Rokær - En langhøj fra bondestenalderen


Et udvalg af forskellige ravperler fundet i Rokær-langhøjen.


Nærbillede af ravsolene


Tegning af kobberfundet fra Bygholm, ikke så langt fra Rokær. Det er et af de ældste metalfund i Danmark og stammer fra samme periode som Rokær. Fundet kan ses på Nationalmuseet.

Intro

I 1998 undersøgte Horsens Museum en langhøj ved Rokær/Lund. Langhøjen er fra den ældste del af bondestenalderen og indeholdt en enkelt grav. Langhøjen er del af et rigt kulturmiljø fra bondestenalderen vest for Horsens.

''Langhøjens opbygning'' Langhøjsanlægget bredte sig på et område, som svarer til 25 meter i længden og 12,5 meter i bredden. Den er derfor i den mindre kategori, når det kommer til langhøje. Som byggemateriale til selve højen var der anvendt den sortbrune skovmuld, som har været det øverste jordlag på stedet dengang. Højen ser ud til at have været nærmest oval – og dækkede ikke hele det indrammede område. Langs højens sider blev fundet spor efter stolpehuller. De var sat i et zig-zag mønster, og sammen med facadegrøften ved højens østlige ende, har de markeret et nærmest rektangulært område. Man kan forestille sig, at der mellem stolperne har været vandretliggende planker eller eventuelt grenflet. Ved anlæggets østlige ende fandtes en 6 meter lang, 70 cm bred og op til 70 cm dyb grøft. Den slags anlæg er typiske ved langhøje fra tiden. I grøften fandtes spor efter 6-7 træplanker. De har været rejst som en form for facade. Nogle gange er facaderne brændt ned, andre gange er de ikke. I Rokær-højens tilfælde havde facaden fået lov at stå og formulde. Ved en del facader er der fundet ofrede lerkar, men det var ikke tilfældet her. Langhøjene i Danmark har mange ligheder i det ydre, men når det kommer til den indre indretning er der mange variationer. Ikke to langhøje er ens. På den måde er også Rokær sin helt egen variant af langhøjene.

''En hel høj til én mand'' Centralt i højen, fandt arkæologerne resterne af en grav med en stor mængde gravgaver. Graven var dækket af marksten. Gravlejet målte 2 meter i længden og 50-70 cm i bredden, hvilket tyder på, at graven var indrettet til én person. Der findes eksempler på, at flere personer er gravlagt sammen, for eksempel i langhøjen [https://historiskatlas.dk:/Bygholm_Nørremark_(7513) Bygholm Nørremark], hvor fire personer var begravet sammen. I begge ender af graven, fandt man spor efter to store stolper. I det ene stolpehul fandt man en del af gravgaverne, - ravperler. Man har troet, at stolperne blev fjernet i forbindelse med begravelsen. Nyere forskning peger dog på, at stolperne, har fået lov til at stå og formulde. Ravperlerne har nok været placeret tæt op ad den ene stolpe. Her er de sunket i jorden i takt med, at stolpen er forsvundet. Meget tyder på, at der omkring graven har været en trækonstruktion, et ikke ukendt fænomen. Ved Bygholm Nørremark fandt man en enkelt grav, hvor der var spor efter et helt hus omkring graven. Graven blev fundet mellem to stolpehuller, der havde været de bærende stolper i et hus. Huset er blevet fjernet og den dødes grav er blevet placeret i midten. Herefter er højen konstrueret. Ved Frydenlund på Fyn fandt man et langhøjsanlæg, hvor graven også var placeret mellem de bærende stolper i et hus. Huset fra Frydenlund havde nok været en del af en boplads. Ved Rokær fandt man ikke resterne af et hus om graven, men de to store stolpers placering minder dog lidt om de nævnte eksempler.

''En udvikling i gravskik'' Med bondestenalderen opstår et helt nyt samfund og en helt ny levevis. Bondebefolkningen får også et nyt syn på deres døde. Fra jægerstenalderens mere undselige grave begynder man at opføre monumentale gravanlæg, tidligst i form af langhøje, dysser og jættestuer. Ændringen indtræffer måske fordi man bliver bofast og mere tilknyttet til at geografisk sted. Langhøjene er ikke fundet i samme omfang som eksempelvis de senere jættestuer. Der kendes ca. 100 langhøje med træbyggede grave i Danmark. Alle gravhøjene er forskellige i opbygning, størrelse og antallet af gravlagte. De har dog fællestræk. De er alle lange høje i enten trapez eller rektangulær form. Derudover er højene ofte indrammet af hegn eller palisader. Ofte er de også udstyret med en facade i østenden. Denne gravskik var udbredt i store dele af Europa.

