Roerslev kirke


Labyrinten i Roerslev kirke. Foto: Helge Jensen


Kirkeskib, træfigurer, lysekrone.


Prædikestolen i Roerslev kirke. Foto: Helge Jensen


Altertavlen i Roerslev kirke. Foto: Helge Jensen


Grafitti i Roerslev kirke!!!!. Foto: Helge Jensen


Viekors,Roerslev kirke. Foto: Helge Jensen


Viekors, Roerlsev kirke. Foto: Helge Jensen


Viekors, Roerslev kirke. Foto: Helge Jensen


Kalkmaleri over døren til våbenhuset, Roerslev kirke. Foto: Helge Jensen


Roerslev kirke set fra nord-øst.Foto: Helge Jensen


Roerslev kirle set fra syd. Foto Helge Jensen


Kristusfigur fra et gotisk krucifix. Foto: Nationalmuseet 2. afd., 1964

Intro

Gemt lidt af vejen i den lille landsby Roerslev ligger Roerslev kirke. Det er en lille perle af en kirke med plads til ca.130. Kirken indeholder flere interessante ting, bl. a. en labyrint, en prædikestol og et gravkapel for Basse Fønss til Hindsgavl.

Historie De danske kirker har principielt altid tilhørt det danske folk. Men efter enevældens indførelse i 1660 blev kongen kirkeejer. For at få sin krigsgæld efter svenskekrigene ud af verden, solgte kongen ud af kirkerne. Kronen overdrog således ved skøde, dateret København 15. juni 1686, Roerslev kirke til "Major ved livgarden til hest, Jørgen Rantzau til Krænkerup", som afdrag på hans svigerfar Christopher Gabels fordring på statskassen. I de følgende år blev kirken handlet flere gange. I 1699 blev den købt af amtsforvalter over Frederiksborg Amt, overførster Kai von Ahlefeldt, der kort efter blev ejer af Hindsgavl, hvortil han knyttede kirken. Ejerforholdet var gældende indtil den 1. juni 1910, hvor kirken på begæring af Hindsgaul overgik til selveje.
Kirken er senest blevet restaureret 1994-96.
Tårnet
Oprindelig var Roerslev kirke kullet, men i 1760 forlængede kammerråd Niels Basse til Hindsgavl yderligere kirkens skib med et fag mod vest. Samtidig byggede han ved den nye vestgavl et smalt tårn med spåntækket rokkokospir. Spirets vindfløj er mærket med "N.B. 1760".
Nærmere på Roerslev kirke

Kirkebyggeri
I perioden 1100-1250 blev der bygget næsten 2000 stenkirker i Danmark. Stenkirken i Roerslev er fra engang i 1100-tallet De første stenkirker blev bygget i romansk stil, dvs. rundbuestil med f. eks. små og få vinduer. I 14- og 1500-tallet blev de fleste kirker ændret til gotisk spidsbuestil.
Hvert århundrede har sat sit præg på Roerslev kirke: i 1100-tallet med granitdøbefont, kirkens ældste inventar og sandsynligvis fra den første kirkes tid,
i 13- og 1400-tallet med kirkeklokken, hvælv og våbenhus, labyrinten, Kristusfiguren i egetræ og Mariafigurerne også i eg, i 1500-tallet med: den jernbundne egetræsdør ved våbenhuset, prædikestol og altertavle, de tre figurer af træ foran altertavlen, i 1600-tallet med helligåndsduen over døbefont, viekorsene, ”grafittien” og degnestolens låger, i 1700-tallet med tårnet, gravkapellet, vaserne ved altret, i 1800-tallet med alterskranken, lysekrone i skibet med påskrift NBF = Niels Basse Fønss, i 1900-tallet med kirkebænkene, ophængt kirkeskib, det første orgel, lysekrone i skibet og lysekronerne i koret.

