at levere møbler til Hotel d’Angleterre. Rudolph Rasmussen brugte erstatningssummen på 10.000 kroner til udbetalingen på ejendommen Nørrebrogade 45. Rud...

I 1869 grundlagde Rudolph Rasmussen en møbelfabrik. Imidlertid brændte værkstedet under udførelsen af opgaven med at levere møbler til Hotel d’Angleterre. Rudolph Rasmussen brugte erstatningssummen på 10.000 kroner til udbetalingen på ejendommen Nørrebrogade 45. Rud. Rasmussens Snedkerier er en typisk baggårdsindustri grundlagt i slutningen af 1800-tallet i Københavns brokvarterer. Bygningen fungerer stadig som fabrik med møbelfremstillingen i en lodret opadgående proces: I kælderen er der trætørring, i stuen og 1. sal maskinsnedkeri, på 2. og 3. sal håndsnedkeri og på 4. sal møbelpolstring. Det er en af de få tilbageværende fabrikker i området, der stadig kører på fuld damp. ''Fra skønvirke til Danish Design'' Møbelfabrikken har fra sin spæde start specialiseret sig i det eksklusive. Rudolph Rasmussen kendte sine kunders smag særdeles godt. Nogle af de tidligst producerede møbler fra fabrikken kan i dag ses i Nationalmuseets Klunkehjem i Frederiksholms Kanal. Her finder man nogle af de såkaldte finere Møblementer, som Rud. Rasmussen fik skønvirkearkitekter som Bindesbøll og Dahlerup til at tegne for sig omkring 1890. Samarbejdet med tidens førende arkitekter fortsatte i det 20. århundrede, da fabrikken inviterede klassiske modernister som Kaare Klint og Mogens Koch til at tegne møbler. Senere blev også Børge Mogensen og Hans J. Wegner engageret. De moderne møbler er i dag hjørnestenen i firmaets produktion. Klints berømte safaristol bliver for eksempel stadig produceret og solgt hos Rud. Rasmussen.