Roskilde Domkirke


Roskilde Domkirke. Roskilde Domkirke


Roskilde Domkirke, fra øst. Roskilde Domkirke, fra øst


Roskilde Domkirke, kor-1. Roskilde Domkirke, kor-1


Roskilde Domkirke, kor-2. Roskilde Domkirke, kor-2


Roskilde Domkirke, Harald Blåtands pillegrav. Roskilde Domkirke, Harald Blåtands pillegrav


Roskilde Domkirke, Kor og apsis. Roskilde Domkirke, Kor og apsis


Roskilde Domkirke, Absalonbuen. Roskilde Domkirke, Absalonbuen


vinterverdensarv.

Intro

Roskilde Domkirke blev født som en trækirke rejst af Harald Blåtand. I 1030’erne blev træet skiftet ud med en frådstenskirke opført af Knud den Stores søster Estrid. Et halvt århundrede senere byggede bisp Svend Nordmand en ny, større frådstenskatedral...

Roskilde Domkirke blev født som en trækirke rejst af Harald Blåtand. I 1030’erne blev træet skiftet ud med en frådstenskirke opført af Knud den Stores søster Estrid. Et halvt århundrede senere byggede bisp Svend Nordmand en ny, større frådstenskatedral. Allerede da bisp Absalon tiltrådte i 1158, havde han planer om ombygninger af kirken. Men først efter 1200 kom der fart i byggeriet i teglsten. Da Absalon døde i 1201 stod apsis og kor færdigt. Efter en brand 1282 blev kirken forlænget mod vest, og inden middelalderens afslutning stod den fine gotiske totårnede katedral færdig. ''Find Harald'' I fire af pillerne i Roskilde Domkirke er der efter sigende indemuret knogler fra kirkens første velyndere blandt andet Estrid og Harald Blåtand. Søjlen med Estrids knogler er blevet undersøgt. Her fandt man ganske rigtigt et kvindekranium, men formodentlig ikke Estrids. Til gengæld var der ingen knogler i Harald Blåtands pille. Blåtand blev dræbt omkring 987 under krigen mod sønnen Svend Tveskæg. Århundredet efter skriver Bremerklerken Adam, at hæren havde ført Haralds lig til danernes kongesæde i Roskilde. Men det er meget usikkert, om Harald overhovedet er begravet i Roskilde. Da han døde, herskede Svend over det meste af landet. Derfor er det ikke sandsynligt, at Haralds mænd overhovedet kunne komme til at begrave ham i Roskilde. Det er fortsat uopklaret hvor Harald er.