Kilder: Hæfte udgivet af Roerslev menighedsråd i 2000 og kirkens hjemmeside

På Lokalhistorisk Arkiv for Asperup og Roerslevs hjemmeside kan læses en udførlig artikel om Roerslev kirke (SB 1982, nr 2)


Labyrinten - et sjældent kalkmaleri I forbindelse med kirkens indvendige restaurering fra 1994-96 fremdrog man et sandt klenodie: labyrinten over triumfbuen. Blandt de 12 kendte kalkmalede labyrinter i danske kirker, er kun de fem synlige, mens de øvrige er blevet kalket over igen. Af de synlige er labyrinten i Roerslev kirke enestående, fordi den er fuldstændig bevaret. Labyrintens mål er: 110 cm høj og 125 cm bred. Labyrinten er malet i 1400-tallet og placeret på kirkens fornemste plads på triumfbuen. Labyrinten må derfor være noget helt særligt. Men hvad er meningen med den? Er den et billede på livets snørklede gang? Dette er nok for moderne en tankegang. Labyrinten skal måske vise vejen til frelse og forløsning? I middelalderens katolske kirke viser den vej til korset og frelsen ved Kristus. Anbragt på den fornemme plads på vej til altret, hvor den hellige nadver udføres, siger den måske: I nadveren får du del i de hellige kræfter og dermed hjælp til at følge den eneste vej til frelse. Labyrinten støtter og leder dig, så du ikke farer vild. Prøver man at tegne sådan en labyrint, eller prøver man at "vandre" igennem den med en finger eller en blyant, kommer man faktisk helt ind og ud igen, uden at fare vild en eneste gang! Artiklen findes også på Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside Om kirkelabyrinter generelt henvises til Jørgen Thordrup



Graffiti i Roerslev kirke!!! I forbindelse med kirkens restaurering i 1994-96 er navnet på en forgænger i degneembedet sandsynligvis dukket frem af glemselen. Murerne fandt under arbejdet med hvælv og vægge intet mindre end en graffiti fra 1600-tallet! På korets sydvæg, der hvor skabet med messehagelen nok har stået, og hvor degnestolen højst tænkeligt tidligere har haft sin plads, viste det sig, at en håndværker ved navn Rasmus havde sat sine initialer. Men derudover havde en skrivevant person på samme kalklag med pen og blæk prentet: NICOLAI MANU MEA ANNO 161? d.v.s. Nicolai (gjorde dette) med min hånd i året 161?! Det sidste tal kan ikke tydes. Oven over og neden under ses overstregninger, samt årstallet 1640. Hvilken skrivevant person udover degnen, der må have kedet sig et øjeblik, kunne finde på at bruge kirkevæggen som kladdepapir?
Artiklen findes på Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside



Altertavlen forestiller den korsfæstede Kristus flankeret af Jesu moder og apostlen Johannes. Der er formentlig tale om en afbildning af korsfæstelsesgruppen i Asperup kirke.
De tre figurer af træ er sengotiske og forestiller Jakob med muslingeskallen, Maria med Jesusbarnet og Skt. Dionysius.
Under fodstykket fremkom i forbindelse med restaureringen 1994-1996 de to billeder af disk og kalk.
Præste- og degnestolene bærer inskriptionen: hr. Ejler Ottesøn, sognepræst til Asperup og Roerslev, anno 1594.


Gravkapel
I det gravkapel, som kammerråd Niels Basse Fønss til Hindsgavl i 1760 lod bygge i forbindelse med Roerslev kirke henstår der seks marmorsarkofager. Disse indeholder de jordiske rester af kammerråd Niels Basse samt hans to hustruer, desuden dattersønnen Niels Basse Fønss, kammerherre Christian Holger Adeler og dennes hustru Karen.
Set fra gitterdøren til kirken gengives her inskriptionerne på de forskellige sarkofager:

