Rosenholm

Over Rosenholms port er der placeret en sandstenstavle med Jørgen Rosenkrantz og Dorte Langes initialer og årstallet 1567. Hovedbygningen blev opført i renæssancestil mellem sidste halvdel af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet.

Intro

Rosenholm hed oprindeligt Holm indtil Jørgen Ottesen Rosenkrantz overtog gården i 1559. Familien ejede herregården indtil 1998, hvor den overgik til Rosenholmfonden, der kontrolleres af familien Rosenkrantz.

''Adelen efter reformationen – Rosenkrantz’erne på Rosenholm'' '''Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, Dansk Center for Herregårdsforskning''' Læs mere om Rosenholm på [http://herregaardskortet.dk/cases/rosenholm/ herregaardskortet.dk ] ''Reformationen i 1536 påvirkede ikke kun samfundet og religionen men også den danske adel. Særligt højadelen blev rigere og mere magtfuld i forhold til kirken. Samtidig var perioden også en ændringsperiode, hvor adelen nu ikke længere kunne legitimere sin politiske og økonomiske magt alene på et militært grundlag. I stedet måtte adelen nu supplere med især uddannelsesmæssige kompetencer for at berettige deres ophøjede samfundsposition. Rosenkrantz’erne på Rosenholm er et godt eksempel på hvordan adelen både tilpassede sig den nye verdensforståelse som reformationen bragte til det danske rige, men samtidig også hvordan slægten forsøgte at forandre og forme denne verdensforståelse.'' '' Rosenkrantz’erne og reformationen'' Rosenkrantz’erne kan føres helt tilbage til 1300-tallet og stammer oprindeligt fra Djursland, hvor særligt herregårdene Hevringholm og Bjørnholm (det nuværende Høgholm) var slægtens historiske udgangspunkt. På Bjørnholm sad den evige ungkarl Christoffer Nielsen Rosenkrantz (d. 1561) – han havde svoret aldrig at ville gifte sig. Christoffer var katolsk og kirkeligt uddannet og var muligvis bestemt for et kirkeligt embede, men denne karrierevej satte reformationen i 1536 en brat stopper for. Christoffer forekommer at have været ganske katolsksindet. Da rigsrådet (en kombination af landets regering, parlament og højesteret), efter kong Frederik 1.s død skulle vælge en ny konge, støttede Christoffer den majoritet som ønskede en katolik. Christoffer spillede en vigtig rolle for den katolske majoritet. Det mest oplagte kongevalg var den afdøde konges ældste søn, hertug Christian (1503-1559). Det katolske flertal i rigsrådet fravalgte dog hertug Christian, da han havde gjort sit hertugdømme luthersk i løbet af 1520’erne. I stedet ønskede man at vælge hertug Christians kun 12 år gamle lillebror, hertug Hans (1521-1580), som arving til den danske trone. Det katolske parti ønskede dermed at kunne nå at opdrage Hans katolsk, og det var her Christoffer Rosenkrantz kom ind i billedet. Han skulle være ansvarlig for Hans’ katolske opdragelse. Som bekendt gik det alligevel sådan, at hertug Christian i 1536 blev til kong Christian 3., Danmark blev reformeret og Hans overtog i stedet Sønderjylland som hertugsæde efter storebroderen. ''En ny situation. Rosenkrantz’erne efter reformationen i 1536'' Da reformationen formelt blev indført i 1536, forelå der en ny situation for den danske adel. Hvor store dele af adelen før reformationen havde støttet sig til katolicismen, så overgik standen nu til at støtte lutheranismen. Grundene har sikkert været mange. Der var ikke noget lovligt alternativ til lutherdommen efter 1536. Derudover fik adelen efter reformationen sammen med kongen eneret på politisk magt (før havde magten været delt mellem konge, adel og kirke). Og sidst, men ikke mindst, så oplevede særligt højadelen en økonomisk fremgang under Christian 3. Adelen uddannede sig i luthersk teologi, de ombyggede deres lokale sognekirker, så de nu fremstod lutherske, og de støttede lærde og andre studerende i deres uddannelse til lutherske gejstlige. Rosenkrantz’erne på herregården Rosenholm er gode eksempler herpå. Jørgen Rosenkrantz (1523-1596), som i 1559 påbegyndte byggeriet af Rosenholm, havde studeret under reformationens ophavsmand, teologiprofessoren Martin Luther (1483-1546). Som leder af den dengang umyndige kong Christian 4.’s (1577-1648) formynderregering, havde Rosenkrantz ansvaret for at stabilisere