''Rav og flint'' I graven fandt man ingen rester af den afdøde men en mængde forskellige gravgaver. Det drejer sig om 206 ravperler, 2 slebne flintøkser og en specielt fremstillet flintdolk. Det formodes, at den gravlagte er en mand på grund af flintstykkerne. Den mest spændende gravgave er flintdolken, som er fremstillet på en flintflække. Dolken er meget speciel, da der ikke kendes paralleller til fundet. Dolken er 16 cm lang og delvist slebet på både for- og bagside. Den minder lidt om de samtidige dolkstave, men de er aldrig fremstillet på flintflækker. Ravet blev fundet to forskellige steder i graven. I midten af graven lå 124 ravperler, der tilsammen har været en del af en kæde, der har siddet nær hoftepartiet. I vestenden af gravem lå 82 ravperler. Ravperlerne var forskellige i udformning. Her skal nævnes fem karakteristiske ravsole, runde eller ovale ravstykker med gennemboring i midten. Langs kanten er der indboret mindre gruber. Den store mængde rav er usædvanlig og bestyrker formodningen om, at den gravlagte var en meget betydningsfuld person.

''Stenalderbønder ved Horsens'' Langhøjene ved henholdsvis Rokær og Bygholm Nørremark ligger kun godt 2 km fra hinanden. Den usædvanligt rige grav i Rokær-langhøjen skal ses som ét af de komplekse aftryk den tidlige tragtbægerkultur (ca. 3950-3300 f.Kr.) satte i Horsens-området. Graven skal ses i sammenhæng med det samtidige [https://historiskatlas.dk:/Ã?rupgÃ¥rd_-_Rav_og_kobber_fra_stenalderen_(11053) Årupgård]-depotfund. Årupgårdfundet bestod af flere hundrede ravperler og 8 kobberspiraler. Fundet blev gjort kun 1 km syd for Rokær-graven. Sammen med det nærliggende [https://historiskatlas.dk:/Fund_af_kobber_ved_Bygholm_(7517) Bygholm]-fund bestående af kobberfladøkser, en kobberdolk og kobberspiralringe nedlagt i et lerkar og den samtidige langhøj på Bygholm Nørremark er fundene meget synlige udtryk for et rigt og komplekst samfund. Et samfund, hvor udadvendte egenskaber var nødvendige: det at kunne skaffe sig både rav, flint og kobber – kobberet så langt væk fra som det nordalpine område – var centralt for dynamikken i samfundet. Denne dynamik bestod i at man byggede monumentale langhøje, hvor en del af samfundets medlemmer blev begravet i enten træbyggede grave og i de første stendysser. Man nedlagde store værdier i form af ravperler og genstande af det værdifulde kobber i depoter. Endvidere opførte og anvendte man systemgravsanlæg, som også er fundet nær Horsens.

''Publiceret''

''Rokær – A long barrow from the Early Neolithic'' Rokær is situated just west of Horsens and was excavated in 1998. Long barrows in Denmark can reach an impressive size, but Rokær is a bit smaller in scale. It measures 25 meters in length and 12.5 meters in width. It contained the remains of one grave. The grave did not feature any traces of the deceased, but was rich in grave goods. The grave goods included; two polished flint axes, 206 beads of amber and a flint dagger produced out of a flint flake. The dagger is very unusual and has no parallels. It is 16 cm long and has been polished on both front- and backside. It is similar to the so-called '''dagger staffs''', which are from the same period. These dagger staffs are not produced on flint flakes, like the one from Rokær. The amber in the grave came in different shapes and sizes. The most beautiful amber pieces were the '''amber suns''', which are pieces of amber crafted with small indents that takes the shape of a sun. The long barrow at Rokær should probably be looked at in relation to other finds in the nearby area. These are all from the same period. The other long barrow at [https://historiskatlas.dk/Bygholm_Nørremark_(7513) Bygholm Nørremark] is situated only 2 km from Rokær. In addition to this, there are the copper finds at [https://historiskatlas.dk/Årupgård_-_Rav_og_kobber_fra_stenalderen_(11053) Årupgård] and [https://historiskatlas.dk/Fund_af_kobber_ved_Bygholm_(7517) Bygholm]. All these finds speak of the impact that the early '''Funnelbeaker culture''' made on the landscape of the Horsens area. The funnelbeaker culture was the first Stone Age culture in Denmark to be based on farming. This period is where the first monumental barrows and mounds are thought to have been constructed.