SARKOFAG nr. 1: (Første sarkofag til højre i kapellet) Her hviler frue kammerherreinde Karen Basse Fønss, f. 14. juni 1747 på Frederiksgave, gift 26. oktober 1770. Død på Hindsgaul den 26. juli 1808. SARKOFAG nr. 2: (Første sarkofag til venstre i kapellet) Her hviler herr Christian Holger Adeler, kammerherre, ritmester, ejer af Hindsgaul og Fænø. Født i Sjælland 22. november 1743, gift 26. oktober 1770 med jomfru Karen Basse Fønss, død på Hindsgaul 25. oktober 1802. Fred over graven hvor han hviler Han som ædle skarer nys var kjær Uro vokse ej hvor døden smiler Fred med ham som blunder her. SARKOFAG nr. 3: (Sarkofagen bagerst til venstre i kapellet) Her udi gemmes det dødelige af den i livet velædle nu hos Gud salige madamme Karen Basse, som først år 1682 den 22. juli i Bogense købstad, så verdens lys, kom siden år 1721 den 25. juni på Hvidkilde i ægteskab med velædle Niels Basse, siden ejer af Hindsgaul og Fænø, hvor hun efter 29 år, 5 måneder, 25 dages ægteskab til største bedrøvelse for kærligste ægtefælle og en datter år 1750 den 20. december blev hjemkaldt, da hun havde levet 68 år, 4 måneder, og 29 dage. SARKOFAG nr. 4: (2. sarkofag bagerst fra venstre i kapellet) Her hviler det forkrænkelige af den i live ved ret, sindighed og godgørenhed af alle ærede og elskede velbyrdige hr. Niels Basse, kammerråd og herre til Hindsgaul, født i Bogense købstad 10. april 1695, var gift i første ægteskab 29 år, 5 måneder, 25 dage og i andet ægteskab 18 år, 9 måneder, med det til ende ved siden af ham hvilende hustruer, død i sin alders 77 år, 10 måneder, 7 dage på Hindsgaul den 17. februar 1773. Han udspredte, han gav de fattige, hans retfærdighed blev til evig tid. SARKOFAG nr. 5: (3. sarkofag bagerst fra venstre i kapellet) Her hviler velbyrdige frue Mette Margretha von Haven, enke efter salig kammerråd Basse. Født i Odense 1705 den 27. januar, gift først med stiftprovst Hee i Odense i 10 år. Siden med kammerråd Basse til Hindsgaul i 18 år, 9 måneder. Død i Middelfart 1776 den 31. oktober. Gammel 71 år, 9 måneder, 4 dage.
SARKOFAG nr. 6: (4. sarkofag bagerst fra venstre i kapellet) Her hviler velædle hr. Niels Basse Fønss. En værdig søn af hr. canceliråd Fønss til Løvenholm. Født på Frederiksgave 1751 den 28. juni. Død på Hindsgaul 1770 den 28. oktober i hans alders 19 år og 4 måneder.
I gravkapellet hænger desuden en tavle med inskription om tårnets oprindelse. Inskriptionen lyder sådan: Da 17 hundrede år man skrev og 60ne tårnet blev ved kirken her opbygget som og begravelsen med meer Hvormed du læser heer seer at kirken er op smykket af den velbyrdige patron hr. Basse til Hindsgaul som Denne så lod renovere at Roerslev sognefolk de må en dag når hand blandt døde stå hands støv her venerere. Bliv imidlertid o Gud stedse kirkens skjold og skygge Lad ordet puurt og rent her blive og opbygge. Så vi og effter mænd dig stedse her i fred må dyrke rettelig i sand gud frygtighed C. Brandt Diacon Loci

Sagn: Karen Basse Fønss forelskede sig i Roerslev kirke og bestemte, at hun ville begraves dér. Hvad der var anledning til denne forkærlighed til Roerslev kirke er ukendt, men én ting er vist; ikke blot byggede Niels Basse Fønss et gravkapel til sin hustru, han byggede et helt tårn til kirken i den anledning.
Artiklen findes også på Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside (Roerslev kirke, SB 1983 nr. 2


Kalkmalerier
Under den seneste restaurering 1994-96 blev der også fundet andre kalkmalerier end labyrinten, nemlig en akantusdekoration over indgangsdøren, angiveligt fra 1700-tallet, samt to rosetter og indvielseskors, som nu er skjult af altret.