den nye kristne tro. Jørgens søn, Holger Rosenkrantz ’den lærde’ (1574-1642), forøgede faderens religiøse aftryk. Han gjorde Rosenholm til et teologisk lærdomscenter, hvor lovende adels- og borgersønner kunne komme og studere teologi, mens han selv skrev en række afhandlinger om den kristne tro. Han opbyggede desuden et teologisk bibliotek i verdensklasse, der i sin samtid var kendt i det meste af Europa. Slægten er et godt eksempel på det skifte, der skete for den danske adel efter 1536. Fra at have været nogle af de største tilhængere af den katolske kristendom ændrede standen sig efter reformationen til at være den nye tros forkæmpere og beskyttere. '''''Reformationen og Danmark'''''''''''''''''''''''''''' '''''''''''''''I 1517 havde den tyske munk og professor Martin Luther (1483-1546) hamret 95 teser mod pavekirken op på kirkedøren i den lille tyske by Wittenberg. Konsekvenserne blev vidtrækkende for Luther, Tyskland og Danmark. Hans teser kastede benzin på et allerede ulmende bål om reform af den kristne tro og brud med den romersk-katolske kirkes magt i samfundet. Hændelsen blev allerede i datiden kendt som reformationen (betyder forbedring eller genoprettelse), og bevægelsen fik mange forskellige grene.''' ''' Danmark blev reformeret ifølge den lutherske tro i 1536. Det skete efter en blodig borgerkrig kaldet Grevens Fejde i midten af 1530’erne. Indførelsen af lutherdommen medførte store omvæltninger i landet. Vigtigst af alt blev kirkens magt stækket. Al bispe- og klosterjord blev underlagt kongen (i middelalderen ejede kirken cirka 40% af al jord). Disse enorme besiddelser kom også adelen til gode, da jorden efterfølgende blev uddelt og bestyret af (loyale) adelige som kongeligt udpegede lensmænd. ''''''Samtidig med at kirken tabte sin økonomiske magt, så tabte den også politisk magt. I "'''Recess om reformationen af 30. oktober 1536"''' blev det bekendt, at kirkens medlemmer ikke længere havde plads i landets regerende råd, rigsrådet. I stedet var det nu kun kongen og adelen, der måtte sidde i rigsrådet. ''' '''De adelige rådsmedlemmers kulturelle og symbolske magt blev legitimeret gennem Martin Luthers meget udbredte teologiske samfundsteori '''Trestandslæren'''. Luther opdelte samfundet i tre enheder svarende til familien (husstanden), kirken (lærerstanden) og staten (regeringsstanden). Adelsstanden tilhørte den sidste enhed og kunne derigennem legitimere sin magt religiøst over de øvrige samfundsgrupper (bønder og borgere). Reformationen betød dermed en forstærkelse af adelens magt i samfundet, i hvert fald så længe adelsstanden holdt sig på god fod med kongemagten.''''''''' '''''Videre læsning: '''''A. Heise (1882), '''''''Familien Rosenkrantz’s historie i det 16de Aarhundrede. Første Halvbind. Hovedlinjerne til c. 1550. Med Diplomatarium 1500-1572''', C.A. Reitzel A. Heise (1872), ”Herredagen i Kjøbenhavn 1533”, i: '''Historisk Tidsskrift''', bd. 4, r. 3. L. Nielsen (1946), '''Danske privatbiblioteker gennem tiderne – indtil udgangen af det 17. aarhundrede''', bd. 1, Gyldendalske boghandel, Nordisk Forlag K. Tipsmark (2015), ”Kriger og embedsmand”, i Britta Andersen/Anders Sørud Madsen/Simone Wildau Hansen, '''Herregårdshistorie 10''', Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, s. 37-46 R.S. Jakobsen (2016), ”Fra kirkedøren i Wittenberg til de djurslandske herregårde”, i: Britta Andersen/Marie Kristine Elkjær/Rasmus Skovgaard Jakobsen, '''Herregårdshistorie 11''', Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, s. 45-58 R.S. Jakobsen (2015), ”Pligten til Gud eller pligten til kongen? Holger Rosenkrantz og adelsidealer i første halvdel af 1600-tallet”, i Britta Andersen/Anders Sørud Madsen/Simone Wildau Hansen, '''Herregårdshistorie 10''', Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, s. 27-36 M.N. Jakobsen (2016): Den lutherske kulturarv i Danmark 1536-1708, www.danmarkshistorien.dk F. Nicolaisen (red.) (1991): '''Rosenholm''', Randers Amts Historiske Samfund '''''' Kilder'''''''' '''''''Recess om reformationen 30. oktober 1536'''. Online på http://danmarkshistorien. dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/recessen-om-reformationen-af-30-oktober-1536/ (set 2.12.2016)

