Rousthøje brugsforening

Rousthøje brugsforening

Intro

Efter år 1900 opstod ønsket om en brugsforening i Rousthøje. Der var allerede en vareindkøbsforening i Roust, hvortil der kun var nogle få kilometer – og hvortil der allerede leveredes mælk til mejeriet. Alligevel tog de fleste Rousthøje-beboere til Varde, hvor der var 3-4 store købmænd.

I foråret 1914 blev initiativet så taget til opførelse af en brugsforening. Byggeriet blev udbudt i licitation ved annoncer i bl.a. Esbjerg avis og Bramming ugeavis. N. Højbjerg (Starup?) fik arbejdet, som efter byggeregnskabet kostede 6.218 kr. Der blev optaget et lån på 7.000 kr. i Grimstrup Sparekasse til dækning af grunden - købt af lærer og gårdejer N.C. Pedersen for 250 kr. - og byggeriet.

Den 15.09.1914 afholdtes den første generalforsamling. Til bestyrelsen valgtes Formand: gårdejer og sognefoged Bakken Christensen Kasserer: gårdejer og lærer N.C. Pedersen gårdejer og skipper Søren Chr. Sørensen Revisorer: N. Peder Jensen og gårdejer Otto Lauridsen Supp.: snedker Andreas Nielsen Der vedtoges love for brugsforeningen – 17 paragraffer i alt. Foreningen blev straks tilmeldt ”Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger” (FDB) og snart derefter "Jydsk Andels Foderstofforening" - J.A.F.

Den 20.10.1914 antog man Niels Sørensen, Fildborg ved Skive som uddeler. De første år blev ikke nogen dans på roser. De få medlemmer – måske 19 – betød en meget lille omsætning. I 1914 startede 1. Verdenskrig, og selvom Danmark ikke var direkte berørt af krigen, så var varer som petroleum, bomuldsvarer, mm. umuligt at støve op. Omsætningen var derfor alt for lille, så uddeler Sørensen tog små bijobs. I baglokalet satte han nye bunde i folks træsko, og han fik bygget et lille skur, hvor han reparerede cykler.

Den 11.11.1918 sluttede verdenskrigen, og det blev igen normale tider. Grovvarehandlen steg, bønderne begyndte at anskaffe sig petroleumsmotorer eller skibsmotorer fra fiskekuttere i Esbjerg og købte kværne, så de selv kunne formale deres korn, hvilket fik handelen med foderstoffer til at gå til brugsen. I 1923 blev det vedtaget at bygge et nyt foderstoflager, men det blev først udliciteret i 1925. Selv om det blev et meget skrabet byggeri, kom det til at koste 7.990 kr. I 1926 vedtog bestyrelsen at indlægge el – både lys og kraft, men der var ikke tilslutning nok blandt bønderne i området, men endelig i 1930 kom der el til Rousthøje. Bestyrelsen valgte derfor at købe en kaffemølle. I starten af 1930-erne startede en ny krisetid, hvorfor der blev stillet krav om kontant betaling for alle varer, undtagen gødning og frø, som skulle betales til forfaldsdagen. Den 15.01.1932 modtog bestyrelsen udmeldelse fra 16 medlemmer, men det lykkedes uddeleren at få en af de udmeldte til at stille op – og blive valgt – til bestyrelsen, hvorfor der igen kom ro om foreningen. I flere år var der strid om fragtkørslen til gavn for foreningen, og i 1933 vedtoges det, at der ikke måtte udkøres salpeter uden kontant betaling. Den 13.11.1935 blev Hans Th. Hansen lejet til at køre al fragt fra Esbjerg havn for 28 øre pr. 100 kg, og så var der ikke flere problemer om den sag. I 1935 købte foreningen det gamle forsamlingshus til foderstoflager – pris 3.000 kr. Udviklingen fortsatte. I 1939 blev der købt kværn og i 1941 blev der bygget et skur til tørv. I 1946 vedtoges det - efter en heftig debat - med 47 stemmer for og 34 imod at søge bevilling til salg af stærke drikke. I 1947 købtes renseanlæg til såsæd.

I slutningen af 1940-erne var der megen snak om at bygge nyt, hvorfor der blev sparet på vedligeholdelse. Den 11.01.1950 vedtog man så at bygge den ny brugsforening og en adskillelse af butiks- og grovvarer. Den samlede byggesum blev på 120.826 kr. Arbejdet gik til Børge Pedersen, Roust (tømrer- og snedkerarbejde) Nikolaj Jessen, Rousthøje (murerarbejde) Ejner Jepsen, Rousthøje (vand og sanitetsarbejde) Poulsen, Endrup (elarbejde) Feldvoss, Næsbjerg (malerarbejde) Lærer Pedersens gård i Rousthøje var revet ned, og den store grund blev af ejeren - uddeler Jæger - stillet til rådighed for foreningen for 3.700 kr. Ved generalforsamlingen den 30.01.1951 blev det vedtaget, at den nye lokalforening overtog reservefond og andele i J.A.F. – D.A.G. – D.A.K. – D.A.C. mod at betale brugsforeningen 20.000 kr. Det gav gode betingelser for den nye lokalforening Der fulgte nu 20 gode år. Var der brug for nyanskaffelser, udvidelse af butik eller vedligeholdelse, blev det udført. I 1971 kom der et nyt uddelerpar til brugsen, men allerede i årene forinden kunne det mærkes, at det ikke var så let at drive en lille brugs i en lille landsby, da konkurrencen med de store supermarkeder i byerne og grænsehandelen blev mere og mere intens.

Efter år med mere eller mindre konstant tilbagegang, så bestyrelsen i år 2000 ikke andre muligheder end at foreslå en opløsning af foreningen: Der var flere grunde til problemerne. Benzinsalget var stoppet og der var mindre salg til forsamlingshuset. Desuden var der store udgifter til bl.a. el og FDB’s edb-system. I år 2000 nedlagde man Rousthøje Brugsforening og Rousthøje Landhandel oprettedes, men den fik kun en kort levetid. I 2001 gik landhandelen i likvidation og bygningerne solgtes til ABL-huse i Esbjerg, som ville indrette 7 andelsboliger i bygningerne. Derfor blev lejer og personale opsagt. Overskuddet fra Rousthøje Landhandel deltes mellem Rousthøje forsamlingshus og Rousthøje beboerforening.

Forhandlingsprotokol for Rousthøje Brugsforening fra 1914-1943 Laurids Søgård: "Rousthøjes historie" Referater mm. fra bl.a. generalforsamlinger 1995-2001