Om kirkeskibe
I mange af de danske kirker hænger modeller af gamle sejlskibe. Således også i Roerslev kirke. I byer med særlig tilknytning til søfarten, hænger der ofte adskillige skibsmodeller i kirken, hvilket giver et fingerpeg om oprindelsen til denne skik. Under tidligere tiders lange rejser har fingersnilde søfolk brugt fritiden til at fremstille en model af deres skib. Ved hjemkomsten har de så i taknemmelighed over den veloverståede rejse skænket modellen til ophængning i kirken. Denne skik kan knyttes sammen med en mere omfattende symbolik. For kirken er jo selv et skib. Dels kaldes kirkens hovedbygning et skib - i større kirker kan den endda være forsynet med sideskibe - dels er kirken billedligt talt som et skib, der tumler op og ned på tidens og historiens vilde hav og bringer de ombordværende frelst frem til målet.
Kirkeskibet
Kirkeskibet i Roerslev er ikke lavet efter noget bestemt forbillede. Men skibstypen er kendt nok. Det er en tremastet fuldrigger, hvilket vil sige, at modellen minder en hel del om det kendte skoleskib »Georg Stage«. Sejlene er ikke sat, men ligger sammenpakkede på ræerne. Skibet måler 82 cm i længden og 71 cm i højden. Om skibets historie kan det oplyses, at det er bygget af fisker Jens Olsen Møller, Blanke Mark. Han arbejdede på den i et par år med den tanke, at den skulle være en gave til kirken. Det blev en meget smuk gave. I 1927 blev skibet hængt op i kirken, og det blev behørigt fejret i forbindelse med en julegudstjeneste. I øvrigt er skibet forsynet med »skibspapirer« i form af et gavebrev indgraveret på en kobber- eller messingplade, som ligger gemt i lastrummet. Som før nævnt knytter der sig nogen symbolik til skikken med at ophænge skibsmodeller i kirkerne. Denne symbolik belyses af en sentens, som Jens Olsen Møller, der jo selv var fisker, førte som sit valgsprog: »Følger vi skibets kurs, kommer vi i den rigtige havn!« Det giver jo en glimrende mening med tanke på både søfart og kirkeliv.
Artiklen kan også ses på Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside (Vore kirkeskibe, SB 1986 nr. 2)


Prædikestol
Ligesom præste- og degnestol bærer også prædikestolen Ejler Ottesøns navn, samt årstallet 1590. Disse er altså gaver fra sognepræsten til kirken. Måske har han på denne måde ønsket at sætte sig et godt minde, da historien fortæller, at han var både stridbar og indbildsk!
Prædiekestolen er udført i eg i ungrænessancestil. Den har fire fag og en låge, altsammen med en tredelt udsmykning:
Indskrifter foroven og forneden. I storfeltet en englemaske i en cirkel og derunder planteornamenter. I storfeltet nærmest opgangen er englemasken erstattet af et T, dvs et kors, hvorom der slynger sig en slange i en cirkel.
Feltet udfyldes af indskriften:
LIGE SOMMO
SE OPHØIIDE
ENHVGORM
EILLEROTTE
SØN PRST TEL
ASPROP OC
RORSLØF S
ANNO 1590


Døbefont
Døbefonten er kirkens ældste inventar og fra den første kirke. Den er af granit med korsrelieffer. Over fonten er ophængt en helligåndsdue, en forgylt renæssanceskæring fra 1600-tallet.
Fonten er fra romansk tid og fremstillet i rødgrå granit. Den har en firkantet plint med halvcirkelslag, indenfor hvilke der ses en løve i relief. I plintens hjørner ses ombøjede mandshoveder.
Fad og kande er af messing. Midt i dåbsfadet ses syndefaldet, derom en bogstavring og på kanten indstemplede linjer.