''Fakta'' Adresse: Rosenholmvej 119, 8543 Kommune: Syddjurs Kommune Tidligere: Randers amt, Øster Lisbjerg herred, Hornslet sogn Ejer: Rosenholm Fonden (2016) Funktion: Museum, kursuscenter, boligudlejning (2016) Størrelse: Skov 23ha, park/have 6ha (2016) Offentlig adgang: Åben 15. juni til 15. august. Resten af året åbent for guidet rundvisning samt ved særlige arrangementer. Fredning: (2016) Besøg [http://rosenholm.dk rosenholm.dk]

''Publiceret''

''The Aristocracy after the Reformation – The Rosencrantzes of Rosenholm'' '''By Rasmus Skovgaard Jakobsen, Dansk Center for Herregårdsforskning ''' ''The Reformation in 1536 affected not only society and religion, but also the Danish nobility. The aristocracy in particular became richer and more powerful at the expense of the Church. This was also a period of change, in which the nobility could no longer legitimise their political and economic power on a military basis alone. Now, instead, they were compelled to acquire education and knowledge in order to justify their elevated social position. The Rosencrantzes of Rosenholm are a good example not only of how the nobility adapted to the new world view, which the Reformation introduced to the Danish realm, but also of how the family attempted to change and shape this world view.'' '' The Rosencrantzes and the Reformation'' The Rosencrantzes can be traced all the way back to the 14th century. They originated from the peninsula of Djursland, where the manors of Hevringholm and Bjørnholm (now Høgholm) were the family’s original main residences. Bjørnholm was the seat of the eternal bachelor, Christoffer Nielsen Rosenkrantz (d. 1561), who had sworn never to marry. Christoffer, Catholic and with a religious education, had probably set his sights on an ecclesiastical office, but the Reformation of 1536 and the introduction of Lutheranism put an abrupt stop to that career trajectory. It would seem that Christoffer was very Catholic-minded. Following the death of King Frederick I, when the State Council (a combination of the country’s government, parliament and supreme court) had to select a new king, Christoffer supported the pro-Catholic majority. Christoffer played a major role on behalf of that Catholic majority. The most obvious choice of king was the deceased king’s eldest son, Duke Christian (1503-1559). However, the Catholic majority in the State Council voted '''against''' Christian, because he had converted his duchy to Lutheranism during the 1520s. Their choice of heir to the Danish throne was Christian’s younger brother, Duke Hans (1521-1580), who was a mere 12 years old. This would allow the Catholic party to raise Hans as a Catholic. This is where Christoffer Rosenkrantz came into the picture. He was to be responsible for Hans’s Catholic upbringing. However, this plan was never fulfilled. In 1536 Duke Christian became King Christian III, Denmark was reformed, and Hans took over the Duchy of Schleswig after his elder brother. ''A new situation. The Rosencrantzes after the Reformation in 1536'' When the Reformation was formally introduced in 1536, the Danish aristocracy were faced with a new situation. Whereas, prior to the Reformation, many of the aristocracy had relied on Catholicism, now they shifted their stance and supported Lutheranism. No doubt, there were many reasons for this. After 1536 there was no legal alternative to Lutheranism. In addition, following the Reformation, together with the King, the nobility gained a monopoly in political power (previously, power had been shared between the king, the aristocracy and the Church). Last but not least, the aristocracy in particular experienced economic progress during the reign of Christian III. The nobility was educated in Lutheran theology, converted their local parish churches to make them look Lutheran, and supported scholars and other students who were studying to become Lutheran clergymen. The Rosencrantzes of Rosenholm Manor are excellent examples of this development. Jørgen Rosenkrantz (1523-1596), who in 1559 embarked upon the construction of Rosenholm, had studied under the instigator of the Reformation, the professor of theology Martin Luther (1483-1546). As the guardian of