Rostadion Bagsværd Sø

Rostadion. Bagsværd Rostadion. Udsigt fra tribunen

Intro

Bagsværd Sø Rostadion nord for København blev første gang anvendt til kaproning i 1930. I dag findes seks 2000 meter lange robaner. De kan også omformes til ni baner til kano- og kajakroning. Rostadion er central for elitesporten. Team Danmarks eliteudøvere træner på søen, som også lægger vand til afholdelse af internationale regattaer i roning, kano og kajak. Uden for konkurrencerne er søen et yndet rekreativt område til lystsejlads med robåd, sejlbåd, kano og kajak. Stadions status som elitefacilitet er omstridt. I 2008 rejste Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Bagsværd og Lyngby Sø. ''Roerne ændrede stil for at vinde guld'' Danmarks mest vindende båd gennem tiderne er den nuværende såkaldte guldfirer. Letvægtsfireren roede for eksempel hurtigst og vandt guld ved OL i 1996, 2004 og 2008. Rosporten er et eksempel på, hvordan idrætten har udviklet sig i Danmark. Omkring år 1900 var idrætten præget af kamp mellem traditionel aristokratisk kropskultur med fokus på rankhed, form og figur og moderne hastighedsroning med dynamisk krummet ryg. Stil blev ofte konfronteret med fart i kamp. Især blev det såkaldte smukke køn holdt fast i stilroningen til langt op i mellemkrigstiden i de såkaldte dameløb i København. Men når startskuddet gik, roede kvinderne ofte af sted i al hast uden tanke på fremtoning og sømmelighed.