Middelalderfigurer
På væggen i skibets venstre side er anbragt to træskærerarbejder fra 1300-tallet, en kristusfugur fra et gotisk krusifix, samt Maria i himmeldronningens skikkelse med barnet på venstre arm.
Begge figurer blev fundet i 1961 på kirkens loft.


Orgel
Roerslev kirkse første orgel var fra 1920. Det blev bygget på Roerslev Margård, som dengang var pianoforte- og orgelfabrik. Dette orgel blev i 1975 erstattet af et nyt. Det var bygget til kirken af Henning Jensen, Fyns Orgelbyggeri, og havde 5 stemmer, ingen pedal. Dette orgel var i 2002 slidt op og blev kasseret.
Orgelhistorie
Efter at kirken var blevet restaureret i 1996, og efter at al den gamle indvendige kalk var blevet hamret ned, fik orglet en spinkel, skinger klang i kirkerummet, og en af orglets fem stemmer kunne ikke længere bruges. Der var problemer med stemningen, fordi piberne var udført i en for hård legering, der bevirkede, at pibekanterne var tilbøjelige til at knække ved gentagen stemning. En istandsættelse og udvidelse af det bestående orgel var problematisk og ville ikke stå i rimeligt forhold til udgifterne. Derfor begyndte menighedsrådet at se sig om efter et andet, brugt orgel, der imødekom menighedsrådets ønsker om en mildere og fyldigere klang. Efter nogen søgen fandt menighedsrådet et godt, brugt orgel i Ajstrup kirke ved Ålborg. Her havde man fået råd til at købe et nyt og større orgel. Det eksisterende stod i et sideskib og kunne ikke spille kirkerummet op. Orglet var blevet bygget i 1962 af orgelbygggerfirmaet Th. Frobenius & Sønner. Det har seks stemmer og pedalregister. Modsat det gamle orgel fra 1975 er orglet fra Ejstrup kirke opbygget således, at organisten sidder med ryggen mod skibet. Orglets pedalpiber i træ er løst opsat på hver side af hovedværket, og bag på orglet findes blæser og bælg i en stor kasse. Det "nye" orgel blev indviet med en koncert ved organist Jane Laut, Dalum, 29. oktober 2002. Ved gudstjenesterne indtil da, anvendtes et elektronisk orgel.

Det store tilløbsstykke ved sommerfesten og kræmmermarkedet i Roerslev 2002 var menighedsrådets stand, hvor det var muligt at erhverve sig en orgelpibe fra kirkens gamle orgel, der netop var blevet nedtaget for at give plads til et nyt. Der var ca. 200 orgelpiber i alle størrelser fra ca. 20 cm til 1,5 meter lange, og salget indbragte 1300 kroner til menighedsrådets orgelfond. Fonden med opsparede og indsamlede midler nåede dermed op på de ca. 80.000 kroner, som Roerslev kirkes nye orgel kostede at erhverve.

Se nærmere på kirkens hjemmeside: Roerslev kirke og Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside, (SB 1983, nr. 2: Roerslev kirke)

Klokke
Kirkeklokken er fra 1403 og var oprindelig ophængt i en klokkestabel. I forbindelse med svenskekrigene i 1650'erne blev det forordnet, at alle kirker skulle aflevere deres kirkeklokker, så de kunne omstøbes til (kanon)kugler mm. Dette skete dog ikke med klokken i Roerslev. Hvordan den undgik sin skæbne, vides ikke, men et gæt er, at enten er den blevet overset af indsamlerne eller også har de gæve roerslevborgere gemt klokken af vejen.
Automatisk klokkeringning blev indført sommeren 2010.