the then underage King Christian IV’s (1577-1648) regency, Rosenkrantz was responsible for stabilising the new Christian faith. Jørgen’s son, Holger Rosenkrantz (‘The Scholar’) (1574-1642) followed in his father’s religious footsteps. He transformed Rosenholm into a centre of theological learning, where the promising sons of the aristocracy and middle classes could come to study theology, while he himself wrote a series of essays on Christian faith. He also built up a world-class theological library, which at the time was famous throughout most of Europe. The Rosenkrantzes of Rosenholm represent an excellent example of the change encountered by the Danish aristocracy after 1536. Following the Reformation, after having been one of the major advocates of Catholic Christianity, they changed their stance to become the champions and protectors of the new faith. Illustration Illustration '''''The Reformation and Denmark''''' '''In 1517, the German monk-cum-professor, Martin Luther (1483-1546) had allegedly nailed his 95 anti-papal theses to the door of the church in the small German town of Wittenberg. The consequences were far-reaching for Luther, Germany and Denmark. His theses added fuel to an already smouldering fire, involving reform of the Christian faith and a break with the Roman Catholic church’s power in society. The incident was also known as the Reformation (= improvement or rehabilitation) even at that time, and the movement evolved in many different directions.''' '''Denmark was reformed according to the Lutheran faith in 1536. This happened after a bloody civil war in the mid-1930s known as the ‘Count’s Feud’. The introduction of Lutheranism led to major upheavals in the country. Most significant of all was the weakening of the power of the Church. The king seized all episcopal and monastery/convent land (in the Middle Ages the Church owned about 40% of all land). These vast possessions also benefited the aristocracy, because the land was then distribute among, and managed by (loyal) noblemen as royally appointed vassals. ''' ''' ''' '''As well as its economic power, the Church also lost its political power. At the Reformation Recess on 30 October 1536, it was established that the members of the Church no longer had seats in the country’s governing body, the State Council. Instead, from then on only the king and the aristocracy had seats in the State Council. ''' ''' ''' '''The cultural and symbolic power of the aristocratic State Council members was legitimised by Martin Luther’s widely propagated the Doctrine of the Three Orders. Luther divided society into three units or ranks: the Family (household), the Church (education) and the State (government). The nobility belonged to the last rank and could thereby legitimise their power religiously over the other social groups (peasants and the middle classes). So the Reformation signified a reinforcement of the nobility’s power in society, at least as long as the nobility remained on good terms with the king.''''''''' ''Read more: ''A. Heise (1882), '''Familien Rosenkrantz’s historie i det 16de Aarhundrede. Første Halvbind. Hovedlinjerne til c. 1550. Med Diplomatarium 1500-1572''', C.A. Reitzel K. Tipsmark (2015), ‘Kriger og embedsmand’, in Britta Andersen/Anders Sørud Madsen/Simone Wildau Hansen, '''Herregårdshistorie 10''', Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, pp. 37-46 R.S. Jakobsen (2016), ‘Fra kirkedøren i Wittenberg til de djurslandske herregårde’, in: Britta Andersen/Marie Kristine Elkjær/Rasmus Skovgaard Jakobsen, '''Herregårdshistorie 11''', Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, pp. 45-58 R.S. Jakobsen (2015), ‘Pligten til Gud eller pligten til kongen? Holger Rosenkrantz og adelsidealer i første halvdel af 1600-tallet’, in Britta Andersen/Anders Sørud Madsen/Simone Wildau Hansen, '''Herregårdshistorie 10''', Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, pp. 27-36 M.N. Jakobsen (2016): Den lutherske kulturarv i Danmark 1536-1708, www.danmarkshistorien.dk ''Sources:'' '''Recess om reformationen 30 October 1536'''. Online at http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/recessen-om-reformationen-af-30-oktober-1536/ (seen 2.12.2016)