Risø

Intro

I 1955 nedsatte staten Atomenergikommissionen med den verdenskendte videnskabsmand Niels Bohr som formand. Kommissionen skulle blandt andet etablere Atomforsøgsstation Risø, der blev indviet i 1958. Forsøgsstationen bestod af tre forsøgsreaktorer og kontor- og laboratoriebygninger. Risø var en stor statslig investering for sin tid. Institution skulle skabe brugbar teknologi ved hjælp af videnskab. Gerne en dansk atomreaktor. Men støtten fra industri og elsektor manglede. Da atomkraften gled ud af energiplanlægningen i 1985, overgik Risø til at forske i vedvarende energi. ''Danmarks stolthed'' Atomenergikommissionen opstillede to kriterier for placering af den nye atomforsøgsstation i 1955. Den måtte ikke ligge for langt fra København for at få og fastholde kvalificeret personale. Den måtte heller ikke ligge for nær tæt bebyggelse, for de nye atomare forsøgsfaciliteter skulle være omgivet af en sikkerhedszone. Valget faldt på halvøen Risø ved Roskilde. Risø blev købt og med ekspresfart omdannet til Danmarks nye forskningsinstitution. Når udenlandske statsoverhoveder besøgte Danmark efter indvielsen i 1958 var det et fast punkt på programmet, at de skulle besøge Risø og Niels Bohr. I 1985 blev navnet Forskningscenter Risø. I 2007 fusionerede Risø med DTU og skiftede navn til Nationallaboratoriet for bæredygtig energi.