Rosenbækken
Rosenbækkens udløb i Odense Å. Husene i baggrunden er Overgade overfor Pjentedamsgade. Ca. 1892.
Intro
Rosenbækken var i middelalderen Odenses nordlige grænse og en del af byens fæstningsværk. Den fungerede samtidig som kloak.
Vand som grænse
I middelalderen var Odense en ganske lille by. Mod syd var åen byens grænse, og det var den også mod vest, hvor en gren af åen løb. Det er dér hvor Filosofgangen nu ligger. Mod øst var Pjentedam bygrænse. Den lå omtrent, hvor Pjentedamsgade er i dag.Byens nordlige del var også afgrænset af vand nemlig af Byens Bæk også kaldet Lorterenden. Siden fik den det lidt pænere navn Rosenbækken. Mod nord løb den langs det, som i dag er Gravene og ind, hvor porten til Oluf Bagers Mødrene Gård senere blev bygget. Den løb videre langs det nuværende Hans Jensens Stræde og Ramsherred. Byens Bæk nævnes allerede i 1285 i forbindelse med Gråbrødre Kloster som den afgrænsede mod nord. Også Sortebrødre Kloster blev afgrænset af bækken.Ved Reformationen i 1536 var Odense stadig en lille by, men den strakte sig dog i nordlig retning så den også omfattede området omkring Skt. Hans Kirke og den nuværende Kongens Have. Mod vest nåede den til Piledammen. Piledammen var et vådområde som lå vest for Pantheonsgade og Brandts Klædefabrik.
Lorterenden bliver til Rosenbækken
Rosenbækken var en bygrænse. Men den var også kloak. I begyndelsen havde Odense masser af rent drikkevand fra bække og åer men det ændrede sig.Skidt fra husenes afløb endte i Rosenbækken og i Odense Å. Det var almindeligt at husdyr gik frit omkring og de leverede også deres bidrag til svineriet. Hverken åens eller Rosenbækkens vand var særlig hygiejnisk. Bækken fik derfor navnet Lorterenden. Senere blev den ganske sarkastisk døbt Rosenbækken. Forureningen var et stort problem men der fandtes ingen tekniske løsninger. I 1495 kom et påbud fra kongen om at det nu var forbudt at dumpe affald direkte i åen og Rosenbækken. Skete det alligevel var straffen ”selvoprydning” og en bøde.I 1792 fandt man på en slags rensningsanlæg: Man satte jernriste i rendestenens udløb. Først i 1866 begyndte man at kloakere og midt i 1880’erne var Rosenbækken en muret kloak.I 1907-1910 blev der lavet et nyt kloaksystem og man kunne nu lave latriner.